En økonomi for de mange – ikke for de få

Styr på bankerne – en finansiel sektor til gavn for samfundet

Vi har brug for banker. De sikrer, at vi kan låne til et badeværelse eller solceller på taget, at iværksættere kan starte op, og at virksomheder kan udvide. Men vi har ikke brug for finansielle kæmpekoncerner, der gør som de vil og river hele samfundsøkonomien med, hvis de krakker.

Der skal nye boller på suppen. Den private banksektor skal reguleres langt hårdere. Og så skal vi opbygge flere offentlige og fællesejede alternativer til de private banker og realkredit-koncerner.

92. Etablering af en offentlig almennyttig bank

Det er nærmest umuligt at fungere i et moderne samfund uden en bankkonto. Derfor skal alle, der ønsker det, kunne have deres bankforretninger i en spekulationsfri offentlig bank.

• Arbejdet med at etablere en offentlig bank begyndes umiddelbart – f.eks. under Nationalbanken.
• Samtidig undersøges muligheden for at etablere offentligt ejede betalingsmidler, der kan være billige og uafhængige alternativer til private betalingskort, Mobilepay og Apple Pay.

93. Styr på den private finanssektor

Den finansielle sektor skal trimmes. Bankerne kaster med jævne mellemrum samfundet ud i økonomiske kriser, hvorefter de skal reddes af skatteyderne. Derfor er der brug for en gennemgribende reform af den finansielle sektor. Blandt andet skal de nuværende finansielle supermarkeder splittes op, så man ikke har bank, realkredit, investering og forsikring samlet i én koncern. I første omgang skal en række hurtige initiativer begrænse bankernes risiko-skabelse:

• Større krav til private banker om at polstre sig stærkere økonomisk, så de ikke sender regningen til skatteyderne ved fremtidige kriser.
• Lovkrav om, at der igen skal sidde en samfundsrepræsentant valgt af regeringen i alle private bankers bestyrelser.
• Skærpet lovgivning, så bankernes direktion og bestyrelse i langt højere grad kan stilles til ansvar for de eventuelle skader, som de pådrager samfundet.
• Skærpede regler for gebyrer i banker og realkredit-institutter. Det skal i udgangspunktet ikke være muligt at hæve bidragssatser og gebyrer på allerede indgåede lån.
• Et loft over ÅOP lukker effektivt ned for kvik-lån med ågerrenter.

TIL TOPPEN ⇑

En erhvervspolitik, der fremmer bæredygtighed og samfundsansvar

Vi skal indrette erhvervsstøtteordningerne, skatterne og afgifterne, den offentlige indkøbspolitik og den offentlige kreditgivning på en måde, der tilskynder virksomheder til en samfundsgavnlig adfærd. En adfærd, der sikrer gode, trygge job i Danmark, som tager hensyn til miljø og natur, som fremmer demokrati og medarbejderindflydelse, og som bidrager til et rummeligt arbejdsmarked.

94. Samfundsansvar i den offentlige indkøbs- og udbudspolitik

Vores fælles penge skal bruges socialt ansvarligt. Og vi skal ikke sende skattekroner i skattely.

• Kravene skærpes i den offentlige indkøbs- og udbudspolitik, så virksomheder får forrang, hvis de tager socialt ansvar og har en bæredygtig adfærd.
• Udbudsloven ændres, så det bliver muligt at fravælge leverandører, som benytter sig af skattely og ikke betaler skat i Danmark.

95. Målretning af erhvervsstøtte og erhvervsfremme

Vi bruger milliarder af kroner på erhvervsstøtte. Vi skal sikre, at de penge kun bruges til at fremme virksomheder, der gavner samfundet.

• En grundlæggende reform af hele erhvervsfremme-systemet. Støtten målrettes grønne iværksættere, demokratiske og socialøkonomiske virksomheder og virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar.
• Stop for enhver støtte til udflagning af arbejdspladser.

96. Adgang til kredit og investeringer for grønne, demokratiske og sociale virksomheder

Der findes et enormt potentiale for investeringer, der både fremmer den grønne omstilling og er rentable – men som ikke foretages, fordi bankerne kræver for høje renter.

• Vækstfonden og andre offentlige erhvervskredit-ordninger skal skærpe kravene i forhold til bæredygtig adfærd og skattebetaling. De skal målrette flere investeringer til virksomheder, der udviser samfundsansvar.
• Grundkapitalen i Danmarks Grønne Investeringsfond udvides med 120 millioner kr, og investeringsrammen udvides med fem milliarder kr. Dermed kan fonden øge investeringerne og ligesom Vækstfonden investere i og blive medejer af grønne virksomheder.

TIL TOPPEN ⇑

En stærkere fællesskabs-sektor i økonomien

Danmark har en lang tradition for fælleseje i økonomien. Vores brugsforeninger, forsyningsselskaber, kooperativer og andelskasser udgør stadig den dag i dag en betydelig del af økonomien. Vi skal understøtte, udvide og styrke den demokratiske og ikke profit-drevne sektor i økonomien. Det styrker demokratiet i vores økonomi, og det dæmmer op for koncentration af rigdom og magt.

97. Omdannelse af eksisterende virksomheder til demokratisk drift

Det skal være lettere og mere fordelagtigt for virksomheder at overgå til fællesskabssektoren.

• Arveafgiften ændres, så kooperativer, social-økonomiske virksomheder eller demokratisk forvaltede almene fonde kan slippe helt eller delvist for at betale arveafgift, når de overtager en virksomhed ved succession.
• Medarbejdere får forkøbsret ved et evt. virksomhedssalg. Det betyder, at virksomhedsejere, der ønsker at lukke eller afhænde deres virksomhed, skal give medarbejderne et tilbud om at købe virksomheden, før den lukkes eller sælges til tredjemand.
• Der iværksættes en lovgivning, som giver skattebegunstigelse til virksomheder, der vil gennemføre en gradvis overgang til medarbejder-eje – f.eks. gennem en gradvis overdragelse af aktiemajoriteten til en fond, hvor medarbejderne har flertallet.

TIL TOPPEN ⇑

Slip den offentlige økonomi fri af konkurrencestat og markedsstyring

Vores velfærdssamfund skal ikke styres, som var den en privat virksomhed. Der er brug for et opgør med mange års kurs mod mere markedsstyring, nedskæringer og privatiseringer. Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge deres økonomi. Privatiseringerne af vores fælles virksomheder skal stoppes, og konkurrencestats-tankegangen skal ud af vores offentlige sektor.

98. Danmark udtræder af finanspagten, og budgetloven afskaffes

Danmarks økonomiske politik skal gavne den brede befolkning. Det kræver et opgør med den hidtidige økonomiske politik, der i store træk er bundet til en højreorienteret nedskæringsideologi.

• Danmark skal træde ud af EU’s finanspagt, der sætter snævre rammer for den offentlige økonomi. I perioder med krise eller lavkonjunktur skal vi ikke være tvunget til at spare, men have mulighed for at føre en ekspansiv finanspolitik, der sætter gang i samfundets økonomiske aktivitet og forkorter krisen.
• Budgetloven afskaffes. Den betyder nemlig, at kommunerne hvert år bruger mindre på velfærd end planlagt, fordi de rammes af sanktioner for den mindste overskridelse. Og budgetlovens anlægslofter forhindrer kommunerne i at gennemføre renoveringer af skoler og plejehjem, selvom de har penge til det i kommunekassen. Det er der ingen grund til.

99. Nedlæg Moderniseringsstyrelsen

Vi skal have et paradigmeskifte i styringen af den offentlige sektor, som giver medarbejderne mulighed for at slippe deres faglighed fri. Et første skridt er at nedlægge Moderniseringsstyrelsen. Den er grundlagt som et redskab til at forringe vilkårene for offentligt ansatte og baserer sig på en regnearkslogik, der slet ikke tager højde for den menneskelige faktor i den offentlige økonomi. Styrelsen skal tilbage til sin oprindelige funktion som et upolitisk lønkontor.

100. Stop for nye privatiseringer og re-nationalisering af privatiserede virksomheder

Offentligt ejede virksomheder skal forblive på fællesskabets hænder. Særligt hvis der er tale om et monopol.

• • Totalt stop for privatisering af offentligt ejede virksomheder.
  • En arbejdsgruppe skal undersøge mulighederne for at få en række af de frasolgte virksomheder tilbage på fællesskabets hænder. Det gælder f.eks. DONG, telenettet, Københavns Lufthavn og statens vaccineproduktion.
  • Stop for udlicitering af offentlige opgaver til private profit-drevne koncerner. Skatteydernes penge skal bruges til offentlig service – ikke til at generere udbytteudbetaling til aktionærer og kapitalfonde.

TIL TOPPEN ⇑