— Trafik

Ny taxilov er medskyldig i at sende Dantaxi i skattely

Danmarks største taxaselskab er blevet solgt til kapitalfonden Triton, som opererer fra skattelyet Luxembourg. Det betyder, at den danske stat går glip af millioner i skatteindtægter. Ifølge Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, er dette en direkte konsekvens af den nye taxilov, som alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet står bag.

Henning Hyllested udtaler:

  • Den nye taxilov er en katastrofe både for chaufførerne, taxakunderne og de danske skatteborgere. Salget af Dantaxi til en kapitalfond i skattely er blot den seneste triste konsekvens af de omfattende liberaliseringer, som alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet har vedtaget. Salget betyder, at fælleskassen går glip af millioner af kroner, som kunne være brugt på vores børnehaver, skoler, sygehuse og plejehjem. Der må være mange af de ansvarlige politikere, som sidder med rigtig dårlig smag i munden over denne sag.
  • I Enhedslisten advarede vi kraftigt om, at dette ville ske med den nye taxilov. Jeg frygter, at denne sag kun er begyndelsen, og at vi i fremtiden kommer til at se endnu flere selskaber blive solgt til kyniske spekulanter, som kun tænker på at tjene mest muligt til sig selv. Det kommer til at betyde dårligere forhold for chaufførerne og højere priser for kunderne.
  • Stod det til Enhedslisten, skulle taxiloven rulles tilbage. Vi skal tilbage til den foreningsejede taxaselskaber. Og så skal vi have en langt strengere regulering, så chaufførerne er beskyttet mod alt for mange taxaer på vejene, og kunderne er beskyttet mod voldsomme prisstigninger, som vi så til jul og nytår.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer