Beskyt borgere og virksomheder mod urimelige gebyrer

I løbet af de seneste årtier har borgere og små virksomheder oplevet en voldsom stigning i gebyrer og bidragssatser fra finansielle virksomheder. Enhedslisten vil begrænse banker og realkreditinstitutters mulighed for at hæve deres gebyrer, og begrænse ågerrenter på kviklån gennem et loft over ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent).

Siden 2008 er pengeinstitutternes gebyrer steget med 53 pct. Til sammenligning er priserne på daglige forbrugsvarer som mad, transport, tøj og fritid steget med 14,5 pct. Udviklingen kan ikke genfindes i andre EU-lande hvor stigningen i gebyrer er på omkring 8 pct.[i]

Ofte virker indførelsen af nye gebyrer eller forhøjelse af gebyrer ganske koordineret. F.eks. hævede en række af de største banker i foråret 2017 nærmest parallelt det såkaldte valutakurs-tillæg, som betales på anvendelsen af Visa-Dankort i udlandet.

Kundernes mobilitet mellem bankerne er i Danmark ganske lav, hvilket blandt andet skyldes, at kunderne ofte har en række forretninger med banken fra bil- og huslån, til forsikringer og pensionsopsparinger. Derfor er det ikke så enkelt at skifte bank, og der findes ikke en effektiv konkurrence, der kan presse gebyrerne ned.

Dem der er blevet ramt hårdest af de stigende gebyrer i finanssektoren, er boligejerne og virksomheder og landbrug med realkreditlån.  Bidragssatserne på realkreditlån er næsten fordoblet siden 2008. For mange familier har det betydet øgede omkostninger for mange tusinde kroner om året. Indtjeningen i realkreditten er eksploderet. I 2017 tjente realkreditinstitutterne svimlende 42 milliarder. Det bedste resultat nogensinde.

Realkreditinstitutterne har forsøgt at forklare de øgede bidragssatser med henvisning til de seneste års øgede kapitalkrav. Men behovet for kapital har ikke været større end, at Realkredit Danmark og Nordea Kredit i regnskabsåret 2016 udbetalte næsten hele det samlede årsoverskud i udbytte.[ii]

Kviklån
En særlig ubehagelig variant af finansielle virksomheders gebyrer, ser vi i forbindelse med de såkaldte kviklån. Der er tale om hurtige lån, som udbydes på nettet eller via SMS, og som i mange tilfælde har skyhøje årlige omkostninger. Der er eksempler på lån med en ÅOP på helt op til 3.000 pct. (ÅOP er en forkortelse for Årlige Omkostninger i Procent. Det er således de samlede omkostninger udtrykt i procent pr. år, af det samlede kreditbeløb på et lån).

Kviklånsmarkedet er vokset kraftigt over de seneste år. I 2014 blev der oprettet omtrent 136.000 kviklån, og det samlede udlån udgjorde omtrent 436 millioner kroner. Forretningsmodellen omkring kviklånene bygger i høj grad på låntagernes manglende betalingsevne, idet restancer medfører voldsomme strafrenter.

I 2013 blev tilbagebetalingsfristen overskredet med mindst 30 dage for over 25 pct. af de oprettede låns vedkommende. Det vurderes i en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at udbyderne samlet set omsatte for omtrent 30 millioner kroner på forlængelser og afdragsordninger alene i 2013. Det svarer til, at godt 30 pct. af udbydernes omsætning stammer fra, at låntagere har vanskeligt ved at tilbagebetale deres lån rettidigt.[iii]

Enhedslisten foreslår
For at sikre kunderne mod urimelige og proportionsløse gebyrer og bidragssatser og for at forhindre brug af ågerrenter foreslår Enhedslisten:

i. Skærpet kontrol med gebyrer
Der findes allerede i dag lovgivning, der kræver, at gebyrer skal være proportionelle, ligesom der i straffeloven findes en paragraf mod ågerrenter. Men lovgivningen håndhæves sjældent over for bankerne på trods af de hastigt voksende gebyrer.

• Skærpet tilsyn og hårdere håndhævelse

Konkurrence- og Forbrugerrådet skal gennemføre en årlig redegørelse for udviklingen i den finansielle sektors gebyrer. Hvis gebyrerne stiger hurtigere end den almindelige prisudvikling, skal branchen forklare sig, og med mindre der er saglige årsager skal konkurrence og forbrugerstyrelsen have udvidet hjemmel til at kræve bankernes gebyrer sænket.

Stærkere kundebeskyttelse i realkreditten
Reguleringen af realkreditinstitutternes gebyrer er i dag de samme, som da realkreditten var foreningsejet og fungerede på et hvile i sig selv-princip, hvor ingen ejere skulle tjene penge på at administrere boliglån. Men med bankernes overtagelse af realkreditten, og den manglende konkurrence på området, er der brug for stærkere kontrol med gebyrer og bidragssatser, hvis ikke boligejere, landbrug og småerhverv skal have urimeligt høje bidragssatser.

• Tilsyn skal godkende stigninger i bidragssatser
  Enhedslisten vil begrænse realkreditinstitutternes mulighed for at hæve bidragssatserne på allerede indgåede lån. Som udgangspunkt skal man som boligejer kunne regne med at bidragssatsen ikke stiger på eksisterende lån. Kun i særlige tilfælde skal realkreditinstitutterne periodevis kunne hæve satserne. En særlig tilsynsmyndighed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal fremover føre tilsyn med, hvorvidt der er en saglig begrundelse for at hæve bidragssatser. Sagligt grundlag kan være, hvis der pga. tab på udlån, er et ekstraordinært behov for at hæve bidragssatsen. Tilsynsmyndigheden skal:
  • Godkende begrundelsen ved at kræve dokumentation for kapitalbehovets størrelse, samt for at kravet ikke i stedet ville kunne være mødt igennem f.eks. tilbageholdt overskud (indtjening) eller aktieudstedelse for de børsnoterede koncerner.
  • Tilse at bidragssatserne ikke hæves mere, hvormed realkreditinstituttet får en merindtægt i forhold til behovet for at dække kapitalbehovet.
  • Tilse at pengene fra hævede bidragssatser rent faktisk anvendes til at dække kapitalbehovet og ikke overføres til den ejende bank eller andre dele af koncernen.
  • Tilse at bidragssatser sættes ned igen, når kapitalbehovet er dækket.

 

• Ved stigning af bidragssatser skal det være gratis at skifte institut

En regeringsnedsat ekspertgruppe foreslog i 2017, at der blev indført et forbud mod at opkræve indfrielsesgebyr samt skjulte gebyrer i form af kurtage og kursskæring, hvis en låntager ønskede at indfri sit lån og skifte realkreditinstitut, som følge af at bidragssatserne var blevet hævet. Desværre valgte et flertal i Folketinget at overhøre denne anbefaling. Enhedslisten foreslår, at anbefalingen gennemføres.

 

• Råderet til obligationer lovsikres

Historisk har låntageren i et realkreditlån altid haft råderetten over de udstedte realkreditobligationer. Men en række banker har over de seneste år ændret reglerne, sådan at det kun er realkreditinstituttet, der kan handle obligationerne, og at låntagerne ikke længere har råderetten over dem. Derved bliver låntagerne tvunget til at betale de gebyrer, dvs. kurtage og kursskæring, som realkreditinstitutterne opkræver for at handle obligationerne. Når det kun er realkreditinstituttet, der kan handle med obligationerne, bliver gebyrerne, herunder instituttets kursskæring, kun i begrænset omfang udsat for konkurrence. Derfor anbefalede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2017, at der skulle stilles krav om, at obligationslån kan udbetales kontant eller overføres til låntagerens værdipapirdepot (VP) på låntagerens foranledning.  Enhedslisten foreslår at anbefalingen gennemføres.

• Indgreb mod realkreditlignende lån
  Bankerne er i stigende grad begyndt at tilbyde boliglån, hvor prisen baseres på salg af realkreditobligationer. I modsætning til traditionelle realkreditlån, hvor bidragssatsen er den samme for alle låntagere, kan bankerne med de realkreditlignende lån variere prisen mellem kunderne. Dermed undermineres den solidariske danske realkreditmodel yderligere. Derfor skal lovgivningen ændres så udstedelse af realkreditobligationer kun er tilladt i forbindelse med traditionelle realkreditlån.

Den vigtigste disciplinerende effekt i forhold til at få nedbragt realkredittens bidragssatser er dog at få skabt en reel konkurrence – også fra aktører, der ikke er afhængige af et markedsmæssigt afkast. Derfor foreslår Enhedslisten i Kapitel 2 af dette udspil at understøtte genetableringen af den foreningsejede realkreditmodel.

1. 
   Grib ind over for Kviklånsbranchen

• Loft over ÅOP på 15 pct. over nationalbankens diskonto
  Enhedslisten foreslår, at der efter britisk og finsk forbillede indføres et loft over ÅOP. Enhedslisten foreslår, at loftet sættes ved 15 pct. over Nationalbankens diskonto.

[i] https://politiken.dk/forbrugogliv/art6507851/Bankernes-gebyrer-stiger-fire-gange-s%C3%A5-hurtigt-som-almindelige-priser)

[ii] Konkurrencerådet (2017). Konkurrencen på realkreditmarkedet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, August 2017. https://www.kfst.dk/analyser/kfst/publikationer/dansk/2017/20170818-konkurrencen-paa-realkreditmarkedet/ (s. 12)

[iii] Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens »Markedet for kviklån«, 2015