En mere demokratisk og mangfoldig finanssektor

En stærkere regulering af den kommercielle finanssektor, som beskrevet i Kapitel 1 af dette udspil, vil nedsætte risikoen for, at fremtidige kriser vil skade samfund og økonomi. Men selv med en stærkere regulering er det ikke hensigtsmæssigt for samfundet og borgerne, at kommercielle aktieselskabsejede finanskoncerner næsten er enerådende i den finansielle sektor.

Finanssektoren udgør en helt central samfundsmæssig infrastruktur med enorm betydning for vores økonomi. Efter finanskrisen, de voldsomme gebyrstigninger, og de seneste skandaler om økonomisk kriminalitet i de største banker, er det svært at konkludere, at den kommercielle finanssektor har levet op til den tillid, som borgerne har vist den ved at lade den være stort set enerådende i finanssektoren.

Traditionelt har vores finansielle sektor i Danmark været langt mere varieret i sin sammensætning og ejerforhold. Store dele af vores finanssektor har været præget af fælleseje og nonprofit-principper. Rundt om i landet fandtes masser af kundeejede andels- og sparekasser. Det meste af vores realkreditsektor var indtil for få årtier siden forbrugerejet, og hele sektoren hvilede på det princip, at ingen skulle tjene penge på at administrere vores obligationslån.

Det offentlige spillede også en helt anden rolle end i dag inden for finanssektoren. Både når det gjaldt banker og realkredit, hvor offentligt ejerskab var med til at sikre en finanssektor til gavn for flertallet.

Selvom vi stadig har vigtige lommer af forbrugereje og nonprofit-virksomheder i vores finanssektor, er udviklingen desværre gået den forkerte vej. Efter dereguleringen af finanssektoren er alle realkreditinstitutter blevet omdannet til aktieselskaber og kun i et enkelt (Nykredit) har kunderne stadig indflydelse. Og mange andels- og sparekasser er enten lukkede eller overtaget af større banker.

Fraværet af stærke kundeejede nonprofit-konkurrenter er en vigtig medvirkende faktor til, at bankerne har kunnet skrue op for gebyrer og omkostninger. Men det handler ikke bare om gebyrer. Det handler også om den finansielle stabilitet. International forskning viser, at de kundeejede banker har en langt mere ansvarlig adfærd, og er mindre sårbare over for konjunkturer. Derfor er det en vigtig politisk opgave i de kommende år at skabe gode rammevilkår for at få revitaliseret den andels- og kundeejede del af vores finanssektor.

Men også det offentlige bør igen spille en rolle i den finansielle sektor. Enhedslisten foreslår derfor etableringen af offentlige bankalternativer, der kan tilbyde alle borgere basale bankydelser: Lønkonto, opsparinger, betalingsservice, opbevaring er værdipapirer og eventuelt også mindre lån.

I fremtidens finanssektor vil borgerne altså kunne vælge frit mellem kommercielle banker, demokratisk forvaltede realkreditforeninger, andels- og sparekasser, og offentlige banktilbud.

En styrkelse af den finansielle andelssektor og etableringen af offentlige banktilbud vil skabe en langt større og sundere konkurrence på markedet til fordel for forbrugerne. Men det vil også sikre en større demokratisk indflydelse på investeringsstrømmene i samfundet, så vi i højere grad kan tage demokratiske beslutninger om at styre investeringerne i retning af samfundsgavnlige og bæredygtige formål. Det handler om en demokratisk tilbageerobring af borgernes kontrol og indflydelse på afgørende dele af det økonomiske liv.

I Kapitel 2 præsenterer vi følgende forslag:

  1. Flere kundeejede pengeinstitutter
    Lovgivningen ændres, så der igen kan grundlægges nye andelskasser og sparekasser. Tilsynet og kapitalkravene gøres mere proportionelle. Der sikres adgang til ansvarlig lånekapital gennem oprettelse af en ny statslig investeringsfond for erhvervsdemokratiske virksomheder. Lønsumsafgiften for finansielle virksomheder omlægges. Der indføres rammelovgivning for at sikre demokratisk styring, og retten til at kalde sig andels- og sparekasser indskrænkes.

 

  1. Genoprettelse af den foreningsejede realkredit
    Begrænsninger og forhindringer på at etablere nye foreningsejede realkreditinstitutter fjernes, urimelige konkurrencefordele til de bankejede realkreditinstitutter ændres, adgang til kapital lettes, og der indføres regler, der sikrer medlemmernes demokratiske magt. Der gives mulighed for genetablering af statslige realkreditfonde.

 

iii. Etablering af offentlige bankalternativer
Der etableres et nationalt dækkende, offentligt bankalternativ, der tilbyder simpel bankvirksomhed for borgere, erhvervsliv, foreninger, m.m.  Banken kan ligeledes være bankforbindelse for kommuner, regioner og institutionelle investorer. Kommunerne får ret til enkeltvis eller i samarbejde at oprette lokale kommunale sparekasser. Der oprettes en national investeringsfond, der kan låne til og investere i virksomheder, start-ups, boligselskaber, m.m. Endelig igangsættes et udredningsarbejde om etableringen af en e-Krone, som kan sikre nationalbanken større kontrol med pengeskabelse og økonomisk aktivitet.

Tilbage til forsiden