Skipper til forhandlinger: Uddannelse skal gøre det nemmere at få permanent ophold

Der skal mere fokus på integration i udlændingepolitikken, mener Enhedslisten, der til dagens forhandlinger vil rejse spørgsmålet om reglerne for at opnå permanent ophold i Danmark. Helt konkret går Enhedslisten til forhandlingsbordet med et forslag om, at uddannelse skal tælle med, når det skal vurderes om herboende udlændinge kan få permanent opholdstilladelse. I dag skal man have arbejde i fem år for at komme i betragtning til en permanent opholdstilladelse, mens uddannelse ikke tæller med i vurderingen.

Pernille Skipper siger:

– Det giver ingen mening, at man kan komme i betragtning til permanent ophold, fordi man har arbejdet som ufaglært i fem år, men ikke hvis man har brugt de samme fem år på at tage en uddannelse. Så siger man jo til især unge, at de skal droppe ud af deres uddannelse for at tage ufaglært arbejde, hvis de vil blive i Danmark. Det er helt skævt.

– Jeg har mødt unge, der taler flydende dansk, er i gang med at uddanne sig til farmaceuter eller energi-ingeniører, men frygter for deres fremtid i Danmark, bare fordi de har valgt at tage en uddannelse. Det kan vi virkelig ikke være bekendt.

– Der er mange dygtige, unge mennesker med udenlandsk baggrund, som kunne give et kæmpe bidrag til vores samfund som højtuddannet arbejdskraft. Dem skal vi selvfølgelig ikke nægte permanent ophold, fordi de tager en uddannelse i stedet for at arbejde.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer