Grundlovsudspil: Flere skal kunne opnå statsborgerskab

Enhedslisten lancerer på grundlovsdag et statsborgerskabsudspil. Mennesker, der har udsigt til tilbringe hele deres liv i Danmark, skal have bedre mulighed for at få statsborgerskab, fulde borgerrettigheder og være en fuldgyldig del af samfundet.

For eksempel skal børn, der er født i landet, kunne opnå statsborgerskab inden skolestart, og børn, der er vokset op i landet, skal kunne få statsborgerskab, når de bliver 18 ved erklæring, dvs. uden test og krav.

Læs det fulde udspil her:

 

Udspil – En ligeværdig del af samfundet

Retten til at stemme ved folketingsvalg. Muligheden for med det danske pas at rejse, hvorhen man ønsker. Og anerkendelsen af, at man er fuldgyldigt medlem af det danske samfund. Statsborgerskabet er af stor betydning.

Det ser vi tydeligt, når Folketinget hvert år i april inviterer alle nyslåede statsborgere til den festlige statsborgerskabsdag på Christiansborg. Mange møder frem i det fineste tøj med hele familien. Det er stort. Først og fremmest følelsen af – ofte efter mange år her i landet – endelig at blive anerkendt som dansker.

Det er helt afgørende for vores samfund og vores demokrati, at nye borgere har adgang til at blive fuldgyldige medlemmer af samfundet. Alle os, som bor fast i Danmark og har vores liv her, skal have mulighed for at tage del i demokratiet og stemme til valg. Statsborgerskab er også et vigtigt redskab til at få integrationen til at lykkes. Integration forudsætter ligeværd og mulighed for at præge samfundsudviklingen.

De senere års stramninger af reglerne betyder, at en stadig større gruppe af mennesker lever i Danmark uden fulde borgerrettigheder. Vi har brug for et samfund, hvor så mange som muligt af dem, der bor her, nyder de samme basale rettigheder og føler, at de hører til i Danmark.

Derfor mener Enhedslisten, at det skal være lettere at opnå statsborgerskab for herboende udenlandske statsborgere, som har permanent ophold her i landet og dermed en stærk tilknytning til Danmark.

Grundlovsdag er en god anledning til at diskutere reglerne om dansk statsborgerskab. Danmark er et af de lande i verden, der har den ældste forfatning, hvor der hverken er lavet ændringer eller tilføjelser. Grundloven i sin nuværende form er fra 1953. I år fylder den 65 år. Den har altså nået pensionsalderen. Men bestemmelsen om dansk statsborgerskab – paragraf 44 – har rødder helt tilbage i den første danske grundlov efter afskaffelsen af Enevælden i 1849. Det er på tide, at Danmark moderniserer sit system for opnåelse af statsborgerskab på linje med, hvad andre europæiske lande for længst har gjort.

Det nuværende system, hvor Folketinget tager politisk stilling til hver enkelt ansøger, hvis navn skal opføres på et lovforslag, som skal vedtages i Folketinget, skal erstattes af en forvaltningsakt, hvor lovgiverne med klare kriterier har defineret, hvem der har ret til statsborgerskab. Der skal være lighed for loven. Ansøgerne skal kende deres rettigheder i en gennemskuelig proces, hvor der gives begrundelser for afslag, og hvor der er klageadgang.

Indtil en grundlovsændring kan gennemføres, ønsker vi en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan man inden for den nuværende grundlovs rammer kan sikre, at sagsbehandlingen i sager om statsborgerskab i højere grad foregår efter forvaltningslovens principper.

 

Konkret foreslår Enhedslisten:

Lettere adgang til statsborgerskab for børn

Et barn, der fødes i Danmark af forældre, som har opholdstilladelse her i landet, skal allerede inden skolestart, hvis forældrene ønsker det, have mulighed for at få dansk statsborgerskab. På den måde sikres det, at barnet kan deltage i alle skoleaktiviteter, herunder rejser, på lige fod med skolekammeraterne og vokse op med følelsen af at være en del af det danske samfund. Ordningen er inspireret af svenske regler.

Børn, der ikke er født i Danmark, men som har tilbragt en væsentlig del af deres formative år i Danmark, skal have mulighed for at blive danske statsborgere ved erklæring til Statsforvaltningen, når de fylder 18 år. På den måde sikres, at børn, der er blevet danske gennem mange års opvækst her i landet, ikke skal igennem en langvarig procedure med optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Tilsvarende regler eksisterede kortvarigt i 2014-15 for unge, der var født i Danmark.

 

Voksne

Krav om dansk

Et godt liv i Danmark forudsætter, at man kan bruge det danske sprog – f.eks. på arbejdspladsen eller til forældremøder. Dansk er også en forudsætning for at kunne følge med i og tage del i den offentlige debat. Enhedslisten finder det vigtigt, at mennesker, der skal bo i Danmark i længere tid, motiveres til at lære dansk. Enhedslisten vil lempe det eksisterende krav om, at en person, der vil være dansk statsborger, skal bestå prøve i dansk 3. Når man har bestået prøve i dansk 2, har man opnået en almen dansksproglig kvalificering og er introduceret til kultur- og samfundsforhold i Danmark med henblik på at kunne varetage erhvervsarbejde og kunne fungere aktivt som samfundsborger samt deltage i kompetencegivende uddannelse og faglig efteruddannelse. Hvis en ansøger har taget en uddannelse i Danmark, hvor danskniveauet svarer til prøve i dansk 2, skal denne uddannelse være tilstrækkelig til at opfylde danskkravet.

