— Grøn omstilling, Klima og energi

Enhedslisten vil femdoble Klimarådet

Enhedslisten glæder sig over, at forhandlingerne om en ny klimalov endelig går i gang. Vi vil sikre, at vi får reelle nationale reduktioner, og at Klimarådets størrelse bliver femdoblet, siger partiets politiske ordfører Pernille Skipper.

Pernille Skipper siger:

– Det er Enhedslistens fortjeneste, at vi nu går i gang med at forhandle om en af verdens mest ambitiøse klimalove med en målsætning om 70 pct. reduktion af klimagasser senest i 2030. Da valgkampen gik i gang, var vi det eneste parti blandt det nye flertal, der mente det. Nu skal forhandlingerne endelig i gang, og Enhedslisten skal spille en vigtig rolle.

– Vi går til forhandlinger med alt, hvad vi har. Vi skal sikre, at klimaloven også betyder, at der kommer handling bag ordene. Den skal skabe rammerne for den grønne omstilling, Danmark skal igennem, og derfor vil vi sikre, at reduktionerne bliver reelle og ikke en masse skrivebordsøvelser, som den tidligere regering lagde op til. Samtidig skal vi have årlige opfølgninger, så vi kan justere og sikre, at vi rent faktisk kommer i mål i 2030.

– Det er også hamrende vigtigt for Enhedslisten, at Klimarådet bliver styrket i de her forhandlinger. Rådet er afgørende for, at vi får de rigtige beregninger, opfølgninger og løbende anbefalinger. Uden et stærkt klimaråd får vi virkelig svært ved at gennemføre alt, hvad der er behov for. Derfor vil vi sørge for, at de går fra en årlig bevilling på under 10 mio. kr. til minimum 50 mio. kr. Det er afgørende for den grønne omstilling, at rådet har mere end rigeligt med regnekraft og adgang til den relevante forskning.

Enhedslistens hovedkrav til forhandlingerne om en ny klimalov:

  • Målsætningen om 70 pct. reduktion skal nås gennem reelle nationale reduktioner. Vi skal ikke, ligesom den gamle regering, benytte os af skrivebordsøvelser, der ikke fjerner et eneste ton CO2 fra atmosfæren.
  • Klimaloven skal som minimum binde os til en lineær reduktionskurve med årlige opfølgninger frem til 2030, så den siddende regering er forpligtet til at lave kompenserende tiltag, såfremt reduktionerne afviger fra kurven.
  • Klimarådet skal styrkes og skal fremover udpeges af Folketinget i stedet for udelukkende af ministeren. Rådets årlige bevilling skal være på min. 50 mio. kr., og rådet skal bl.a. stå for den årlige revision af klimaindsatsen.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer