— Skat og finans, Velfærd

Rod hos SKAT koster os alle dyrt

Når Rigsrevisionen ikke vil sige god for rigtigheden af SKATs regnskab, så er det et klart udtryk for, at hverken de eller resten af danskerne kan stole på, at tingene er under kontrol i SKAT. Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, vil nu have klare svar fra skatteminister Karsten Lauritsen og kalder derfor ministeren i samråd Særligt mener Rune Lund, at de kraftige besparelser og en hovedløs omstruktureringer og udflytninger af arbejdspladser har været ødelæggende for skattevæsenet.

Enhedslisten ønsker, at der skal tilføres skattevæsenet endnu flere ressourcer, at medarbejdere i skat skal have ro til at passe deres arbejde, og at der skal ansættes endnu flere medarbejdere i skattekontrollen.

Læs mere på vores temaside om skat her:

https://enhedslisten.dk/temaer/skat

Rune Lund siger:

– Når man ikke har styr på regnskabet, så ved man ikke, hvor mange penge, man har. Vi kører i øjeblikket et samfund uden at vide, hvor mange penge vi har, fordi der er regnskabsrod i skattevæsenet. Det er katastrofalt pinligt.

– Det her er endnu et udtryk for, at SKAT siden midten af nullerne er blevet mishandlet af skiftende regeringer med konstante nedskæringer og evindelige omstruktureringer. Når man skærer en organisation i stumper og stykker og ødelægger den, så går det også ud over den almindelige drift.

– Siden 2015 har regeringens omstruktureringer i SKAT også haft alt for meget fokus på udflytninger frem for på hvad, der kan styrke skattemyndighedernes evne til at passe deres arbejde, nemlig kradse de penge ind, der skal finansiere vores velfærd. Regnskabsfunktionen i SKAT har også mistet kompetencer på den konto. Den nuværende regering har derfor med dårlige beslutninger gjort problemerne større.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer