— Sundhed og psykiatri

Sundhedsministeren må i samråd. Psykiatrien overses fuldstændig i Sundhedsreformen

Regeringens udkast til Sundhedsreform lider af en eklatant mangel på initiativer til at styrke det sammenhængende behandlingsforløb for borgere med psykiske lidelser. På nogle områder kan det endda komme til at komplicere behandlingen.

Psykiatriordfører for Enhedslisten, Peder Hvelplund, siger:

– Det er dybt bekymrende, at regeringen slet ikke fokuserer på at sikre sammenhængende behandlingsforløb for borgere med psykisk lidelse. Vi mangler et klart svar på, hvordan Sundhedsreformen skal styrke ”Bedre sammenhæng i borgerens behandlingsforløb”, som var en af målsætningerne i regeringens Psykiatrihandlingsplan.

– På nogle områder virker det ovenikøbet til at komplicere behandlingsforløbet. Der er sundhedsfællesskaber, hvor der ikke er en psykiatrisk akutmodtagelse. Skal borgere med psykisk lidelse i de kommuner så kastes rundt mellem 2 sundhedsfællesskaber? Det er dybt godnat!

– Jeg er dybt bekymret for, at gruppen af borgere med dobbeltdiagnoser og det specialiserede psykiatriske område helt bliver overset i processen. Det er et område, der har været stedmoderligt behandlet, og der er desværre ingen tegn på, at det område bliver løftet i Sundhedsreformen.

– Vi mangler stadig et klart svar på hvem, der skal løfte opgaven, og hvordan den skal finansieres, når kommunerne får ansvaret for behandling af flere borgere med psykisk lidelse. Hvis ikke finansieringen følger med, får det store økonomiske og menneskelige konsekvenser. Det kan vi ikke være bekendt overfor brugere, pårørende og ansatte.

Jeg har derfor kaldt Sundhedsministeren i Samråd med følgende samrådsspørgsmål:

  • Ministeren bedes redegøre for, hvordan Sundhedsreformen hænger sammen med Psykiatrihandlingsplanens målsætning om ”Bedre sammenhæng i borgerens behandlingsforløb”, herunder hvem der skal koordinere konkrete udskrivningsforløb, så de mange genindlæggelser kan forebygges.
  • Ministeren bedes redegøre for, hvordan psykiatrien skal organiseres i udspillet til en ny Sundhedsreform, herunder hvordan koordinationen skal foregå i de kommuner, der ikke er tilknyttet et Sundhedsfællesskab, hvori der indgår en psykiatrisk akutmodtagelse?
  • Når det i Sundhedsreformen beskrives, at kommunerne skal overtage behandlingen af mennesker med angst og depression, kan ministeren redegøre for hvilke præcise patientgrupper, der er tale om, hvem der skal forestå behandlingen i kommunerne, og hvordan det skal finansieres?
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer