— Arbejdsmarked, Velfærd
Skipper: Sygeplejersker og sosu’er skal have mere i løn
Enhedslisten vil til de næste offentlige overenskomstforhandlinger i 2021 afsætte en lavtlønspulje på 5 mia. kr. direkte målrettet lønstigninger i omsorgsfagene og andre lavtlønsgrupper i det offentlige. Coronakrisen udstiller ifølge partiet, at nogle af dem, der har de mest samfundskritiske job, samtidig får en alt for lav løn. Det er grundlæggende urimeligt, mener Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.
Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører, siger:
- Under coronakrisen har der været masser af fortjent tak, klapsalver og anerkendelse til vores sundhedspersonale, sosu’er, sygeplejersker, pædagoger og mange andre. Men på et tidspunkt må det også blive lidt trættende for dem at høre på. Tak kan bare ikke rigtig gøre det. De skal også både have flere kollegaer en ordentlig løn.
- I denne krisetid er det pludselig tydeligt for enhver, hvor meget værd arbejdet i omsorgsfagene er. Sygeplejersker, sosu’er og mange andre lavtlønnede offentligt ansatte, ofte såkaldte kvindefag, har stået på den absolutte frontlinje i endnu højere grad end normalt. Sosu’erne plejer vores udsatte bedsteforældre, pædagoger og socialpædagoger har stået med de mest udsatte, rengøringspersonalets arbejde har bogstaveligt talt reddet liv og stoppet smittespredning. De har sat sig selv på spil, de knokler og det er tydeligt, at deres arbejde har en langt større værdi i vores samfund, end deres løn afspejler.
- I Enhedslisten vil vi afsætte 5 mia. til en lavtlønspulje, som i overenskomstforhandlingerne kan gå målrettet til de lavestlønnede i den offentlige sektor. Det skal selvfølgelig ske efter forhandlinger med parterne, men det vil i praksis kunne betyde lønstigninger på ca. 1.700 kr. om måneden til især sosu’erne, sygeplejerskerne, pædagoger og rengøringspersonalet.
Enhedslisten foreslår:
- Enhedslistens foreslår, at der til næste overenskomstforhandling på det offentlige område afsættes fem milliarder til en særlig lavtlønspulje ud over de planlagte lønmidler. Midlerne skal øremærkes til at hæve lønnen for de lavestlønnede og de såkaldte kvindefag, så uligelønnen mærkbart formindskes, men den konkrete udformning foretages af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med den danske model.
- Puljen kan eksempelvis bruges ved at hæve lønnen for offentligt ansatte, der har den laveste løn – dvs. omkring 270.000 HK’ere, rengøringsassistenter, SOSU’er m.v. – med ca. 21.000 kr. om året, inkl. pension og feriepenge, for en fuldtidsansat udover de planlagte lønstigninger.
- Puljen kan også bruges ved særligt at give omsorgsfagene en tilsvarende lønstigning, hvilket særligt ville tilgodese pædagoger, sygeplejersker og SOSU’er. Det svarer til en månedlig stigning på ca. 1.750 kr. for en fuldtidsansat, hvis det gives til alle i målgruppen som et særligt tillæg – ud over den almindelige lønstigning.
- Udmøntningen af midlerne skal ske gennem forhandling mellem arbejdsmarkedets parter, men med den binding at forhandlingsresultatet skal afspejle intentionen om et markant løft i bunden. Puljen fordeles mellem stat, kommuner og regioner efter en nærmere aftalt model.
Udgifter og finansiering
Bruttoudgiften på 5 mia. kr. skønnes efter skat og tilbageløb af afgifter at udgøre en udgift på godt 2,3 mia. kr. for de offentlige kasser. I forhandling om oprettelsen af en sådan pulje vil Enhedslisten pege på finansieringskilder, som fx en aktieomsætningsafgift eller indførelse af højere skatter for de mest velhavende. Den endelige fastlæggelse af finansieringen vil være op til forhandlinger mellem Folketingets partier.
Beregninger til ligeløns-/lavtlønsudspil 2020 | |||
Lønstigning for fuldtidsbeskæftiget | Pr. år | Efter skat | |
Udgift (før skat og tilbageløb) | 5.000.000.000 | ||
Antal offentligt fuldtidsbeskæftigede (4. kv. 2019) | 719.232 | ||
Antal off fuldtidsbeskæftigede i målgruppen (1/3 ansatte) | 239.744 | ||
Gennemsnitligt lønløft pr. fuldtidsbeskæftiget, pr. år | 20.856 | 12.597 | |
Gennemsnitligt lønløft pr. fuldtidsbeskæftiget, pr. mnd. | 1.738 | 1.050 | |
Kilde: | |||
Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, Tabel OBESK3. Egne beregninger. | |||
Skatteministeriet (15.01.2020): “Skattepolitisk redegørelse 2019”. | |||
Offentlige udgifter til ligelønspuljen | Mia. kr. | ||
Udgift (før skat og tilbageløb) | 5,0 | ||
– Skat * | 2,0 | ||
– Tilbageløb af afgifter mv.** | 0,7 | ||
Udgift (efter skat og tilbageløb) | 2,3 | ||
Anm.: | |||
*) Marginalskat på 39,6 pct. er anvendt for lavtlønnede, jf. Skatteministeriet (2020: 45). | |||
**) Tilbageløbsfaktor for efter-skat lønstigningen er 23 pct., jf. Skatteministeriet (2020: 47). | |||
Kilder: | |||
Egne beregninger pba. Skatteministeriet (15.01.2020): “Skattepolitisk redegørelse 2019”. Online: https://www.skm.dk/media/1971992/skatteoekonomisk-redegoerelse-2019.pdf | |||
Forøgelse af offentlig lønsum | 2020 | ||
Offentlig lønsum (2019), mia. kr. | 348,7 | ||
Løft af lønsum, mia. kr. | 5,0 | ||
Forøgelse af offentlig lønsum, pct. | 1,4 | ||
Kilde: | |||
Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, tabel NASL1. Egne beregninger. |