— Klima og energi

Enhedslisten: Dansk Byggeri støtter godt op om klimakampen

Dansk Byggeri har offentliggjort sin energianalyse for byggeriet. Med analysen kommer en række anbefalinger og der peges på helt konkrete tiltag til at reducere CO2-belastningen fra byggeriet. Enhedslisten er glade for Dansk Byggeris arbejde og fokus på, at få reduceret CO2-udledningen og det er rigtigt positivt at byggesektoren ønsker at tage ansvar. Det er nu op til politikerne at gribe bolden og få gjort ord til handlinger.

Søren Egge Rasmussen, klimaordfører, Enhedslisten:

– Jeg er særligt glad for, at Dansk Byggeri peger på, at der er behov for bindende mål for byggeriet. Det er helt klart, at der er behov for seriøse og ansvarlige og selvfølgelig bindende mål, som er forankret i en klimalov – det er bare så ærgerligt, at de borgerlige partier ikke føler det samme ansvar.

– Dansk Byggeri har rigtig mange gode tiltag i sin analyse, jeg mangler dog et fokus på genanvendelse af bygningsmaterialer. Enhedslisten mener eksempelvis, at det skal gøres til et væsentligt kriterium i forbindelse med udbud af offentlige byggerier, og at der skal stilles krav om livscyklusanalyser for større byggerier.

– Byggeriet kan være en del af løsningen på klimakrisen ved at være med til at bruge langt flere bygningsmaterialer i træ og derved binde CO2 i bygningerne. I Enhedslistens klimaplan peger vi på, at andelen af træ, der bruges i byggeriet skal øges markant. Der er behov for at få gjort op med administrative forhindringer for træbyggeri og sat ambitiøse mål for andelen af træ i byggeriet.

– Dansk Byggeri peger på, at tagbaserede solceller og udvikling af bygningsintegrerede solceller bør fremmes. Enhedslisten er helt enig, vi skal politisk sikre, at bygningsintegrerede solceller bliver standart i alle tagrenoveringer i fremtiden.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer