— Folkeskole

Enhedslisten kalder minister i samråd for at få stoppet nationale test

Førende skoleforskere fastslår i en ny undersøgelse endnu engang, at de nationale test ikke virker, skriver Politiken. Eleverne vurderes forkert og testene bør stoppes. Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, indkalder på den baggrund undervisningsministeren i samråd. Forskernes kritik lægger sig helt i forlængelse af den kritik, der i en årrække er rettet mod de nationale test, og det må være på høje tid, at der nu bliver draget en konsekvens, mener Jakob Sølvhøj.

Jakob Sølvhøj udtaler :

– Det er faktisk rystende, at nogle af vores førende skoleforskere igen kan påvise, at de nationale test måler så forkert, at det fører til helt misvisende resultater. Kritikken har lydt i årevis, og alligevel er et politisk flertal blevet ved med at udsætte eleverne for test, der ikke virker. Det er fuldstændig urimeligt overfor eleverne.

– Det har længe været kendt, at de nationale test ikke kan anvendes som pædagogisk redskab af lærerne, men tværtimod skaber en teach-to-the-test kultur, der skævvrider undervisningens mål. De nationale test er direkte skadelige for undervisningen.

– Jeg vil straks kalde undervisningsministeren i samråd og bede hende redegøre for, hvilke konsekvenser hun vil tage af den nye undersøgelse. Står det til Enhedslisten får vi stoppet de nationale test nu og her, sådan som forskerne opfordrer til.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer