Bæredygtig transport for alle

Vi er afhængige af at kunne transportere os selv og varer rundt, men det kræver enormt meget energi. Transportsektoren står i dag for cirka en fjerdedel af Danmarks udledning af drivhusgasser. Samtidig får vi to pct. flere biler hvert eneste år. Vi skal mindske udledningen fra transport, hvis vi vil gøre os håb om at nå vores klimamål. Det skal hovedsageligt ske ved at udskifte benzin- og dieselbiler med elbiler og ved at gøre den kollektive transport bedre og billigere.

Omstillingen til elbiler går alt for langsomt i Danmark. Derfor er det nødvendigt at støtte salget af elbiler, indtil de fuldt ud kan konkurrere med benzinbiler. Udfordringen er, at færre benzinbiler vil give et stort tab for statskassen, fordi vi mister registreringsafgift og afgifter på benzin og diesel. Enhedslistens svar er at hæve registreringsafgiften på benzinbiler, gøre især mindre og mellemstore elbiler billigere og på sigt indføre en vejafgift, der er lav på landevejene og høj i byerne. Samlet set vil omlæggelserne ikke give flere penge i statskassen, men forhindre et hul som følge af omstillingen. Hvis man skrotter sin benzinbil og køber en elbil, vil det heller ikke blive dyrere for den enkelte at køre i bil. Vi hæver også afgifterne på benzin og diesel, men sender hele provenuet tilbage til lav- og mellemindkomster ved at forhøje den grønne check.

Vores svar handler ikke kun om at omstille fra benzin- til elbiler. Vi vil gøre det muligt at transportere sig rundt uden bil – også hvis man bor på landet. Derfor vil vi investere massivt i billigere offentlig trafik og i flere busruter, i fleksible alternativer til busser i de tyndt befolkede områder, i nye jernbanelinjer og i bedre togforbindelser over hele landet. Så den kollektive trafik bliver et reelt alternativ – både lokalt, nationalt og til udlandet.

Udfasning af benzin- og dieselbiler

Lidt over halvdelen af CO2-udledningerne fra transporten kommer fra den lette trafik. Det drejer sig på nuværende tidspunkt om godt syv millioner ton CO2 årligt. Derfor er det vigtigt, at vi inden for få år helt stopper salget af biler, der kører på fossile brændsler, og erstatter dem med elbiler.

  • Forbud mod salg af nye dieselbiler i 2022. Brugte dieselbiler kan fortsat handles.
  • Forbud mod salg af nye benzinbiler i 2025. Brugte benzinbiler kan fortsat handles.
  • Omlægning af registreringsafgiften, så de seneste lempelser annulleres. Det indebærer bl.a., at den højeste sats på registreringsafgiften ændres fra 150 pct. til 180 pct., mens den lave sats ændres fra 85 pct. til 105 pct.
  • Skrotningspræmien for benzin-, diesel- og hybridbiler hæves fra 2.200 kr. til 20.000 kr. i 2026. Herefter udfases den forhøjede skrotningspræmie gradvist frem mod 2029.
  • Afgiften på diesel hæves fra 2020 med 69 øre pr. liter svarende til 22 pct. Samtidig hæves benzinafgiften med 69 øre pr. liter svarende til 15 pct. Hele provenuet fra de øgede afgifter føres tilbage til borgerne via den grønne check. Forøgelsen af den grønne check fjernes igen, når provenuet bortfalder i takt med, at benzin- og dieselbiler helt udfases.
  • Der indføres en vejbenyttelsesafgift for personbiler på 1 kr. pr. km i byer, 0,25 kr. pr. km for motorveje og 0,1 kr. pr. km for øvrige veje. Vejbenyttelsesafgiften indføres ikke for at beskatte bilerne hårdere, men skal kompensere for provenutabet, når benzinbiler udfases til fordel for elbiler med lavere afgifter. Vejbenyttelsesafgiften vil samtidig hjælpe med at begrænse trængsel.

 

Fremme af elbiler

Udfasning af benzin- og dieselbiler gør det ikke alene. Vi skal også støtte omstillingen til elbiler. Der er brug for direkte støtte og udbygning af infrastrukturen for at gøre elbiler til et reelt alternativ til benzinbiler i hele landet.

  • Elbiler indfases i afgiftssystemet på lige fod med benzinbiler. De undtages dog fra minimumsafgiften, og batterifradraget fastholdes. Sammen med deres høje fradrag for god brændstoføkonomi betyder det, at der ikke skal betales registreringsafgift for langt de fleste små og mellemstore elbiler. Fra 2026-2030 vil elbiler gradvist få udfaset batterifradraget og indfaset minimumssatsen. Dog vil mikro-elbiler fortsat være fritaget for minimumssatsen.
  • Der indføres et tilskud på 50.000-100.000 kr. til købet af en elbil i perioden 2020-2025. Tilskuddet gives til 250.000 elbiler i alt efter en trappemodel: 100.000 kr. til de første 100.000 elbiler, 75.000 kr. til de næste 100.000 og 50.000 kr. til de sidste 50.000.
  • Der laves en pulje på 240 millioner kr. over fire år til at fremme udbredelsen af hurtig-ladestandere, hvor elbiler kan lade op i løbet af 20-30 minutter, så elbilerne får større aktionsradius.
  • Alle nye p-pladser skal forberedes til elbiler, så mindst halvdelen af større p-pladser er forberedt til ladestandere, og så der findes mindst to ladestandere på alle større p-pladser.
  • Elbiler skal prioriteres i trafikken. Derfor skal kommunerne have mulighed for at indrette særlige kørebaner til elbiler og prioritere elbiler på offentlige p-pladser.
  • Den særligt lave elafgiftssats for opladning i erhverv og offentligt tilgængelige ladestandere fastholdes frem til 2025.

Grønnere, bedre og billigere offentlig transport

Det er på høje tid, at den kollektive trafik bliver styrket efter mange år, hvor biler er blevet billigere og billigere i forhold til tog, og hvor mange tog- og busruter er blevet nedlagt især i yderområder. Man skal kunne komme rundt i hele Danmark også uden bil.

  • Samtidig forudser Energistyrelsen, at der frem mod 2030 kommer 800.000 flere biler på de danske veje. Det tal er udgangspunktet for vores beregninger, men på ingen måde en ønskværdig udvikling. Derfor vil Enhedslisten over de næste ti år afsætte op mod 40 milliarder kr. til den kollektive trafik, som skal komme alle til gode.
  • Det offentlige indkøb af trafik skal være bæredygtigt. Det betyder, at fra 2020 skal alle offentlige nye indkøb og kontrakter vedr. trafik være såkaldte nul-emissionskøretøjer som el- og brintbiler, og fra 2030 skal alle busser, taxi, biler og varebiler, der kører for det offentlige, være nul-emission.
  • Der afsættes 15 milliarder kr. over ti år til at gennemføre anden fase af Togfonden DK. Det skal sikre hurtigere forbindelser og højere hastigheder på jernbanenettet, herunder en ny bane mellem Hovedgård og Aarhus og en ny banebro over Vejlefjord.
  • En pulje på to milliarder kr. over fem år skal sikre bedre trafik i yderområderne, bedre busser og tog samt understøtte tiltag som flextrafik, teletaxi og delebilsordninger i de områder, hvor den kollektive trafik er dårligst.
  • Billetterne skal være billigere, så priserne for offentlig transport sænkes med 30 pct. fra 2020. Det koster årligt 1,3 milliarder kr.
  • Der afsættes en milliard kr. årligt til at udvide passagerkapaciteten i busser og tog.
  • Enhedslisten vil arbejde for, at der oprettes en Europæisk Togfond til at sikre bedre og hurtigere forbindelser med lyn- og nattog mellem de europæiske hovedstæder.

Omstilling af færger og tung transport

CO2 kommer ikke kun fra persontransport på landevejene. Cirka halvdelen af udledningen i transportsektoren kommer fra godstransport, inklusiv færger. Også her kan vi som samfund gøre meget for at fremme den grønne omstilling.

  • Det skal være et krav, at alle nye færger er eldrevne fra 2025. Eksperter vurderer, at det betaler sig at elektrificere de fleste af Danmarks 50 indenrigs færgeruter.
  • Elektrificeringen af lastbiltransport er ikke nået nær så langt som personbilerne, men her er gas et godt alternativ. Der mangler dog anlæg til at tanke gas, før vognmændene vil investere i gasdrevne lastbiler. Derfor skal en pulje på 250 millioner kr. over fem år gå til at etablere gastanke.
  • Der afsættes 250 millioner kr. til en forskningspulje for grøn transport, der primært fokuseres på omstilling af luftfart og tung transport.

 

Grønnere trafik i byerne

Kommunerne skal have flere redskaber til selv at styre udledningen fra vejtrafikken. Det handler både om at udlede færre drivhusgasser, men også om at gøre luftkvaliteten i byerne bedre.

  • Kommunerne skal have lov til at lave skærpede miljø- og nul-emissionszoner, hvor kommunerne selv bestemmer krav til udledninger. Miljøzonerne skal ikke, som nu, kun omfatte varebiler og lastbiler, men også personbiler og motorcykler.
  • Fra 2025 skal der kun gives taxalicenser til nul-emissionskøretøjer. Inden 2025 skal taxalicenser prioriteres til nul-emissionskøretøjer som elbiler og brintbiler.
  • Der afsættes en pulje på ti millioner kr. årligt i fem år til hurtige ladestandere til taxaer, og de mest centrale taxa-parkeringspladser prioriteres til nul-emissionstaxa allerede fra 2020.
  • Cykelinfrastrukturen skal forbedres, så det bliver mere attraktivt at tage cyklen frem for bilen. Derfor afsættes en pulje på en milliard kr. over fem år, som regioner og kommuner kan søge til cykelprojekter.
Tilbage til forsiden