Et offentligt bankalternativ

I mange europæiske lande kan kunderne vælge en offentlig bank som alternativ til de private kommercielle banker. Enhedslisten vil også give danske kunder denne mulighed ved at oprette et nationalt offentlig bankalternativ, og ved at give kommunerne lov til at drive lokale sparekasser. Samtidig vil Enhedslisten etablere en national investeringsfond målrettet lån og investeringer til samfundsgavnlige formål.


Det kan lyde fremmed med offentlige banker. Men idéen om, at banker er noget, som det private erhvervsliv alene skal tage sig af, er faktisk af ret ny dato. Det er f.eks. ikke mere end små 25 år siden, at vi havde en velfungerende offentlig bank i Danmark – Girobank. Og flere andre europæiske lande har stadig omfattende offentlig deltagelse i finanssektoren. Omkring 20 pct. af bankerne i Europa er på den ene eller anden måde på offentlige hænder. Millioner af europæere har deres konto i en offentligt ejet bank.

Også i Danmark bør borgerne fremover kunne tilvælge et offentlig bankalternativ, der drives ud fra almennyttige principper, og hvor det er hensynet til kunderne, og ikke til aktionærerne, der står i centrum.  Vi er som borgere forpligtet til at have en bankkonto i form af en NemKonto.[i] Derfor bør det offentlige også stille et tilbud til rådighed, så vi ikke er tvunget til at vælge mellem mere eller mindre anløbne private banker.

Enhedslisten vil arbejde for, at der inden for en kort tidshorisont etableres et nationalt offentligt bankalternativ, som kan betjene kunder i hele landet. Vi vil give kommunerne ret til at etablere lokale sparekasser. Og vi vil etablere en offentlig investeringsbank med fokus på at sikre kapital til bæredygtige, demokratiske og samfundsgavnlige investeringer – ikke mindst i landdistrikterne. Endelig vil vi igangsætte et udredningsarbejde om at etablere en såkaldt e-Krone for at sikre, at nationalbanken igen får større indflydelse på pengeskabelsen i samfundet.

 

Derfor er der brug for et offentligt bankalternativ

Der er mange grunde til, at der bør opbygges offentlige alternativer til de private kommercielle finanskoncerner.  Offentlige banktilbud vil øge konkurrencen og udfordre den monopollignende situation, som er med til at drive gebyrer og bidragssatser op.

Det er uholdbart, at den finansielle infrastruktur i stigende grad er på få store kommercielle virksomheders hænder. Detailclearingssystemet for alle betalinger, er således ejet af bankernes interesseorganisation Finans Danmark og leveret af Nets.[ii] Nets er i dag ejet af en amerikansk kapitalfond.[iii] Samtidigt forventes det at indtoget af elektroniske betalinger og digitale betalingsløsninger, såsom MobilePay og ApplePay, vil betyde, at kontanter helt udfases i en nær fremtid. Som borgere vil vi dermed blive tvunget til at benytte os af digitale kontopenge, og vi vil derfor blive endnu mere afhængige af de private, kommercielle banker, end tilfældet er i dag.

Ligesom de fællesejede pengeinstitutter vil offentlige banktilbud have fokus rettet mod kunderne, og ikke mod at aflønne aktionærkapital. Det vil også gøre dem mindre risikovillige. Studier fra Verdensbanken viser, at eksistensen af statslige banker kan være med til at stabilisere kreditgivningen henover den økonomiske cyklus’ op og nedture og dermed have en stabiliserende effekt i tider med finansiel ustabilitet.[iv]

Endelig vil offentlige banker i kraft af deres politiske fundament kunne investere i projekter med lav profitabilitet og lang investeringshorisont, som ellers ikke vil kunne opnå støtte på kommercielle vilkår. Ønskes der en banksektor, som tager sociale og miljømæssige hensyn, er det derfor helt nødvendigt med offentlige investeringsbanker.

Kommunerne tvinges i armene på anløbne banker
I dag er også kommuner, regioner og stat nødt til at involvere sig med de store finanskoncerner for at få håndteret deres bankforretninger, som f.eks. udbetalinger af offentlige lønninger. Efter skandalen om Danske Bank har en række byråd forsøgt at komme ud af aftalen med Danske Bank, men det har vist sig svært – særligt svært for de største kommuner at finde et alternativ, der har kapaciteten til at betjene dem.

I de store kommuner er det således kun Danske Bank og Nordea, der er store nok til at byde ind på håndtering af kommunens bankbehov. Tilsvarende har ministeren for Offentlig Innovation, Sophie Løhde, angivet, at staten trods den aktuelle hvidvaskskandale har være nødsaget til at vælge Danske Bank som statens bank, da Danske Bank er den eneste bank, der har budt på opgaven med at håndtere det såkaldte SKB-betalingssystem.[v] Alle statslige institutioner samt kommuner og regioner er forpligtiget til at bruge SKB.[vi][vii]

Et offentligt bankalternativ vil sikre stat, kommuner og regioner en stabil og billig bankforbindelse.

Offentlige banker er udbredt i Europa
Modsat den gængse opfattelse eksisterer der i Europa en meget stor offentlig finanssektor. Rundt omkring i de europæiske lande findes der flere hundrede store og små finansvirksomheder med en eller anden form for offentlig kontrol. En opgørelse viser, at disse banker står for mindst 20 pct. af den europæiske finanssektor målt i aktiver. Halvdelen af disse banker er regulære offentlige banker, hvor det offentlige kontrollerer mindst 50 pct. af banken, mens den anden halvdel er private banker, hvor det offentlige har en stor deltagelse.[viii] Der er i denne opgørelse set bort fra de mange ”midlertidige” offentlige banker, som er opstået i kølvandet på finanskrisen, fordi staten måtte overtage nødlidende private banker.[ix]. Medregnes sådanne ”bailed-out” finansvirksomheder er op mod 30 pct. af den europæiske finanssektor under offentlig kontrol.[x]

Figur

Kilde: Schmidt (et.al) (2011)

I Europa findes en mindre gruppe af delvist offentlige finansvirksomheder, som opererer mere eller mindre som rene kommercielle virksomheder. I disse er det offentlige typisk repræsenteret med en mindre offentlig aktieandel. Det generelle billede er dog, at når det offentlige er involveret i finansvirksomhed sker det med et højere formål end blot at tjene penge. En analyse af de vigtigste 221 offentlige banker og 81 investeringsfonde i Europa identificerer således tre typer offentlige finansvirksomheder. [xi]

For det første en lang række offentlige kunderettede banker. Mange af dem arbejder ud fra en målsætning om at styrke et mindre geografisk område. Dette er udbredt i bl.a. Frankrig, Schweitz, Østrig og Tyskland, hvor der findes en stærk tradition for offentlige sparekasser. Disse sparekasser leverer en lang række bankydelser til privatkunder og mindre virksomheder som også leveres af kommercielle banker. Det gælder opsparingskonti og forbrugslån, boliglån og virksomhedslån. Udover ejerforholdet adskiller disse banker sig fra kommercielle banker ved deres tilknytning til et geografisk område.[xii] Særligt i Tyskland er de offentlige sparekasser en meget central del af finanssektoren, hvor fuldt offentlige banker sidder på hele 24 pct. af hele den tyske banksektor.[xiii] Men der er også en række offentlige kunderettede banker med national rækkevidde. Det gælder f.eks. den Franske Banque Postal, som er et datterselskab til det franske statsejede post-væsen.  I Danmark havde vi en lignende offentlig bank i Girobank. Den blev siden privatiseret og endte som en del af Danske Bank-koncernen


For det andet en lang række offentlige investeringsbanker, som arbejder ud fra en målsætning om at fremme almene samfundshensyn, som markedet ikke vil finansiere. De støtter projekter med investeringshorisonter, der er for lange for private investorer, og/eller agerer som ”dual-bottom line”-banker, ved at investere i såkaldt offentlige goder, som det på grund af eksternaliteter er svært at tjene penge på. Disse offentlige finansvirksomheder arbejder ud fra mange forskellige målsætninger, f.eks. at fremme selvforsyning med fødevarer, sikre boliger med lav husleje, eller etablere bæredygtig produktion. Med til denne gruppe hører også offentlige finansvirksomheder, som ser det som deres opgave at modvirke kriser ved at investere kontra-cyklisk (dvs at øge investeringerne i krisetider og sænke dem i opgangstider). [xiv] I Danmark har vi eksempler på investeringsbanker, oprettet ud fra denne målsætning i form af Danmarks Grønne Investeringsfond, som støtter bæredygtig produktion og Statens Uddannelsesstøtte, som giver billige studielån ud fra en overbevisning om, at uddannelse kommer hele samfundet til gode. Enhedslisten støtter denne type af offentlig bankvirksomhed og ønsker at udvide deres aktivitet betydeligt

For det tredje er det udbredt i Europa at etablere offentlige investeringsbanker målrettet kreditgivning til virksomheder.[xv]  I Danmark har vi også denne type investeringsbanker. Det drejer sig om Innovationsfonden, Vækstfonden og Danmarks Eksportkredit, der giver lån til, investerer i eller stiller garantier for mindre virksomheder og eksportvirksomheder. Enhedslisten støtter denne type af offentlig bankvirksomhed. Det er dog vigtigt for Enhedslisten, at disse lån, garantier og investeringer har reel effekt i samfundet, og ikke blot fungerer som statsstøtte til erhvervslivet. Samtidigt skal et eventuelt overskud bruges på samfundsnyttige formål.

Tabel: Markedsandele for offentlige banker i udvalgte europæiske lande

Land Markedsandel for finansvirksomheder med mindst 50 pct. offentlig kontrol 4 Heraf markedsandel for finansvirksomheder med fuld offentlig kontrol
Norge1 11,3 % 5,6 %
Sweitz1 34,1 % 22,5 %
Tyskland1+2 32,9 % 23,9 %
Danmark1 1,9 % 1,9 %
Island3 72 % 72 %

1) Egne beregninger ud fra Schmidt (et.al): Public Financial Institutions in Europe, 2011. Opgørelsen omfatter kun større offentlige banker og investeringsfonde og ikke mindre offentlige banker. Den reelle markedsandel vurderes derfor af Schmidt (et.al) at være større end det angivne.[xvi] Det gælder også for Danmark Opgørelsen omfatter ikke private eller offentlige pensionskasser og forsikringsselskaber

2) Tallene for Danmark dækker over to offentlige finansieringsfonde. Det kan ikke aflæses hos Schmidt (et.al) hvilke fonde, der er tale om.

3) Egne beregninger ud fra 2017 data.[xvii] Tallet er ikke direkte sammenligneligt med data fra det i andre lande, da metodologien kan være anderledes.

 

 

Offentlige sparekasser i Tyskland

Den tyske banksektor består af tre forskellige typer af banker som er i direkte konkurrence med hinanden: Dels private kommercielle banker som Deutsche Bank, dels private andelskasser baseret på princippet om én ejer én stemme og dels offentligt ejede sparekasser.

I alt er der i Tyskland 400 offentlige sparekasser med knap 15.000 filialer og mere end 200.000 ansatte, som servicerer 50 millioner private kunder, og udgør den primære bankforbindelse for 40 pct. af tysk erhvervsliv.[xviii] I alt står de offentlige finansvirksomheder for over 30 pct. af den tyske finanssektor.

Sparekasserne er offentlig ejede, men fungerer som selvstændige virksomheder. Sparekassernes overskud udbetales ikke til de offentlige ejere, men geninvesteres i sparekasserne til brug for nye udlån eller uddeles til almennyttige formål.
Sparekasserne er ved lov bl.a. pålagt at sikre lige adgang til banksektoren for alle mennesker og virksomheder samt at tage sociale og lokale hensyn i deres bankforretning.[xix] Sparekasserne ledes af en bestyrelse bestående af lokale politikere og andre lokale repræsentanter.[xx]

De offentlige sparekasser er lokale virksomheder, som opererer ud fra et lokalt mandat, men de samarbejder med og får støtte fra regionale Landesbanken og nationale finansenheder, som hjælper med bl.a. internationale transaktioner og lån til større virksomheder.[xxi]

Den omfattende udbredelse af offentlige banker i Tyskland sker i forståelse med EU-kommissionen, som i 2002 indgik en aftale med den tyske regering om en række forholdsvis brede betingelser, der skal være tilstede for, at der kan gives statslige lånegarantier til de offentlige sparekasser uden at komme i strid med EU’s regler for statsstøtte.[xxii]

 

Postale banker

I de fleste lande har postvæsnet været anvendt som basis for bankvirksomhed. Den første postbank blev oprettet i Storbritannien i 1861, men modellen spredte sig til store dele af verden i de efterfølgende hundrede år.[xxiii] I dag er der 183 lande, hvor postvæsenet tilbyder el eller anden form for finansiel ydelse.[xxiv] Styrken ved postbankerne har historisk været dets geografiske udbredelse. Således har postvæsenet typisk været forpligtiget til at være tilstede i både økonomisk velstillede og mindre velstillede regioner. Historisk set har disse banker været præget af en målsætning om at sikre basale bankydelser til alle mennesker uanset deres økonomiske position og uanset i hvilken del af landet de boede.[xxv]