Hvis en ansøger på grund af en langvarig funktionsnedsættelse ikke kan bestå prøven og dokumenterer dette med en lægeerklæring, skal ansøgeren have ret til dispensation fra danskprøvekravet. Det sikrer, at mennesker med fysiske og psykiske handicap ikke diskrimineres, men stadig har mulighed for at blive statsborgere, i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter FN’s handicapkonvention.

Danskhedstest erstattes af kursus i danske samfundsforhold

Den såkaldte danskhedstest – som formelt hedder indfødsretsprøven – bør afskaffes. Når der spørges til, hvornår håndboldpigerne vandt OL, hvilket år Carl Nielsen blev født, eller hvem Struensee var, så tester man primært, om den pågældende er god til at lære udenad. Selve ideen om at sætte danskhed på formel er håbløs.

Det er til gengæld en god ide, at nye statsborgere gennemgår et kursus, hvor de undervises i danske samfundsforhold. Kurset bør ligge i forlængelse af det kursus, ansøgerne har været på, inden de fik permanent opholdstilladelse.

Krav til opholdslængde

I dag er ni års uafbrudt ophold med opholdstilladelse i Danmark som udgangspunkt en forudsætning for at blive dansk statsborger. Der er dog lempede opholdskrav for nordiske statsborgere, dansksindede sydslesvigere, flygtninge, statsløse, ægtefæller til danske statsborgere og andre særlige grupper. Frem til 2002 var det almindelige opholdskrav syv år, mens der gjaldt et lempet opholdskrav på seks år for flygtninge.

I Sverige gælder som udgangspunkt et opholdskrav på fem år og et lempet opholdskrav for flygtninge og statsløse på fire år. Noget tilsvarende gælder i Finland.

Enhedslisten ønsker, at Danmark lægger sig op ad de svenske og finske regler og nedsætter det normale opholdskrav til fem år og det lempede krav til flygtninge og statsløse til fire år. De nuværende lempede krav om to års ophold til nordiske statsborgere og dansksindede sydslesvigere bør fastholdes.

Lempede vilkår for syge og arbejdsløse

Enhedslisten ønsker at ændre det nuværende selvforsørgelseskrav. Der bør indføres et system, der i langt højere grad tager hensyn til, at alle uforskyldt kan blive ramt af sygdom eller ledighed. Det betyder konkret, at den periode, hvor man kan have modtaget en ydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, uden at det får nogen konsekvenser for ens muligheder for dansk statsborgerskab, forlænges i forhold til de nuværende regler.

Enhedslisten mener desuden, at det fortsat skal være gældende, at modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller barselsdagpenge ikke har konsekvenser for en ansøgers muligheder for at blive dansk statsborger.

Karensperioder efter kriminalitet

Enhedslisten vil lempe de nuværende karensperioder for ansøgere, der har begået kriminalitet.

For eksempel er en person, der på et tidspunkt har fået halvandet års fængsel i dag på livstid udelukket fra dansk statsborgerskab. Enhedslisten mener ikke, at en person, der som 18-årig har begået en forbrydelse, stadig skal straffes for den ved at være udelukket fra statsborgerskab som 50-årig.

Karensperioden skal afpasses efter den idømte strafs længde, så en person, der er idømt en langvarig fængselsstraf, får en relativt lang karensperiode. I bødesager bør der indføres en bagatelgrænse, så eksempelvis bøder på under 10.000 kr. ikke har konsekvenser for en persons mulighed for at blive dansk statsborger.

Retssikkerhed

Enhedslisten mener, at det nuværende regelsæt for, hvordan statsborgerskab tildeles, er forældet. Vi ønsker en ændring af Grundloven, så det ikke er Folketinget, der skal tildele statsborgerskab til den enkelte borger. Efter at grundloven siden 1849 har gjort det til en sag for Folketinget, hvorvidt hver enkelt ansøger kan blive statsborger, er det på tide, at Danmark moderniserer sin grundlov – ikke mindst på dette punkt, der er beskrevet i den nuværende grundlovs paragraf 44.

En ændring af grundloven kan – med Folketingets nuværende sammensætning – desværre have lange udsigter. Men også inden for rammerne af den nuværende grundlov kan reglerne gøres mere gennemskuelige og mindre vilkårlige. S-R-SF-regeringens regeringsgrundlag fra oktober 2011 indeholdt denne formulering: ”Retssikkerheden for ansøgere skal styrkes. Kravene til statsborgerskab vedtages ved lov frem for ved skiftende politiske aftaler.”

Dette løfte blev imidlertid aldring indfriet af Thorning-regeringen. Enhedslisten ønsker en tilbundsgående undersøgelse af, hvor langt det er muligt at gå i retning af at lade en lov erstatte det nuværende naturalisationscirkulære, der forhandles bag lukkede døre af partier, som til sammen udgør et flertal i Folketinget. En lovgivning på området vil føre til større gennemskuelighed og mere åben debat om, hvordan rammerne skal se ud.

I dag behandles dispensationssager om statsborgerskab i Folketingets Indfødsretsudvalg. Det er med andre ord folketingsmedlemmer som afgør, om en ansøger for eksempel er syg nok til at få dispensation for kravene om bestået danskprøve. Folketinget er ikke underlagt forvaltningsloven. Derved kan to ens sager få forskelligt udfald – ganske lovligt. Den praksis ønsker Enhedslisten at gøre op med.

Enhedslisten mener, at alle dispensationssager skal behandles af ministeriets indfødsretskontor efter retningslinjer fastlagt af Folketinget. Indfødsretskontoret skal forpligtes til at behandle sagerne efter forvaltningslovens principper, hvilket vil øge retssikkerheden og gennemskueligheden i forhold til den nuværende praksis. På den måde sikrer man, at to ens sager får samme udfald og både dispensation og afslag på dispensation vil blive begrundet overfor ansøgeren – i modsætning til i dag.