— Boligpolitik

Enhedslisten: Stop nedrivningerne i almene boligområder, der ikke længere er hårde ghettoer

I dag er den ny liste over de såkaldte ghettoer offentliggjort. Boligministeren fremhæver det positive i, at der er 4 områder, som er røget af listen over de såkaldte ”hårde ghettoer”. Enhedslisten mener, at denne udvikling i høj grad er et udtryk for benhårdt arbejde fra beboerne og boligforeningernes side. Men som tak for indsatsen får disse områder besked på, at de fortsat skal reducere andelen af almene familieboliger til 40 %, som blandt andet kan betyde nedrivninger og salg af boliger. Enhedslisten kalder det helt urimeligt, og beder nu ministeren om at forklare sig.

Søren Egge Rasmussen, boligordfører for Enhedslisten, siger:

  • Det er jo helt urimeligt og oplagt skævt, at områder, som i den grad har kæmpet for at komme af ghettolisterne, fortsat skal straffes med krav om færre almene familie boliger.
  • Derfor indkalder Enhedslisten boligministeren i samråd for at spørge ham, om han mener, det er rimeligt, at boligområder, som åbenlyst er inde i en positiv udvikling, fortsat skal følge planer om nedrivninger og salg af almene boliger.
  • Vi så allerhelst, at disse ghettolister helt blev afskaffet, men det er der ikke et flertal for endnu – derfor appellere vi til, at kravet om at reducere i andelen af almene familieboliger droppes for områder, der ikke længere er på den hårde ghettoliste.
  • Samlet set har vi ikke brug for at afvikle flere gode familieboliger. Derfor opfordrer jeg til, at boligministeren tager initiativ til at suspendere ghettolisten i tre år og evaluerer på de boligområder, som allerede er blevet pålagt at lave en såkaldt udviklingsplan med afvikling af familieboliger. Samt at fritage Solbakken i Odense og Nørager/Søstjernevej i Sønderborg for at lave afviklingsplaner for almene boliger.

Samrådsspørgsmål til boligministeren fra integrationsordfører Rosa Lund og boligordfører Søren Egge Rasmussen.

  •  Mener ministeren, at det er rimeligt, at små marginaler medfører, at store boligområder bliver pålagt at afvikle 60 % af boligerne?
  • Mener ministeren, at det er rimeligt, at de fire områder, der med den seneste ghettoliste er kommet af den hårde ghettoliste, fortsat skal reducere andelen af almene familie boliger til 40 %?

 

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer