— Kommuner og regioner

Q&A om reform af udligning mellem kommunerne

Regeringen, Venstre, Radikale, SF og Alternativet har indgået et forlig om et nyt udligningssystem mellem kommunerne. Enhedslisten har dog valgt ikke at gå med. Her er spørgsmål og svar om, hvad der ligger til grund for den beslutning.

 

Aftalen indebærer samlet, at staten tilfører 6,5 milliarder kr. til kommunerne. Det er flere penge end i nogen anden aftale i mange år. Hvorfor er Enhedslisten ikke med på det?

Det er positivt, at der tilføres flere penge til kommunernes økonomi. En række kommuner er pressede på økonomien og har brug for flere penge i kassen.

Når vi alligevel forlod forhandlingerne til sidst, er det fordi, Robin Hood-øvelsen ikke er lykkedes. Forliget holder ikke til et nærmere eftersyn, for aftalen vil betyde, at der vil blive skåret i velfærden, og det gælder både i rige og fattige kommuner.

Samtidig vil de ekstra penge ikke kunne bruges til at sikre mere velfærd i kommunerne samlet set, fordi alle kommuner stadig er underlagt et loft over deres udgifter. Så der bliver flyttet rundt på penge mellem kommunekasserne, men samlet kommer der ikke mere velfærd ud af det.

 

Hvad er Enhedslistens hovedargumenter for ikke at gå med i aftalen?

For det første er der kommuner med store velfærdsproblemer, hvor gennemsnitsindkomsten ikke er høj, og hvor kommuneskatten ikke er lav, der nu skal af med flere penge, f.eks. Horsens og Kolding. Det vil gå udover velfærden i kommuner, der i forvejen har skåret dybt på f.eks. børneområdet. Og så er opgaven ikke løst.

For det andet er der stadig en risiko for, at der ender en regning hos selv de allerfattigste kommuner. Vi forsøgte til det allersidste minut at få regeringen til at give os en garanti mod det, men det ville den ikke. Der er en ordning, som giver en kompensation til de fattigste kommuner for deres tab på ændringer i udligningssystemet, men kompensationen er udregnet én gang for alle. Det betyder, at de allerfattigste kommuner, som oplever, at der i de kommende år kommer flere udgifter på grund af f.eks. flere ældre, ikke vil blive kompenseret yderligere, og dermed risikerer reformen at ende med at tage penge fra de allerfattigste i årene, der kommer.

For det tredje er opgaven ikke løst i forhold til udkantskommuner med store sociale udgifter. Hele baggrunden for at lave reformen af udligningssystemet var, at den skulle rette op på en skævhed som følge en aftale fra 2015, som betyder, at kommunerne får refunderet en mindre del af deres udgifter til f.eks. førtidspensionister. Det er ikke lykkedes at rette op på den skævhed, og det betyder, at nogle af de kommuner med de allerstørste udgifter til sociale overførsler vil miste penge de kommende år, uden at det er givet, at udligningsreformen vil kompensere dem herfor.

For det fjerde er serviceloftet fuldstændig intakt. Det betyder, at den omfordeling fra den ene kommunekasse til den anden kommunekasse, som følger af forliget, ikke vil munde ud i mere velfærd i kommunerne samlet set. Det skyldes, at alle kommunerne er underlagt et loft over, hvor mange penge de må bruge på velfærdsydelser, så hvis udgifterne stiger i en kommune, så skal de falde i en anden kommune.

 

Oprindeligt lagde regeringen op til, at 34 kommuner skulle betale. Nu er det nede på 24. Det er da enormt positivt med Enhedslisten-briller?

Der er ingen tvivl om, at vi står med et resultat, som er bedre end regeringens udspil. Men forliget betyder stadig, at knap en fjerdedel af landets kommuner skal betale 1,3 milliarder kr. årligt. Der er ikke 24 rige kommuner i Danmark. Og der er ikke for meget velfærd i omtrent hver fjerde af landets kommuner.

Forliget betyder f.eks., at kommuner som Kolding og Horsens, der har skåret på velfærdsydelser i de seneste budgetter, og hvor indbyggerne har en lavere gennemsnitsindkomst end landsgennemsnittet, skal af med penge. Mens nabokommunen Vejle, hvor indkomsterne er højere, og skatten er lavere, får tilført penge.

 

Samlet er der klart tale om flere penge til kommunerne. Gør I ikke det bedste til det godes værste fjende?

Nej, det er ikke et korrekt billede. Vi stemmer ikke for nogle dårlige ting, fordi der også er nogle gode elementer.

Samlet set bliver der tilført flere penge til kommunerne. Men samlet set vil forliget også betyde, at der vil blive skåret på velfærden i kommuner, der på ingen måde kan kaldes rige. I Enhedslisten har vi lavet en afvejning af fordele og ulemper ved reformen, og den vurdering er faldet sådan ud, at vi ikke kan stemme for at tage penge fra velfærden i kommuner, der i forvejen har skåret meget ned. At vi ikke kan stemme for en aftale, der vil tage penge fra de allerfattigste kommuner. Og som ikke sikrer de kommuner med de allerstørste udgifter til overførsler mod at få udhulet deres velfærd i årene fremover.

 

Er det ikke bedre at gå med i en aftale her og også få indflydelse fremover end at stå ude på sidelinjen og råbe?

Vi ville gerne have lavet en aftale, og vi er også enige i den overordnede målsætning om at omfordele fra rig til fattig og fra de store byer med vækst til udkanten med mange sociale udgifter. Men når reformen viser sig ikke at kunne leve op til sine egne mål, og når den i stedet vil føre til nedskæringer på velfærden i nogle kommuner, så lægger Enhedslisten ikke stemmer til. Vi stemmer ikke for noget dårligt, fordi vi så måske kan være med til at få det gjort lidt mindre dårligt på et senere tidspunkt.

 

Hvad skulle der til for at Enhedslisten gik med? Var der slet ingen kommuner, der skulle betale? Var det nogensinde realistisk at få Enhedslisten med?

Ja, vi kunne godt have lavet en aftale med regeringen. Men det var vigtigere for regeringen at få Venstre med, og derfor endte reformen også med at blive dårlig og skære på velfærden. Der er kommuner i Danmark, som er meget rige og har en meget lav kommuneskat, og det er ikke uretfærdigt, at de skal aflevere noget mere til de fattigste kommuner. Men det er simpelthen ikke hver fjerde i kommune i landet, der er så rig, har så lav skat og så god velfærd, at man bare kan tage penge fra dem, uden at det går udover velfærden for almindelige mennesker, der er så uheldige at bo i de ramte kommuner.

Alle nyheder