— Retspolitik

EL indkalder Pape i samråd om offentligt ansattes ytringsfrihed

Politiken skriver fredag, at justitsministeren vil ændre vejledningen til offentligt ansatte om deres ytringsfrihed. Det kan lægge en dæmper på deres tilbøjelighed til at udtale sig eller afsløre uregelmæssigheder. Enhedslistens retsordfører Rosa Lund indkalder ministeren i samråd.

Rosa Lund, retsordfører for Enhedslisten, siger:

– Vi har i forvejen haft store problemer med offentligt ansatte, der ikke tør deltage i den almindelige offentlige debat eller råbe højt, når regler ikke bliver overholdt. Som samfund brug for, at de både tør og vil. Men det vil ministeren åbenbart lægge låg på. Det er uforståeligt.

– Jeg vil indkalde Pape i samråd. Han skal ikke slippe afsted med de facto at indskrænke ytringsfriheden. Det er udemokratisk, og det ser rigtig ringe ud, når han endda er minister i en regering med en blakket fortid, når det kommer til at forsøge at mørklægge og lukke munden på whistleblowere.

Alle nyheder