Enhedslisten om forhandlingerne om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
Enhedslistens primære mål med de kommende forhandlinger om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, er at sikre, at fremtidens beskæftigelsesindsats bliver meningsfuld og værdiskabende for ledige og syge, og at ingen skal gennemgå langvarige sagsforløb uden indhold og formål på et lavt forsørgelsesgrundlag. Samtidig ønsker vi et brud med den mistillid, som den gældende beskæftigelseslovgivning møder de ledige og syge med. Det er også vores hensigt, gennem friere rammer for sagsbehandlingen, at sikre en mere individuel tilgang og et bedre forhold mellem borger og sagsbehandler og dermed genopbygge tilliden til sagsbehandlernes faglighed.
Dét er baggrunden for, at Enhedslisten har valgt at være med i den del af den politiske aftale om tidlig pension, hvor der skal findes besparelser på 1.1 mia. kr. fra 2024. Vi ser det simpelthen som en mulighed for at komme af med de regler og sagsbehandlingsprocedurer, der står i vejen for vores mål på området.
Enhedslisten har udpeget to målgrupper og et tema, der går på tværs af målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen, hvor vi mener, der ligger et stort potentiale i både at forbedre indsatsen væsentligt for ledige og syge, og hvor der samtidig frigives midler til delvis finansiering af aftalen om tidlig pension.
Enhedslistens fokuspunkter i forhandlingerne om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
Spor 1: Dagpengemodtagere – de første 6 måneder af ledighedsperioden
Spor 2: Syge og ledige med varige eller langvarige begrænsninger i (aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklarings- og ressourceforløb, sygedagpengemodtagere, sygemeldte ledighedsydelsesmodtagere, aktivitetsparate selvforsørgere og personer på selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse
Spor 3: Tværgående tema: Generelle proceskrav, sanktioner og central styring af beskæftigelsesindsatsen
Spor 1: Dagpengemodtagere, de første 6 måneder af ledighedsperioden
Enhedslistens forslag:
- Indsatsen skal alene foregå i a-kassen, dog med en overgangssamtale med jobcenteret efter 6 måneder hvis den ledige ikke er kommet i job.
- Lovpligtige samtaler mellem a-kassen og de ledige nedskaleres til 2 samtaler (ved begyndelsen af ledighedsperioden og et fællesmøde ved overgang til jobcenter efter 6 måneder). Derudover aftaler a-kassen og den ledige selv et kontaktforløb, der matcher den lediges behov.
- A-kassen skal have mulighed for, i samarbejde med medlemmet, at indstille til deltagelse i uddannelsesløftsordningen, jobrotationsordningen og sporskifte:
- Uddannelsesløftet skal gøres til en ret for alle ufaglærte, tillærte, og faglærte med forældede uddannelser samt faglærte, der ikke kan bruge deres uddannelse af helbredsgrunde. Desuden skal det være muligt at tage yderlige trin i faguddannelser, der er trindelte.
Baggrund
Her er tale om en gruppe af ledige, der som udgangspunkt har brug for en kortere periode på dagpenge, før de er videre til næste job. Nogen af dem har intet eller kun meget lidt behov for hjælp til at komme i beskæftigelse. Andre har større behov for hjælp til jobsøgning, CV-skrivning og jobsamtaler, hvilket de med fordel kan få fra den a-kasse, som dækker deres fagområde(r).
EL har holdt møde med flere parter blandt a-kasserne, og de er samlet set indforstået med, at a-kasserne overtager indsatsen for denne målgruppe af ledige, uden at der skal følge penge med. Dette er dog under forudsætning af metodefrihed – at reglerne for antallet af samtaler, samtalemetoden og samtalernes indhold tilpasses det forhold, at a-kasserne kender medlemmerne og deres arbejdsmarked.
Enhedslisten finder, at der med vores forslag både er tale om en forbedring af indsatsen for de ledige og et potentiale for en billigere indsats i jobcentrene.
Spor 2: Syge og ledige med varige eller langvarige begrænsninger i arbejdsevnen (aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklarings- og ressourceforløb, sygedagpengemodtagere, sygemeldte ledighedsydelsesmodtagere, aktivitetsparate selvforsørgere og personer på selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse)
Enhedslistens forslag:
- Der skal indføres en afklaringsgaranti på max to år (men der kan dispenseres efter tilsagn fra behandlende læger), så målgruppen efter max to år i beskæftigelsessystemet er sikret en bevilling af enten revalidering, fleksjob (ressourceforløb) eller førtidspension.
- Proceduren for afklaring af arbejdsevnen til de nævnte ordninger skal gøres langt mere simpel og afklares på baggrund af sundhedsfaglige udtalelser fra den sygemeldtes behandlende læger. Der kan højst etableres to virksomheds- eller uddannelsesrettede forløb samt en socialfaglig redegørelse.
- Rehabiliteringsplanen inkl. lægeattesten fra egen læge LÆ 265 afskaffes. I den forlængelse skal LÆ 265 derfor ikke længere være et lovkrav for at bevilge revalidering, tilskud til selvstændig virksomhed, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
- Lovpligtige rehabiliteringsteams afskaffes, og skal ikke benyttes forud for tilkendelse af tilskud til selvstændig virksomhed, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Kommunerne skal i stedet forpligtiges til at arbejde tværfagligt sammen med borgeren om at løse tværsektorielle problemstillinger langt tidligere i forløbene, når det er relevant fx for aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb.
EL ser derudover gerne, at adgangen til både fleksjob og førtidspension samtidig bliver lempet, og at ressourceforløbsordningen, hvor 85% ender med at få fleksjob eller førtidspension, bliver afskaffet. Her er også tale om en meget dyr ordning til knapt 700 mio. kr. om året i 2018[1], hvilket også vil bidrage til at frigive midler i beskæftigelsesindsatsen.
Så længe kontanthjælpen er omfattet af reglerne om formue og gensidig forsørgerpligt for ægtefæller, ønsker EL dog ikke at afskaffe ressourceforløbsydelsen.
Baggrund
Disse målgruppe fylder meget i beskæftigelsesindsatsen. Der blev alene i 2018 brugt 3,4 mia. kr. på aktiveringstilbud til fx gruppen af personer i jobafklarings- og ressourceforløb samt kontanthjælps- og uddannelseshjælp. Derudover kommer driftsudgifter til administration på beskæftigelsesindsatsen for denne gruppe oveni[2].
Vi ved, at alt for mange af de mennesker er længe i beskæftigelsessystemet, uden hverken at komme i job eller at få en afklaring af om de kan arbejde i fleksjob eller skal have en førtidspension.
Langvarige kontanthjælpsforløb
Eksempelvis var der i 2017 godt 27.000 personer, som havde modtaget kontanthjælp i mere end 5 år, hvilket var knapt 43% af alle kontanthjælpsmodtagere. Omkring 24.000 personer blev omfattet af projektet ”flere skal med” administreret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering[3]. Ud af de 24.000 personer blev 8000 (33%) vurderet til at skulle have deres sager forelagt for rehabiliteringsteamet og 2600 personer (11%) blev indstillet til en social indsats[4]. Ingen af disse mennesker skulle have været 5 år eller mere på kontanthjælp, men burde langt tidligere være tilkendt fleksjob eller førtidspension.
Menneskelige – og økonomiske konsekvenser
Undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at det nedsætter livskvaliteten væsentligt og forværrer det psykiske helbred for mennesker at være en del af beskæftigelsessystemet i mange år. Faktisk sker dette allerede i væsentlig grad efter et år og forværres herefter over tid[5].
Ud over at have en negativ konsekvens for mennesker, der ikke har andre muligheder end at forblive i beskæftigelsessystemet for at være sikret et forsørgelsesgrundlag, er det også dyrt at drive den lovpligtige beskæftigelsesindsats. Udgifter der må forventes at udgøre en væsentlig del af de knapt 13 mia., som beskæftigelsesområdet koster årligt jf. Beskæftigelsesministeriets opgørelse for 2019.
Mange mennesker på kontanthjælp, jobafklaring- og ressourceforløb gennemgår meget lange sagsforløb med gentagende praktikforløb, mentorstøtte, samtaler med sagsbehandler, visitering til forløb hos anden aktør m.m., før det er afklaret, om de er nået dertil, hvor deres sag skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam mhp. stillingtagen til bevilling af fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.
