— Arbejdsmarked

EL: Stop nu den snak om at lave ydelser får folk i arbejde

Enhedslisten ryster på hovedet af Finansministerens rapport om, at kontanthjælpsloftet bringer flere i arbejde. Partiet mener, at rapporten rammer finansministeren lige i nakken, og at snakken om at lave ydelser får folk i arbejde må stoppe.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen siger:

– Skal vi le eller græde? Efter mange måneders ihærdig søgen i ministeriets kæmpe regnemaskiner, er man kommet frem til, at kontanthjælpsloftet bringer 450 personer i arbejde – med en usikkerhedsmargen på 50 pct.! Tænk engang, at landets højst ansete ministerium vil sætte sin troværdighed på spil ved at komme med sådan en gang makværk.

– Det er simpelthen skændigt, at man forsøger at retfærdiggøre en helt igennem umenneskelig politik. Knap 30.000 mennesker og deres børn er blevet fattigere, for at få 450 personer i arbejde. Men det viser, hvor kyniske regeringen og dens støtteparti DF er. Det handler ikke om at få flere i arbejde. Det handler om at spare penge til at sænke skatten for de rige, og at presse mindstelønnen ned.

– Det kan kun gå for langsomt med at få afskaffet de fattigdomsydelser, og det står som et af de meget højt placerede krav fra Enhedslisten, når vi efter valget skal diskutere en ny regerings politik. Vi er glade for, at de fire partier i oppositionen (RV, SF, Å og Ø) er enige om, at noget af det allerførste, der skal ske, er, at få afskaffet kontanthjælpsloft, 225 timers regel og ”hjemsendelsesydelse”. Det bliver Socialdemokratiet ganske enkelt nødt til at forholde sig til.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer