Tvangsadoption er ikke en snuptagsløsning og kan blive en farlig spareøvelse

Socialminister Mai Mercado har i dagens Berlingske foreslået, at det skal gøres endnu nemmere at bortadoptere børn ved tvang. Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper, er bange for, at man glemmer børnenes behov og tyer til bortadoption for hurtigt, fordi det er billigere end en anbringelse.

Pernille skipper siger:

• Jeg er bange for, at ministeren bilder sig selv ind, at de tunge problemer hos udsatte børn forsvinder, blot fordi man på papiret har fået nye forældre. Ja, adoption kan i meget ekstreme tilfælde være den sidste udvej, men det må ikke blive en billigere vej uden om en ordentlig og tilstrækkelig social indsats. Og når kommunekasserne er små, så er det jo risikoen, fordi en plejefamilie eller en institution er dyrt.
• Tunge sociale problemer hos børn forsvinder ikke med et fingerknips. Det kræver en professionel indsats, og det følger ikke automatisk med, blot fordi man flytter et barn og afskærer kontakt med de biologiske forældre. Samtidig er kontakt med de biologiske forældre ofte vigtigt – også selvom de eksempelvis har et misbrug, eller hvis forældrenes handicap er årsagen til, at de ikke kan tage vare på børnene. Børn holder ikke op med at elske deres forældre og omvendt, blot fordi de har det meget svært, og det er voldsomt at afskære børn fra deres biologiske forældre for altid.
• Ved tvangsadoptioner mister børnene kontakten til deres biologiske forældre, måske for altid. Det er voldsomt. Ministeren mangler klar dokumentation for, at børnene ikke bedre kan hjælpes med en solid socialpædagogisk indsats fx gennem en anbringelse.