Enhedslisten: Regeringen svigter erhvervsskolerne – der er brug for akutpakke nu

Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser endnu et fald i andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Kun 19,4 pct. af de unge, der forlader grundskolen til sommer har søgt optagelse på en erhvervsuddannelse.  Det er den laveste andel i fem år. Dermed er der stadig langt til målsætningen om, at 30 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025, og udviklingen går den gale vej.

Tallene kommer lige efter at regeringen har præsenteret sit finanslovsforslag, hvor erhvervsskolerne glimrer ved deres fravær. Faldende elevoptag, dyrere materialer og stigende energipriser har ellers presset erhvervsskolerne helt ud til kanten. Skolerne melder om fyringer af mere end 800 ansatte sidste år, og elever fortæller om slidt og gammelt udstyr. Samtidig viser fremskrivninger, at der kommer til at mangle 100.000 faglærte om bare syv år. Det drejer sig blandt andet om dygtige håndværkere, der skal være med til at sikre den grønne omstilling og sosu’er, der skal sikre velfærden i en fremtid med langt flere ældre.

Under valgkampen lovede Socialdemokratiet og Venstre massive investeringer i erhvervsuddannelserne, men nu hvor finansloven er fremlagt, er der ingen nye penge at finde til formålet. Derfor stiller Enhedslisten beslutningsforslag om, at regeringen bør indkalde til straksforhandlinger om en akutpakke til erhvervsuddannelserne her og nu.

Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten, udtaler:

• Helt nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser endnu et fald i andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Det betyder færre faglærte i fremtiden og færre midler til skolerne. Erhvervsskolerne kan ikke vente længere, de er i forvejen hårdt økonomisk pressede efter årevis med besparelser, faldende elevoptag og nu også inflationen. Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, er der brug for, at vi uddanner flere faglærte med de rigtige kompetencer – ikke i 2030 eller om fem år, men nu!
• Regeringen svigter erhvervsskolerne massivt med deres finanslovsforslag, når de ikke investerer det, der skal til for at tiltrække og fastholde eleverne og løfte kvaliteten. Eleverne har længe råbt op om slidt værktøj, 40 år gamle maskiner og vandpytter på gulvet på grund af huller i skolens tag. De må sidde måbende tilbage ude på skolerne, særligt når Socialdemokratiet og Venstre lovede investeringer inden valget.
• Enhedslisten stiller beslutningsforslag om, at regeringen skal indkalde til straksforhandlinger om en akutpakke til erhvervsuddannelserne og om en økonomisk genopretning af erhvervsskolerne. Vi foreslår en akutpakke på 1,2 mia. kr., som skolerne kan bruge allerede i år og næste år. Det svarer til de penge, Lars Løkkes regeringer skar på erhvervsuddannelserne fra 2016 og frem. Derudover skal vi have givet uddannelserne et varigt løft på 800 mio. kr. om året, så der fx er råd til nyt udstyr, ordentlige faciliteter og efteruddannelse af lærere. I Enhedslisten er vi med andre ord klar til at sætte handling bag ordene, og vi savner den samme vilje fra regeringen.
• Regeringens finanslov understreger, at de uddannelsespolitisk skyder helt ved siden af målet. Det er paradoksalt, at regeringen – i samme uge som den præsenterede en finanslov uden erhvervsuddannelserne – startede forhandlinger om universiteterne. Jeg synes, det er at gribe det helt forkert an, og jeg forstår ikke, at man endnu en gang lader erhvervsskolerne vente.

 

Enhedslistens forslag:

Enhedslisten stiller beslutningsforslag om, at regeringen skal indkalde til straksforhandlinger om en akutpakke til erhvervsskolerne samt om en økonomisk genopretning af skolerne.

 

Enhedslistens forslag er følgende, og vil udgøre udspillet til sådanne forhandlinger:

• En akutpakke som i år og næste år tilbagefører de 1,2 mia. kr. der er blevet skåret på erhvervsuddannelserne fra 2016-2022 som følge af omprioriteringsbidraget. Pengene udmøntes via taksterne, og kan bl.a. anvendes til opdatering af udstyr, bedre faciliteter, flere kompetencer til lærerne mv.
• Et varigt løft af taxametrene med 0,8 mia. kr. årligt fra 2024 og frem. Midlerne kan bl.a. anvendes til udstyr, bedre studiemiljø, ekstra støtte, flere timer, mere kvalitet i undervisningen, kompetenceudvikling af lærerne mv.
• Ret til individuel vejledning i folkeskolen for alle elever i 8.-10. klasse. Der skal indføres en styrket oplysningsindsats og ret til individuel vejledning for alle elever i 8.-10. klasse, så elever og forældre præsenteres for flere uddannelsesveje efter folkeskolen, bl.a. de mange muligheder på erhvervsuddannelserne.
• 50 mio. kr. til nyt undervisningsmateriale og kompetenceudvikling inden for bæredygtighed og grøn omstilling, der kan bruges på tværs af erhvervsuddannelser. Erhvervsuddannelserne spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Nyt undervisningsmateriale kan bl.a. omhandle CO2-regnskaber, grønne krav i udbud, cirkulært byggeri, grønne værdikæder og materialelære mv. Midlerne tildeles videnscentrene, som udarbejder materialet med inddragelse af relevante organisationer i sektoren. Videnscentrene står sideløbende for efteruddannelse af undervisere inden for området.

Finansiering:

Tiltagene finansieres ved at ændre statsstøttereglerne for rederierne herunder afskaffelse af DIS-ordningen og ved at indføre den tidligere aftalte skatteforhøjelse på selskabers ejendomsavancer. Tiltagene medfører ca. 2 mia. kr. om året i varigt merprovenu jf. skatteministeriet.