Gå til hovedindhold

Din stemme er vigtig
For åbenhed og demokrati

Så er det i dag, vi til folkeafstemning om at afskaffe Danmarks retsforbehold over for EU og i stedet træde ind i en såkaldt tilvalgsordning. Og din stemme er vigtig for at sikre åbenhed og demokrati. Afstemningen handler nemlig langt fra kun om dansk deltagelse i Europol-samarbejdet.

Uden retsforbeholdet vil EU få magt over vigtige dele af retspolitikken, og flere beslutninger vil blive truffet endnu længere væk fra den danske befolkning. Regler for samvær, strafniveauer, forældremyndighed, politi og meget mere vil fremover blive bestemt i EU. Enhedslisten anbefaler et nej til flytte magten endnu længere væk fra befolkningen - en magt, som vi ikke kan tage tilbage, når vi først har afgivet den. Her kan du læse hvorfor.

Pernille Skipper
Retsordfører
Søren Søndergaard
EU-ordfører

Nyheder

Åbenhed og demokrati – forskellen på Folketinget og EU

En afskaffelse af retsforbeholdet vil flytte magt fra det danske folketing til EU. Derfor er det vigtigt at huske på, hvad der er forskellen på beslutninger, som træffes i Folketinget og beslutninger som træffes i EU-regi.

Beslutninger, som bliver truffet i Folketinget, har borgerne indflydelse på. Vi kan stemme fra valg til valg, og vi kan påvirke de danske politikere. Hvis vi er utilfredse, kan vi vælge nogle andre, som kan lave lovene om. Men når selvbestemmelsen er afgivet til EU, kan et nyt sæt folketingspolitikere ikke trække den tilbage igen.

Når beslutninger flyttes til EU, sættes Grundlovens krav om tre behandlinger af alle love systematisk ud af kraft. Langt hovedparten af EU's direktiver gennemføres administrativt i Danmark gennem embedsmænd og ministres bekendtgørelser og cirkulærer. De fleste forordninger vedtages uden overhovedet at komme forbi Folketinget. Dermed svækkes demokratiet og idealet om åbenhed.

  • EU har et grundlæggende demokratisk problem.

    I EU er det udelukkende EU-kommissionen, der må fremsætte lovforslag. Og EU-kommissionen er ikke folkevalgt. Det folkevalgte EU-parlament må derimod kun stille ændringsforslag og i yderste konsekvens kan de stoppe et forslag.

    Derudover tages EU’s beslutninger ofte bag lukkede døre og i uigennemskuelige processer, hvor almindelige mennesker og folkelige organisationer ikke har en kinamands chance for at få indflydelse.

  • EU-domstolen

    Også EU-domstolen udgør et demokratisk problem. Den er en såkaldt aktivistisk domstol og har meget vidtgående kompetencer til løbende at udvide EU’s magt.

    Når EU-domstolen har afsagt en dom, er det lov, og landene skal følge den. Lige meget hvad deres befolkninger eller folkevalgte parlamenter skulle mene.

Retsforbeholdet er garant for retssikkerhed

Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, vil mange nye regler komme til at gælde i Danmark. En del af disse regler indebærer store problemer med manglende gennemsigtighed, retssikkerhed og overvågning.

  • Domstole i Italien får kompetence i Danmark

    Eksempelvis vil domstolene de øvrige europæiske lande få adgang til at træffe beslutninger med gyldighed i Danmark og over for danske borgere, både når det gælder regler om forældremyndighed, skilsmisser og noget så vidtgående som beslutninger om ransagninger og beslaglæggelser. Også selvom ingen har overblik over, hvilke regler der gælder i de andre lande. Hvis vi blot et øjeblik overvejer omfanget af korruption i det italienske retssystem eller tidligere tilfælde af tortur af fængslede i Grækenland, er der god grund til bekymring. Eksempelvis blev Rumænien dømt 18 gange ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol alene i 2014 for manglende adgang til retfærdig rettergang.

  • Manglende kontrol med politiet

    Også i Europol er der problemer. Politisamarbejdet handler først og fremmest om udveksling af personfølsomme oplysninger, og Europol kan indhente oplysninger fra de nationale registre. Dermed får dansk politi adgang til andre landes oplysninger, og andre EU-landes politimyndigheder får adgang til oplysninger om danske borgere. De oplysninger kan Europol udveksle med tredjelande, heriblandt udenlandske efterretningstjenester i eksempelvis USA og Columbia. Det sker uden, at hverken det danske politi eller Folketinget kan få indflydelse på det. Og hvis vi afskaffer retsforbeholdet, kan vi ikke træde ud af Europol, hvis beføjelserne går for vidt. Med en bevarelse af retsforbeholdet kan vi stadig deltage i grænseoverskridende politisamarbejde gennem en såkaldt parallelaftale, der giver os større kontrol over vores deltagelse i samarbejdet.

  • Alle flyrejsende vil blive overvåget

    Den grundlæggende ret til privatliv vil også lide overlast med et ’ja’ den 3. december. Et kommende europæisk register over flypassagerer vil nemlig også gælde i Danmark. Det såkaldte PNR-system vil fra centralt hold registrere alle oplysninger om alle flypassagerer – rejseruter, madbestillinger, sædevalg, kufferthistorik, betalingsoplysninger osv. – også selvom man ikke er mistænkt for at begå kriminalitet. Det vil være en enorm database over europæiske borgeres bevægelsesmønstre til fri afbenyttelse for myndighederne – uden krav om mistanke eller indhentning af dommerkendelse. Det er et alvorligt indgreb i grundlæggende frihedsrettigheder, retten til privatliv og til at bevæge sig frit. Derfor har forslaget også mødt kritik fra Institut for Menneskerettigheder og Datatilsynet.

    Det er blot nogle enkelte eksempler på, hvad et ’ja’ vil føre med sig. Retssikkerheden er kernen af et demokratisk samfund. Hvis vi accepterer uigennemsigtige og vilkårlige indgreb overfor borgere, blot fordi de udføres af en anden EU-stat, svigter vi samfundets pligt til at beskytte borgerne. Og uden retsforbeholdet vil Folketinget ikke kunne lave reglerne om, hvis vi fortryder.

28 forskellige retskulturer

Retssystemerne er meget forskellige i EU-landene. Herunder på regler for retssikkerhed og rettigheder. I Danmark har vi en lovgivning, der tillader stor mangfoldighed inden for eksempelvis alternative familieformer. Desuden lægger vi stor vægt på resocialisering og alternative strafformer, eksempelvis samfundstjeneste, er der i Syd- og Østeuropa en tradition for repressiv retspolitik med hårde fængselsstraffe. I Litauen er såkaldt homoseksuel propaganda forbudt. Det er simpelthen forbudt at oplyse børn om, at der findes homoseksuelle og LGBT-personer. Og i Polen, Irland og Malta er der forbud mod abort. Mange EU-lande har et anstrengt forhold til ytringsfriheden og grundlæggende rettigheder. Derfor kan princippet om gensidig anerkendelse blive et problem.

Men det er også et problem, fordi det kan få indflydelse på dansk lovgivning. Når vi afgiver selvbestemmelsen til EU på et område, kan vi miste retten til selv at gå foran og lave bedre og mere progressiv lovgivning end den EU-bestemte.

  • Når man sidder med ved bordet, kan man ikke rejse sig igen

    De EU-begejstrede partier gentager ofte, at Danmark skal sidde med ved bordet, når der skal laves ny lovgivning i EU. Problemet er, at bordet fanger. Men tilvalgsordningen betyder, at Danmark på forhånd skal afgøre, om vi vil være med på et område eller ej - uden at kende resultatet af forhandlingerne. Når forhandlingerne er færdige, kan vi ikke trække os ud, hvis vi er uenige i slutresultatet. Kilde: retsforbehold.eu.dk

    Vi ved altså ikke på forhånd, hvilken lovgivning, vi får, før vi siger ja. De love, vi skal indføre, hvis vi afskaffer retsforbeholdet, kan derfor blive radikalt anderledes end dem, vi kender i dag. For vi skal blive enige med 27 andre, meget forskellige lande om lovene. Flere af de lande har for eksempel et forbud mod homoægteskaber.

For internationalt samarbejde
- imod mere bureaukrati

Enhedslisten er store tilhængere af tæt samarbejde på tværs af landegrænser i Europa og resten af verden. Og Danmark kan sagtens være med - uden at give endegyldigt afkald på vores suverænitet på retsområdet.

 

For en fælles europæisk flygtningeløsning

Retsforbeholdet forhindrer ikke Danmark i at tage ansvar for at hjælpe flygtninge i fællesskab med de andre europæiske lande. Kun manglende politisk vilje står i vejen. Vi kan sagtens bidrage frivilligt til både en akut og en permanent løsning på flygtningesituationen. Samtidig betyder retsforbeholdet ikke er tvunget til at følge EU’s katastrofale flygtningepolitik, der sigter på at holde flygtninge ude af EU frem for at hjælpe – med det resultat, at mere end 2.500 er druknede alene i år.

 

Retsforbeholdet står ikke i vejen for politisamarbejde

Selvom vi bevarer retsforbeholdet, kan dansk politi stadig samarbejde med politiet i andre lande. Det er også muligt for Danmark at få en parallelaftale om Europol, som eksempelvis Norge, Island og Schweiz har. Den vil give Danmark mulighed for at trække sig ud, hvis det løber løbsk med retssikkerheden i Europol, der for eksempel ikke er under samme demokratiske kontrol, som det danske politi.

 

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]