— EU, Skat og finans

EL: Uacceptabelt at EU-regler har fejlet i udbytteskandale

Det er i dag kommet frem, at de tyske myndigheder længe har kendt til skattesvindel med udbytteskat, men ikke har advaret de danske myndigheder. Ifølge eksperter har de EU-regler, som skulle sikre udveksling af skatteinformation svigtet. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil derfor tage initiativ til forhandlinger om bilaterale aftaler med bl.a. Tyskland om udveksling af skatteinformationer. Det forslag møder opbakning fra Enhedslisten.

MF og kandidat til EU-Parlamentsvalget for Enhedslisten, Eva Flyvholm udtaler:

– Det er meget problematisk og helt uacceptabelt, at EU-reglerne for udveksling af skatteinformationer har slået helt fejl og vist sig ikke at virke i praksis. Hvis reglerne havde virket efter hensigten, kunne vi måske have undgået udbytteskandalen og dermed frarøvelsen af 12,7 milliarder kroner fra den danske statskasse.

– Vi er nødt til at få et bedre internationalt samarbejde omkring udveksling af skatteinformationer. Tilsyneladende har regeringen stirret sig blind på et bureaukratisk og ineffektivt EU-samarbejde som eneste værktøj i kampen mod skattefusk. Hvis der kan samles opbakning til bedre EU-regler, er det positivt, men vi bør ikke parkere vores handlekraft hos EU indtil da.

– Derfor er det også glædeligt, at skatteministeren nu vil tage initiativ til at forhandle skatteaftaler uden om EU med en række lande, så der kan sikres en effektiv udveksling af informationer. Det bakker Enhedslisten fuldt op om. Det er et initiativ, som burde været taget for længe siden. Når en australsk storbank som Macquarie har spillet en så central rolle i svindlen med udbytteskat, viser det, at skattesvindel ikke stopper ved EU’s grænser. Derfor bør Danmark selvfølgelig også søge at lave aftaler med lande uden for EU.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer