— Demokrati, Enhedslisten, Retspolitik, Skat og finans

Enhedslisten kæver fuld åbenhed om partistøtte

En ny regering skal under regeringsforhandlingerne forpligte sig til at tage et opgør med de hemmelige pengestrømme i dansk politik.  Sådan lyder det nu fra Enhedslistens Pelle Dragsted.

Efter frihedsbrevets afsløringer af at flere ledende politikere er klar til at omgå partistøttereglerne for at skjule donationer, rejser Enhedslisten nu et krav til en ny regering, der er afhængig af partiets mandater. Enhedslisten kræver et markant opgør med den manglende åbenhed omkring partistøtte en gang for alle.

Selv har Enhedslisten ni forslag til hvordan reglerne for partistøtte skal strammes. Det præsenterer de i et samlet udspil under titlen ”Slut med skjulte penge i politik”.

Pelle Dragsted siger:

  • Vi skal have et opgør med de skjulte penge i dansk politik. Det er helt fundamentalt for vores demokrati, at vi har åbenhed om de politiske pengestrømme. Derfor har vælgerne også krav på at kunne få indsigt i hvilke økonomiske særinteresser, der står bag partierne, før de sætter deres kryds på valgdagen.
  • Dansk politik har i årevis været martret af skandalesager om skjult partistøtte og omgåelse af reglerne. I dag har vi så en ny afsløring af adskillige partier. Det er velkendt, at privat støtte spiller en central rolle for partiernes valgkampagner. Men der er i dag næsten ingen kontrol med de pengestrømme, som ender i partiernes kasser. Det betyder konkret, at hverken befolkningen eller medierne kan få indsigt i hvilke økonomiske interesser, som står bag partierne. Det går simpelthen ikke.
  • Vi skal have reglerne strammet hurtigst muligt, og lukket de huller der i de gældende regler. Det her er en alvorlig sag for os i Enhedslisten, og derfor kommer vi til at tage det med i de forhandlingerne med en ny regering, hvis de vil sidde på vores mandater. Vi har råbt højt om det her i årevis, men det er svært at trænge igennem hos de andre partier.

 

Enhedslisten foreslår:

  • Størrelse på private bidrag over beløbsgrænsen skal offentliggøres.
  • Oplysningspligt for pengeklubber og indsamlingsforeninger.
  • Opgør med selskabsfinten.
  • Sænk beløbsgrænsen for offentliggørelse af private bidrag til 5.000 kr.
  • Frist for regnskabsaflæggelse for politiske partiers fremrykkes.
  • Offentligt register over partistøtte.
  • Højere straffe for brud på partistøttereglerne.
  • Lovkrav om præcis beskrivelse af modtager af donationer.
  • Stop for brug af embedsværk i forbindelse med møder i erhvervsklubber og lign.
  • Løbende kontrol og tilsyn med partistøtte.

 

Læs Enhedslistens udspil: Slut med skjulte penge i politik, okt, 2022

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer