— EU

Enhedslisten kræver stop for lønfest i EU: Tusindvis af EU-Embedsmænd tjener mere end Lars Løkke

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at tusindvis af ansatte i EU-Kommissionen får mindst det samme udbetalt i løn som den danske statsminister. Det høje lønniveau skyldes især, at embedsmænd i EU-Kommissionen oven i deres grundløn kan få en række yderst lukrative skattefri tillæg, ligesom de beskattes med en særlig lav EU-skat.

Enhedslisten spidskandidat til EU-Parlamentsvalget, Nikolaj Villumsen, kalder de høje lønninger i EU helt uhørt og kræver et stop for lønfesten.

Nikolaj Villumsen udtaler:

– De her tal viser, at det er tydeligt for enhver, at lønniveauet i EU-systemet er løbet fuldstændig løbsk. At tusindvis af bureaukrater i Bruxelles kan tjene mere end statsministeren i Danmark, er i mine øjne helt ud af proportioner.

– EU-Kommissionen beder på den ene side Danmark om at spare på velfærdsydelser som fx førtidspension og efterløn, imens de med den anden hånd giver sig selv helt ublu høje lønninger. Det synes jeg rent ud sagt, er noget hykleri.

– Danmark betaler hvert år milliarder til EU-systemet, så det er jo skatteydernes penge, som bliver brugt til at forgylde EU-bureaukrater. Der skal sættes en stopper for lønfesten i EU.

– Det kan ikke passe, at en lille elite i Bruxelles bag lukkede døre kan sidde og tildele sig selv lukrative forhold på bekostning af skatteyderne. Vi må have fuld åbenhed omkring de her lønforhold.

 

Det foreslår Enhedslisten konkret:
• Indfør en tidsbegrænsning på udlandstillægget på max 5 år.
• Normaliser beskatningen af EU-ansatte så den bliver på niveau med den generelle indkomstbeskatning.
• Fuld åbenhed og gennemsigtighed i lønforholdene i EU-institutionerne så lønforholdene bliver offentligt tilgængelige for borgerne.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer