— Skat og finans

9. januar kunne topdirektørerne holde fri resten af året – stop den stigende ulighed

Søndag den 9. januar ved frokosttid havde direktørerne for nogle af de største virksomheder i Danmark tjent det, der svarer til, hvad en gennemsnitlig lønmodtagers tjener på et helt år, nemlig 534.504 kr. At direktørerne stikker af fra resten af samfundet dokumenteres samtidig i den netop offentliggjorte ulighedsredegørelse fra Finansministeriet.

Rune Lund, finansordfører for Enhedslisten, siger:

  • I toppen af det danske samfund lever der nogle mennesker i ekstrem luksus, fuldstændig afkoblet fra det brede flertal. Samtidig er der ca. 60.000 børn, der lever i fattigdom, hvor deres forældre skal vælge mellem husleje, forsikringer eller tandlæge, eller hvor det at gå til fodbold ikke er muligt. Det er hamrende uretfærdigt.
  • Den stigende ulighed er et resultat at politiske beslutninger, hvor nedskæringer har ramt vores fælles velfærd, vores børnehaver, sygehuse og ældrepleje. Og hvor sikkerhedsnettet for syge og arbejdsløse er blevet forringet. Samtidig er der givet skatterabatter i massevis til toppen af samfundet.
  • Forkerte politiske beslutninger kan jo heldigvis laves om. Hvorfor skal den rigeste del af befolkningen konstant forgyldes, mens det brede flertal oplever stigende pensionsalder og nedskæringer på skoler, sygehuse, børnehaver og ældrepleje? De rigeste har oplevet en sand guldregn af skattenedsættelser de sidste mange år. Nu er tiden kommet til at gå den anden vej og lade de rigeste betale er mere rimelig del til fællesskabet.

For kommentarer: Rune Lund, 6162 4544

 

Det foreslår Enhedslisten:

Enhedslisten har en række konkrete forslag til at bekæmpe den stigende ulighed og for at få de rigeste til at bidrage med en mere rimelig, dvs. større, andel til fællesskabet:

  • Indføre en mangemillionærskat. Personer der tjener over 3 mio. kr. skal betale ekstra ca. 15. pct. point i topskat af alt, hvad de tjener over 3 mio. kr.
  • Beskatte aktie- og kapitalindkomst på niveau med lønindkomst. Arbejdsfrie indtægter såsom aktie- og kapitalindkomst bliver i dag beskattet med en lavere skatteprocent end arbejdsindkomster. Enhedslisten vil ligestille aktie- og kapitalindkomsten med lønindkomsten.
  • Afskaffe fattigdomsydelser. Enhedslisten vil tilbagerulle den fattigdomsskabende kontanthjælpsreform, der indeholder kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen samt integrationsydelsen.
  • Lempe skatten i bunden for lav- og mellemindkomstgrupper. Enhedslisten er ikke imod skattenedsættelser. Vi synes bare ikke, at lempelser i skat konsekvent skal tilgå de rigeste, der har mindst brug for dem. Derimod vil vi give den almindelige borger i Danmark en skatterabat i form af højere personfradrag på 10.000 kr. På den måde får både mennesker i og uden for beskæftigelse en skattelettelse på ca. 3.780 kr. Det vil gavne den lavtlønnede rengøringsassistent, pædagogmedhjælper, den fattige pensionist og kontanthjælpsmodtageren.

 

Forslagene er en del af Enhedslisten udspil til at bekæmpe ulighed, der kan findes her:
https://enhedslisten.dk/2021/09/22/retfaerdig-oekonomi-for-de-mange-enhedslistens-reformudspil-til-at-bekaempe-uligheden-i-danmark

Ulighedsredegørelse fra Finansministeriet, december 2021 (ift. direktørlønninger fra side 31 og frem):
Ulighedsredegørelsen 2021 (fm.dk)

 

Sådan har vi beregnet ’Direktørernes sidste arbejdsdag’:

Metodenotat til direktørens sidste arbejdsdag

 

 

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer