— Grøn omstilling, Klima og energi

Enhedslisten indkalder samråd: Uansvarligt at borgerne skal betale 11 mia. kr. til spekulative elproducenter

Energiminister Lars Chr. Lilleholt fastholder, at borgerne skal betale 11 mia. kr. til et nyt elkabel til England, selvom forudsætningerne er faldet til jorden. En investering som dagens leder i Ingeniøren kalder ”en rædselsinvestering”. De samfundsøkonomiske beregninger, som Energinet har lavet for nogle år siden, er blevet undsagt, at den paraplyorganisation, som Energinet selv er medlem af.

Enhedslistens energiordfører Søren Egge Rasmussen kalder nu ministeren i samråd.

– Det er mig totalt uforståeligt, at en blå minister, der i den grad er fortaler for, at penge skal bruges, hvor de gør størst nytte, kun har skuldertræk til overs for, at vi sandsynligvis smider 11 mia. kr. ud af vinduet.

– Måske skyldes det, at det er penge, der kommer over forbrugernes elregningen og ikke over skatten, men for borgerne og erhvervslivet er det jo et fedt.

– Stort set alle, der ellers har forstand på det danske energisystem, har kraftigt kritiseret planerne om det nye elkabel, og også påvist, at vi samfundsøkonomisk vil have langt større nytteværdi ved fx at investere i store varmepumper i stedet. Samtidig tyder meget på, at det er en meget spekulativ investering, som let kan gå galt. Utroligt, at ministeren stadig blankt afviser kritik og sund fornuft.

– Sagen viser, at vi har en systemfejl i vurderingen af, hvad det er fornuftige investeringer på energiområde,t og hvad der bedst fremmer den grønne omstilling. Det skal vi nu også have boret ned i.

Fakta

Samrådsspørgsmål 1:
Vil ministeren pålægge Energinet.dk og/eller Energistyrelsen at gennemføre en ny samfundsøkonomisk analyse baseret på Entso-e’s nyeste tal og forudsætninger, og hvor der også indgår den forventede anvendelse af VE-strøm til varme og elbiler, hvor ligeledes potentialet for brug af VE-strøm til elektrolyse indgår samt under hensyn til det voksende elforbrug for de datacentre som kan forventes etableret i Danmark?

Samrådsspørgsmål 2:
Ministeren bedes forklare, hvilken eller hvilke instanser, der har ansvaret for at vurdere, om brug af 11 mia. kr. af skatteborgernes og virksomhedernes penge er bedst brugt på nye transmissionsledninger eller på øget integrering af elektricitet i samfundet, fx varmepumper mm, og mener ministeren ikke, at vi har et problem ved, at et statsligt selskab som Energinet.dk selv kan opkræve penge fra borgerne og virksomheder, hvor de ikke anvendes ud fra, hvad der er samfundsøkonomisk bedst, men alene kan bruges til transmissionsprojekter, fordi det er det eneste Energinet må bruge penge på, og at vi dermed har en ”systemfejl” i brugen af borgernes og virksomhedernes midler i udbygningen af det danske energisystem?

Uddybning:

Hensigten med elkablet er, at især Energinet kan tjene penge på at elproducenter fra primært Tyskland, kan sælge strøm til England, hvor elpriserne er højere.
Men den gamle business case fra Energinet er overhalet af flere ting. Dels de nye Entso-e beregninger, som påpeger, at den forventede gevinst ved prisforskellen mellem strøm på kontinentet og i England kun vil være 15-30 % af, hvad Energinet har antaget, men også af energiaftalen og de mange datacentre på vej, vil øge det indenlandske elforbrug markant. Forskere og konsulenter har beregnet, at hvis midlerne i stedet anvendes til den grønne omstilling af elsystemet, dvs. at integrere el mere i samfundet i varmesektoren og transporten, så vil samfundsværdien af investeringen blive langt større. Også store elektrolyseanlæg, der kan gemme VE-strøm som brint, er på trapperne og kræver store investeringer.

Energinet har ikke har noget ansvar for den grønne omstilling, men kan alene bruge penge hentet ind over elregningen til elkabler og tilhørende anlæg – ikke til integrering af el i samfundet. Der er tilsyneladende heller ikke nogen instanser, som har ansvar for at vurdere, hvor midlerne gør størst nytte for samfundet. Vi har således en systemfejl, som nu fører til, at Danmark kaster sig ud i en gigantisk fejlinvestering, og hvor de samme midler kunne være langt mere givtigt anvendt på anden måde.
Det fremgår af en artikel i Ingeniøren sidste uge, at Energinet tilsyneladende har forudsat, at Danmark ”kommer først” med en forbindelse til England og antager, at andre landes planer for lignende forbindelser så vil blive droppet. En antagelse som paraplyorganisationen Entso-e ikke forventer holder stik.

Denne ”kom først” strategi har karakter af uansvarlig spekulativ investering, som Energinet risikofrit kan kaste sig ud i, fordi forbrugerne står tilbage med regningen, hvis indtægterne svigter.
Energinet har i dag mulighed for at opkræve penge uden om finansloven til projekter som de finder interessante. Men de må kun bruge penge på transmissionsledninger etc.
Til trods herfor præsenterer Energinet sig som en garant for en at sikre den grønne omstilling (se note) selvom lovgivningen klart fastlægger, at Energinet kun har ET redskab, nemlig flere transmissionsledninger. Energinet foretager derfor ikke nogen vurdering af, om store investeringer kunne have større samfundsmæssig værdi, hvis der i stedet blev foretaget andre investeringer i den grønne omstilling af energisystemet. Og som nævnt foretager ingen instanser en sådan analyse. Dermed har vi en form for ´Catch 22´, hvor der bruges 11 mia. kr. til en investering, som mange påpeger dels er meget usikker, dels påviser, at de samme penge vil kunne give en langt højere samfundsværdi, hvis de blev investeret i fx varmepumper.

Lovgivningen er forældet og tager slet ikke højde for integrationen af el i samfundet.
En vej ud kunne være, at en del af de midler, Energinet opkræver over elregningen øremærkes til, at andre aktører kan anvende dem til at fremme elektrificeringen i samfundet. Det kan være varmepumper som varmeselskaber etablerer, elektrolyseanlæg som energiselskaber etablerer eller infrastruktur til fossilfri transport og fossilfrie brændstoffer.

Note:

”Energinet varetager samfundets interesser, og vores mål er at skabe værdi for borgere og erhvervsliv i Danmark. Vi arbejder for, at den grønne omstilling gennemføres på en samfundsøkonomisk forsvarlig måde, uden at vi giver køb på Danmarks meget høje forsyningssikkerhed” – som der bl.a. står på deres hjemmeside.

Alle nyheder