Rehabiliteringsteamet og rehabiliteringsplanen som fordyrende og forsinkende led
For at sagen kan forlægges rehabiliteringsteamet, skal sagsbehandler lave et omfattende indledende arbejde (rehabiliteringsplanens forberedende del), før der kan afholdes møde med rehabiliteringsteamet. Herefter indstiller teamet til fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension, hvorefter der kan træffes en afgørelse om retten til en af de nævnte ordninger.
Her er der et meget stort ressourcebesparelsespotentiale og en stor mulighed for at imødekomme de mange mennesker med en varigt nedsat arbejdsevne, der står i en ventesituation, før de måske bliver tilkendt fleksjob eller fleksjob. Enhedslisten har lavet et forsigtigt skøn på, hvor mange lovpligtige rehabiliteringsmøder der afholdes om året i sager om fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og jobafklaringsforløb baseret fra tal i Jobindsats fra 2019 og 2020. Der er tale om et meget højt antal møder. Det hurtige skøn siger 62.000 møder. For at få et mere præcist tal, har Enhedslisten anmodet Beskæftigelsesministeriet om at komme med et overblik forud for forhandlingerne.
EL anerkender, at det for en del mennesker er en positiv oplevelse endelig at komme til møde i rehabiliteringsteamet, om ikke andet så for at der kan blive taget stilling til retten til fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Men det er en unødvendig og meget omkostnings- og ressourcetung proces.
Så længe kontanthjælpen er omfattet af reglerne om formue og gensidig forsørgerpligt for ægtefæller, ønsker EL dog ikke at afskaffe ressourceforløbsydelsen.
Spor 3: Tværgående tema – generelle proceskrav og central styring af beskæftigelsesindsatsen
Enhedslistens forslag:
- Lovbestemte samtalekadencer, samtaleindhold og styring af rammen for samtalen (fysisk/telefonisk/digitalt) mellem jobcenteret og den ledige og sygemeldte skal afskaffes eller minimeres. Jobcenteret og den ledige/sygemeldte aftaler selv et kontaktforløb, der matcher den lediges/sygemeldtes behov.
- Lovbestemte tilbud i form af virksomhedspraktik, job med løntilskud, vejledning og opkvalificering skal afskaffes eller minimeres. Der iværksættes i stedet det tilbud, som den ledige/sygemeldte har behov for og ønsker om på et givent tidspunkt i forløbet.
- Fjerne reglerne om sanktioner for alle målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- Kommunernes beskæftigelsesindsats skal så vidt muligt bygge på samspillet mellem sagsbehandler og den ledige/sygemeldte og frigøres fra benchmarking, fokusmål og midlertidige puljer. Der skal i stedet udtænkes en ny model for, hvordan kommunerne understøttes i et lave den gode og meningsfulde beskæftigelsesindsats, hvor den ledige og sygemeldtes behov og ønsker er omdrejningspunktet.
Baggrund
Beskæftigelsesområdet er generelt gennemreguleret i et omfang, der ifølge EL er til hinder for at lave den individuelt tilrettelagte indsats, som matcher den lediges eller syges ønsker og behov. Samtidig forhindres de socialfaglige medarbejdere i at udøve det gode og meningsfulde socialfaglige skøn og handlerum i praksis.
EL ønsker, at kommuner og medarbejdere i langt højere grad skal have adgang til at tilrettelægge og beslutte beskæftigelsesindsatsen ud fra den enkelte lediges eller syges behov. Det er derfor på tide af gøre op med et stramt processtyringsparadigme som koster mange ressourcer at administrere for både kommunerne og staten/Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
[1] https://www.kl.dk/media/23561/analyse-hvad-koster-beskaeftigelse sindsatsen-og-hvad-bruges-pengene-paa.pdf
[2] https://www.kl.dk/media/23561/analyse-hvad-koster-beskaeftigelsesindsatsen-og-hvad-bruges-pengene-paa.pdf
[3] https://flereskalmed.star.dk/om-indsatsen/hvad-er-flere-skal-med/
[4] https://flereskalmed.star.dk/media/8040/statusrapport-faelles-land-201808.pdf
[5]https://psykiatrifonden.dk/sites/psykiatrifonden.dk/files/media/document/UNDERS%C3%98GELSE%20AF%20LIVSKVALITET%20OG%20PSYKISK%20HELBRED%20FOR%20SYGEMELDTE%20TILKNYTTET%20ET%20JOBCENTER_Psykiatrifonden_Sind_2020.pdf