Et moderne eksempel på en offentlig postbank er franske Banque Postale som fra posthuse og via telefon og internet tilbyder opsparingskonto og en række forskellige lån og forsikringer til knap 11 millioner private kunder og til små og store private og offentlige virksomheder.[xxvi] Bankens overskud ligger på 1 milliard euro[xxvii] og en tredjedel af bankens bestyrelse af udpeget af bankens ansatte.[xxviii]

I Danmark fandtes frem til 1993 en offentligt ejet postbank i form af GiroBank. Her kunne kunder have en personlig konto og overføre penge og også optage lån. I 1993 solgte staten desværre hovedparten af sine aktier i GiroBank og i 1995 fusionerede banken med først Bikuben og dernæst Realkredit Danmark for til sidst at blive opkøbt af Danske Bank i 2000.[xxix]
I USA har en række prominente demokrater med Bernie Sanders, Elizabeth Warren og Kirsten Gillibrand i spidsen foreslået, at US Postal Service igen skal fungere som en bank, sådan som det var tilfældet frem til 1967. Postvæsenet skal tilbyde opsparingskonto til alle amerikanere og simple lån på få tusinde kroner. Formålet er at sikre bankydelser til de knap 30 pct. af befolkningen, som enten står helt uden bank, eller som er afhængige af de meget dyre pay day lenders, der delvist minder om de danske kviklån. [xxx]

 

Skal staten have større kontrol med pengeskabelse og cirkulation?
Historisk set var det lidt forenklet sagt de enkelte landes nationalbanker, der kontrollerede pengemængden i form af kontanter. Sådan er det ikke længere. Langt den største del af pengemængden er ikke kontanter, trykt af nationalbanken, men digitale kontopenge, der er skabt af de private banker, når de giver kredit.

Nationalbanken kan forsøge at styre kreditgivningen ved hjælp af renten og fra politisk hold kan f.eks. kapital-krav eller andre reguleringer begrænse kreditgivningen og dermed pengemængden. Men som beskrevet tidligere har vi set en markant forøgelse af pengemængden som følge af finanskoncernernes aggressive kreditgivning over de seneste årtier.

Inden for den seneste tid er der i en række landes centralbanker opstået debat om behovet for at indføre digitale centralbankspenge. Kontanterne er på vej mod hastig afvikling, og dermed vil ”pengeskabelsen” blive helt overladt til de private finanskoncerner. Digitale centralbankspenge forestilles som et supplement til kontanter og kontopenge på kort sigt, og på længere sigt, når brugen af kontanter forventes at ophøre, som alternativ til kontopenge.

Digitale centralbankspenge vil give centralbankerne nye redskaber til at håndtere økonomiske kriser, og en bedre kontrol med pengeskabelsen og den økonomiske aktivitet i samfundet.


Enhedslisten foreslår

Enhedslisten vil, inspireret af andre europæiske lande, give det offentlige en mere central rolle i finanssektoren.

Det skal ske gennem etableringen af en national offentlig bank, der leverer konti til alle, og sikrer den for samfundet nødvendige finansielle infrastruktur. Desuden skal den give kommunerne mulighed for at etablere kommunale sparekasser, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan have konti og optage lån. Og endelig skal der etableres en stærkere statslig investeringsbank, som kan låne ud og investere i virksomheder, der tjener et almennyttigt formål.

  1. Etablering af en national offentlig bank
    Der etableres et offentligt, nationalt dækkende banktilbud, der skal kunne servicere alle borgere, foreninger, offentlige forvaltninger samt private og offentlige virksomheder og som skal have eneret på borgere og virksomheders NemKonto.
  • Den offentlige banks administration og økonomi
    Banken etableres som en lovreguleret uafhængig selvejende institution efter samme model som ATP.[xxxi] Finansministeren fastlægger vedtægterne for Den Nationale Offentlige Bank. Formålet med banken er at tilbyde bankydelser til borgere, foreninger, virksomheder og offentlige myndigheder, og sikre, at alle virksomheder, foreninger og borgere altid har adgang til betalingsmuligheder i tilfælde af større bankers konkurs.

Bankens øverste myndighed udgøres som i ATP af et repræsentantskab. Repræsentantskabet består delvist af repræsentanter udpeget af arbejdsmarkedets parter, KL, Danske Regioner og ministeriet. Men i modsætning til ATP får kunderne i banken stemmeret til repræsentantskabet, og vælger én over halvdelen af repræsentantskabets medlemmer. Afgørende beslutninger om banken – herunder om afvikling eller ændringer af ejerstruktur – skal sendes til urafstemning blandt bankens kunder. Repræsentantskabet vælger en bestyrelse, som er ansvarlig for at ansætte bankens direktion. Bestyrelsen og direktionen skal leve op til de almindelige fit-and-proper-regler.

Grundindskuddet finansieres med statslige midler, og banken får adgang til statsgaranterede lån. Driften af banken finansieres af de private og offentlige brugere af bankens finansielle ydelser.[xxxii]

 

  • Opgaver
    Den Nationale Offentlige Bank skal tilbyde basale bankservices, som lønkonto, betalingstjenester samt mindre lån og kreditter.

Der oprettes en Nem-konto til alle myndige borgere, hvor udbetaling af offentlige ydelser og andre offentlige transaktioner som udgangspunkt sker. Borgeren kan dog vælge at få videreformidlet udbetalingerne til en konto i et andet pengeinstitut gebyrfrit. Banken vil som udgangspunkt være digitalt baseret, men vil på længere sigt etablere fysiske filialer, f.eks. som led i overtagelsen af nødlidende bankers kunderelaterede aktiviteter.  Konti i banken vil have et tilhørende offentligt betalingskort og digitale betalingstjenester, som f.eks. mulighed for mobil betaling. Den offentlige bank vil således fungere som et muligt bankalternativ for de borgere, virksomheder og foreninger, som ikke ønsker at benytte en privat bank.

  • Bank for det offentlige
    Den Nationale Offentlige Bank skal kunne varetage kommuner, regioner, og statslige institutioners indbyrdes transaktioner og offentlige institutioners transaktioner med borgere, foreninger og virksomheder, således at det offentliges økonomi helt frigøres fra de store kommercielle banker. Den Nationale Offentlige Bank skal tilbyde national IT-infrastruktur, rådgivning og service til de kommunale sparekasser (se nedenfor).

 

  • Overtagelse af nødlidende private banker
    Når private banker erklæres nødlidende af Finanstilsynet og overtages af statens afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet, skal Den Nationale Offentlige Bank kunne overtage og videreføre de sunde, kunderettede dele, sådan at kunderne i den kriseramte bank tilbydes et trygt alternativ

 

  1. Etablering af kommunale eller tværkommunale sparekasser
    Der gennemføres en undtagelse i Kommunalfuldmagten, der regulerer kommunernes erhvervsmæssige aktiviteter, så det, med inspiration fra Tyskland, sikres, at kommuner enkeltvis eller i samarbejde gives mulighed for at etablere selvejende offentlige sparekasser, hvor borgere og virksomheder i lokalområdet kan oprette opsparingskonti med tilhørende betalingsmidler og optage mindre lån og virksomhedslån.

 

  • Sparekassernes formål og økonomi
    Sparekasserne skal tilbyde konti med dertilhørende betalingsmidler til alle borgere og virksomheder inden for de deltagende kommuner. Sparekasserne må tilbyde borgere og virksomheder simple lån.

Sparekasserne skal forpligtiges til at fremme et bæredygtigt, innovativt, demokratisk og lokalt forankret erhvervsliv, der tager sociale hensyn i forhold til ansatte og lokalbefolkningen, og som efterlever danske overenskomster.

 

Sparekasserne drives ud fra et hvile i sig selv-princip, hvilket indebærer at de ikke skal generere overskud, men at eventuelle overskud geninvesteres i sparekassen, eller uddeles til almennyttige formål.

De kommunale sparekasser underlægges Finanstilsynets og skal leve op til samme kapitalkrav, som gælder for private ikke-SIFI realkreditinstitutter.  De kommunale sparekasser gives mulighed for at trække på national IT-infrastruktur, rådgivning og service stillet til rådighed af Den Nationale Offentlige Bank. Den Nationale Offentlige Bank kan desuden give lån til sparekasserne i form af ansvarlig kapital.

 

  • Sparekassernes ledelse
    De kommunale sparekassers daglige ledelse varetages af en professionel direktion. Sparekassernes overordnede linje lægges af en bestyrelse, der afhængigt af antallet af deltagende kommuner består af 3 personer udpeget af den eller de involverede kommuner. 1 person udpeget af nationalbanken, 2 medarbejderrepræsentanter, samt 4 personer valgt på den årlige generalforsamling for alle bankens kunder. Alle bestyrelsesmedlemmer udpeges årligt.

Bestyrelsesmedlemmer skal leve op til Finanstilsynets fit-and-proper-krav, der stiller krav om både relevant finansiel viden, faglig kompetence og erfaring svarende til det ansvarsniveau, som vedkommende skal varetage, og om integritet, uafhængighed og hæderlighed.[xxxiii] Bestyrelsen må ikke behandle konkrete udlånssager.

 

iii. Etablering af en statslig investeringsbank:

Vækstfonden, Innovationsfonden, Den Grønne Investeringsfond og den nye Danmarks Erhvervsdemokratiske Investeringsfond sammenlægges til én fælles statslig investeringsbank, som yder lån til, garanterer lån og investerer i danske virksomheder, boligselskaber m.v.  Investeringsbanken etableres som en statslig lånefond.

 

  • Investeringsbankens formål

Investeringsbanken forpligtes til at investere i små og mellemstore virksomheder eller foreninger, der enten har en særlig innovativ karakter, bidrager til en miljøvenlig og bæredygtig udvikling, har et særligt socialt sigte, arbejder på at forbedre arbejdsmiljøforhold eller indfri FN’s verdensmål, eller som har en demokratisk virksomhedsstruktur. Det sidste er særligt relevant i forhold til finanssektoren, hvor det har været meget svært at etablere nye, demokratisk forvaltede virksomheder (realkreditinstitutter, andels- og sparekasser), fordi disse har sværere ved at få kapital end aktieselskaber.

Investeringsbanken forpligtes samtidigt på at have en kontracyklisk investeringsprofil, således at der i nedgangstider også kan gives lån på særlige vilkår til lukningstruede virksomheder, såfremt der er en forventning om, at virksomhederne gennem långivningen efter en årrække kan drives på normal vis, og såfremt virksomheden tjener samfundsnyttige mål.

Der gives mulighed for, at investeringsbanken, på linje med Vækstfonden, kan investere i virksomheder og ikke blot yde lån og lånegarantier.

  • Investeringsbankens økonomi
    Investeringsbanken etableres som udgangspunkt med en egenkapital på 10 milliarder og en statsgaranteret låneramme på 40 milliarder kroner. De eksisterende statslige investeringsfondes egenkapital overgår til den nye investeringsbank. Banken skal således ved at stille lånegarantier kunne tiltrække privat kapital og dermed være med til at påvirke den private kreditgivning. Investeringsbanken gives mulighed for i økonomiske nedgangstider at udvide sin låneramme.

 

Det foreslås, at investeringsbanken arbejder ud fra en målsætning om en relativt lav egenkapitalforrentning. Det sker ud fra et ønske om i højere grad at tilgodese samfundsnyttige investeringer frem for forrentning. Overskuddet geninvesteres i banken, eller tilfalder staten.

  • Investeringsbankens ledelse
    Investeringsbankens daglige ledelse foretages af en professionel direktion. Hovedlinjen for Investeringsbankens arbejde bestemmes af et repræsentantskab med repræsentanter fra såvel arbejdstagerorganisationer, som fra virksomheder og brancheorganisationer, samt fra relevante NGO’er f.eks. på energi- og klimaområdet. Repræsentantskabet vælger fondens bestyrelse.

Bestyrelsesmedlemmer skal leve op til Finanstilsynets fit-and-proper-krav, der stiller krav om både relevant finansiel viden, faglig kompetence og erfaring svarende til det ansvarsniveau, som vedkommende skal varetage, og om integritet, uafhængighed og hæderlighed.[xxxiv]  Investeringsbanken afholder hvert år en offentlig høring, hvor investeringsbankens strategi og resultater er til offentlig debat.

 

  1. Udredningsarbejde med fokus på e-Krone
    Flere centralbanker, herunder, Sveriges Riksbank[xxxv], Norges Bank[xxxvi] og Bank of England,[xxxvii] har iværksat grundige udredningsarbejder, hvor de analyserer fordele og ulemper ved at indføre digitale centralbankspenge. Sveriges Riksbank arbejder med to modeller for en såkaldt e-Krone; dels en værdibaseret model, hvor e-Kronen alene er lagret lokalt hos borgeren eller virksomheden på et betalingskort eller en på telefon, dels en kontobaseret model, hvor borgeren eller virksomheden også har en regulær konto hos Riksbanke.[xxxviii] Den danske Nationalbank har dog indtil videre blankt afvist at introducere digitale centralbankspenge.

Enhedslisten ønsker, at der påbegyndes et dansk udredningsarbejde om implementering af en e-Krone i Danmark. Udredningen skal – i stil med i Sverige og Storbritannien – være åben, dialogorienteret og indsamle tekniske inputs fra andre myndigheder, forskere, finansielle virksomheder og teknologiproducenter.

 

Om Bæredygtige investeringer

En offentlig bank vil sammen med den statslige investeringsfond sikre at langt flere af samfundets investeringer vil have udgangspunkt i demokratiske beslutninger, frem for som i dag at være overladt til markedskræfter og private interesser. Det vil uden tvivl føre til øgede investeringer i bæredygtige og samfundsgavnlige aktiviteter og virksomheder.

Der er dog brug for at tage yderligere initiativer, der sikrer at institutionelle og private opsparere motiveres til at investere langt mere bæredygtigt og socialt, end det er tilfældet i dag.

  • Statslige investorer
    De statslige pensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), pålægges en række krav til ansvarlig investeringspolitik. Selvom begge selskaber i varierende grad integrerer overvejelser om samfundsansvar og bæredygtighed i deres investeringsbeslutninger, og samtidig følger internationale konventioner og standarder på området, er forvaltningen af medlemmernes opsparing til hver en tid underlagt den overordnede, lovfæstede målsætning om at sikre det bedst mulige afkast.[xxxix]

 

Med ATPs formue på 900 milliarder kroner og LDs formue på 40 milliarder kroner[xl] er disse pensionskasser store finansielle spillere i Danmark. Ønskes der generelt en mere balanceret afvejning af hensynet til afkastmaksimering og samfundsansvar i investeringsbeslutninger, så er det nødvendigt at ændre i netop disse selskabernes lovfæstede formålsbeskrivelser, sådan at investorerne sikres mulighed for at balancere afkastkravet med hensynet til en ansvarlig investeringsprofil.

 

  • Arbejdsmarkedspensioner og private pensionskasser
    Der skal skabes en række incitamenter, der kan sikre, at en større del af vores opsparede pensionsmidler investeres i miljømæssigt og socialt bæredygtige aktiviteter. Det kan f.eks. ske ved at tilbyde grønne statsobligationer med et højere afkast end de traditionelle statsobligationer. Indtægterne fra obligationerne kan anvendes som kapital i f.eks. Danmarks Grønne Investeringsfond, eller til at investere i bæredygtig omstilling i udviklingslandene.

 

  • Private opsparinger
    Der bør også skabes incitament til at investere opsparede frie midler i socialt og miljømæssigt bæredygtige projekter og aktiviteter. Et flertal i Folketinget har fra 1. januar 2019 indført en såkaldt aktiesparekonto, som giver ret til en lavere beskatning på midler investeret i børsnoterede virksomheder. Enhedslisten foreslår at omdanne aktiesparekontoen til en grøn investeringskonto. De midler, som indsættes på depotet, tilgår den grønne investeringsfond og forrentes med f.eks. 3 eller 4 pct. over diskonto-renten. Renteindtægterne er ligesom for aktiesparekontoen beskattet på et lavere niveau end andre kapitalindkomster.

Enhedslisten vil senere fremlægge konkrete forslag til en række initiativer, der skal sikre flere bæredygtige og samfundsgavnlige investeringer.

 

Eksisterende offentlige finansielle virksomheder i Danmark

Offentlige banker og finansielle virksomheder er ikke noget ukendt fænomen i Danmark. Gennem årene er der af forskellige grunde oprettet en række offentlige banker, forsikringsselskaber og pensionskasser, som yder lån og foretager investeringer. Nedenfor beskrives de vigtigste af disse offentlige finansvirksomheder.

