— Arbejdsmarked

Skipper om pension: Gode takter, men flere skal med

Regeringen har præsenteret sit forslag til en ret til tidlig pension. Enhedslisten ser gode takter fra regeringen, men Pernille Skipper kritiserer, at for få reelt bliver hjulpet.

”Flere skal med,” lyder det fra den politiske ordfører.

Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører, siger:

  • Det er fuldstændig afgørende, at vi nu hjælper dem med de hårdeste job og med mange år på arbejdsmarkedet. Højrefløjen slagtede efterlønnen, og vi ved, at de fleste ufaglærte slet ikke kan holde helt til pensionsalderen. Når man stempler ud for sidste gang, så skal der altså stadig være kræfter til at løfte barnebarnet op på skødet eller til at gå og rode i haven. Jeg ser gode takter fra regeringen.
  • Problemet med det her forslag er, at man skal være alt for mange år på arbejdsmarkedet, før man kan gå fra. Hvis du er startet med arbejde som 20-årig eller senere, er der ingen hjælp. Det går simpelthen ikke, hvis det her for alvor skal være en håndsrækning til dem, der har knoklet mange år på stilladserne, eller de mange sygeplejersker, sosu’er og pædagoger, der har været længe på arbejdsmarkedet. Flere skal med.
  • For Enhedslisten hænger forslaget uløseligt sammen med den generelle pensionsalder. Den vil jo bare stige og stige og stige i årene, der kommer. Det skal vi pinedød diskutere, for det kan hverken sosu’en, mureren, rengøringsassistenten eller slagteriarbejderen holde til – selv med regeringens forslag. I Enhedslisten vil vi stoppe den stigende pensionsalder, og det kommer vi til at slås for i de forhandlinger, der nu starter.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer