Enhedslisten i Colombia

Ambitiøs fredsaftale skaber håb

Efter 53 års borgerkrig indgik den colombianske regering og oprørsbevægelsen FARC i 2016 en ambitiøs fredsaftale. Aftalen indeholder en landreform, øget demokrati, afvæbning og reintegration af tidligere oprørssoldater, samt bekæmpelse af paramilitære grupper, en løsning på narkoproblemet og et retsligt efterspil, der skal skabe forsoning for konfliktens ofre. I sommeren 2017, da FARC netop havde nedlagt våbnene, var Enhedslisten i Colombia for at udvikle et samarbejdsprojekt med bevægelsen Marcha Patriótica. En fotograf ledsagede delegationen, mens vi mødtes med sociale og politiske bevægelser rundt om i landet. Nedenfor følge en videoblog, der giver et indblik i fredsprocessen i landet. Vi ligger ud med den colombianske studerende Manuela, der fortæller om vigtigheden af afvæbningen:

Implementering af freden er truet

Fredsprocessen har vakt stor positiv international opmærksomhed, men stadig flere melder, at processen hænger i en tynd tråd. Mere end 400 sociale ledere og menneskerettighedsaktivister er blevet myrdet siden fredsaftalen blev underskrevet, og implementeringen af centrale dele af aftalen modarbejdes af reaktionære kræfter i det colombianske samfund. Det er svært at tro, men der er stærke kræfter i Colombia, der ikke er interesseret i fred. Folk, der tjener penge på krigens økonomi. Enhedslisten besøgte en af demobiliseringslejrene i det nordlige Colombia, hvor afvæbnede tidligere oprørssoldater går en uvis fremtid i møde. Hør Yuri Pino fra FARC fortælle, om hendes bekymring og håb for fremtiden:

Bevægelser for fred

Enhedslistens samarbejdspartner Marcha Patriótica er en vigtig del af den brede bevægelse, der igen og igen har fyldt gaderne med blokader og demonstrationer for at insistere på fred. Og repræsentanter fra Marcha Patrióticas medlemsorganisationer – bønder, kvinder og oprindelige folk – gav deres besyv med ved fredsforhandlingsbordet, for at sikre at ofre og tidligere ekskluderede grupper blev hørt. Kampen om freden har nemlig stået mellem de folkelige bevægelser og den konservative rige overklasse. Da fredsaftalen i 2016 blev sendt til folkeafstemning hævdede højrefløjen, der styrer mange af de landsdækkende medier, at aftalen ville føre til promiskuøsitet og tvungen homoseksualitet. Kirken stemte i med trusler om, at familien som institution ville gå i opløsning. Hør jurastuderende og queer-aktivist Manny Fuentes fortælle om, hvorfor afstemningen endte i et nej:

Afstemningen om fredsaftalen endte i et marginalt ‘nej’ med 50,2 % imod og 49,8 % for, og det med valgdeltagelse på 37,5 %, hvilket er lavt selv i Colombia. Resultatet viste mest af alt et splittet land, hvor mange end ikke havde ladet sin stemme høre. Måske fordi de troede, at et ja var sikkert. For hvem kan egentlig stemme nej til fred? De områder, der har været hårdest ramt af konflikten, havde med stor overvægt stemt ja. Og der var flere ugyldige og blanke stemmer, end der var forskel på ja og nej-siden. Efter afstemningen fulgte en høringsproces, så kritikerne kunne komme til orde, og der blev lavet mindre ændringer i aftalen. I november 2016 blev aftalen endelige underskrevet og godkendt af kongressen.

Paramilitære og kampen om landet

FARC har med afvæbningen trukket sig ud af store områder de tidligere kontrollerede. Det har skabt et magtvakuum, som paramilitære grupper udnytter. De paramilitære arbejder tæt sammen med Colombias højrefløj for at underminere fredsprocessen og vende tilbage til væbnet konflikt. Ifølge fredsaftalen skal paramilitære grupper optrævles og dømmes for deres forbrydelser, men dette arbejde modarbejdes landet over. Bondelederen Luis Perez Rossi fortæller her om, hvad det betyder for bønderne, når de paramilitære grupper rykker ind i områder som oprørsbevægelsen tidligere kontrollerede:

Fred er forsoning

En vigtig del af fredsaftalen drejer sig, om det retslige efterspil og en proces for forsoning ovenpå den lange borgerkrig. Fredsaftalen indeholder blandt andet en aftale om, at landets tusindevis af politiske fanger, der lever under horrible forhold i landets fængsler, skal modtage amnesti, og derefter høres ved en ny særlig retsinstans for fred. Menneskerettighedsadvokat July Henriquez forklarer her, hvad amnestien går ud på og hvilke udsigter, der er for implementeringen af loven:

Freden er truet

I november 2018 besøgte aktivister fra Marcha Patriótica Danmark for at fortælle om, hvordan det går med implementeringen af fredsaftalen. Hør mere her (på spansk).

 

Læs mere om udviklingen i Colombia hos Justice for Colombia og Colombia Solidaritet