  • ATP: Statslig pensionskasse og livforsikringsfirma, der investerer pensionsmidler i værdipapirer. Aktiverne udgør cirka 900 milliarder kroner. ATP er juridisk forpligtet til at sikre medlemmerne det højest mulige afkast, som over de sidste 20 år har ligget på 8 pct.[xli]
  • Statens Uddannelsesstøtte: Statslig ”dual-bottom line”-bank, der foruden udbetaling af SU-stipendier udsteder studielån på favorable vilkår ud fra antagelse om, at studielån ikke alene tilgodeser modtageren men samfundet som helhed ved at højne uddannelsesniveauet. Udlånet er over 30 milliarder kroner.[xlii]
  • Den grønne investeringsfond: Bank, der yder lån og lånegarantier til miljøvenlige projekter ud fra en antagelse om, at staten bør støtte projekter, der ikke ville kunne opnå lån på kommercielle vilkår, dels fordi der er positive eksternaliteter ved miljøinvesteringer, som ikke vil afspejle sig i projekternes profit, og dels fordi projekterne kan have lange investeringshorisonter. Fonden blev etableret i 2014 efter aftale mellem Enhedslisten, SF og den daværende SR-regering. Fonden har en egenkapital på 200 mio. kroner samt en statsgaranteret låneramme på 5 milliarder kroner.
  • Innovationsfonden: Statslig bank, der både yder lån til og lånegarantier forsknings- og innovationsprojekter med en høj risikoprofil. Fondens investeringer har til formål at løse samfundsudfordringer og styrke vækst og beskæftigelse, og skal ikke nødvendigvis sikre en høj kapitalforretning. Fonden har filialer i København, Aarhus, Odense, Aalborg. [xliii] Fonden har samlede udlån for 5 milliarder kroner.[xliv]
  • Vækstfonden: Statslig investeringsbank, der hjælper med at skaffe kapital til private virksomheder, der har svært ved at opnå lån på kommercielle vilkår. Fonden har en række specialiserede fonde og afdelinger, f.eks. Danmarks Grønne Investeringsfond og Dansk Landbrugskapital. Fonden har en egenkapital på over 5 milliarder kroner, men har ved at garantere lån fra private kreditorer kunnet sikre et samlet tilsagn på 20 milliarder kroner.[xlv] Afkastet har de sidste 10 år ligget på 5 pct.[xlvi] Fonden har filialer i Hellerup, Vojens og Randers.[xlvii]
  • Danmarks Eksportkredit: Offentlig forsikringsvirksomhed og bank, som giver kredit eller lånegarantier til danske virksomheder, som ville have svært ved at forsikre deres eksportprojekter på kommercielle vilkår. Danmarks Eksportkredit har stillet garantier for 71 milliarder kroner. Afkastet ligger på under 1 pct.[xlviii]

Kommunekredit: Kommunal/regional bank som yder lån til kommuner og regioner og til kommunale selskaber og institutioner. Dets aktiver udgør over 200 milliarder kroner.

[i] NemKonto (2018). Generelt om NemKonto. https://www.nemkonto.dk/Myndighed/Spoergsmaal-og-svar/Generelt-om-Nemkonto

[ii] Svar til Enhedslistens Rune Lund fra Minister for Offentlig Innovation 31. oktober 2018 https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/fiu/spm/63/svar/1524760/1961166.pdf

[iii] https://www.computerworld.dk/art/242429/nets-solgt-overtages-af-kapitalfond-dit-dankort-og-nemid-faar-ny-ejer

[iv] Bertay, Ata Can, Asli Demirgûc-Kunt & Harry Huizinga (2012): Bank Ownership and Credit over the Business Cycle. Is Lending by State Banks Less Procyclical? The World Bank. Policy Research Working Paper 6110 http://documents.worldbank.org/curated/en/995981468339017031/Bank-ownership-and-credit-over-the-business-cycle-is-lending-by-state-banks-less-procyclical

[v] DR.dk 11 oktober 2018: Danske Bank vinder millionkontrakt med staten https://www.dr.dk/nyheder/politik/danske-bank-vinder-millionkontrakt-med-staten

[vi] Moderniseringsstyrelsen https://modst.dk/oekonomi/betaling/betalinger-i-skbobs/

[vii] Schmit, Mathias, Laurent Gheeraert, Thierry Denuit & Cedric Warny (2011): Public Financial Institutions in Europe,  (s. 31-36 + 104) http://www.adfiap.org/wp-content/uploads/2011/06/2011_03_28_Publ-Fin-Inst-in-Europe_Final.pdf

[viii] Schmit, Mathias, Laurent Gheeraert, Thierry Denuit & Cedric Warny (2011): Roles, Missions and Bussines Models of Public Financial Institutions in Europe, SUERF Study 2011/5 (s. 22-23) https://www.suerf.org/docx/s_d3630410c51e60941a9001a46871070e_3177_suerf.pdf

[ix] Finansiel Stabilitet. https://www.finansielstabilitet.dk/Default.aspx?ID=1859

[x] Schmit, Mathias, Laurent Gheeraert, Thierry Denuit & Cedric Warny (2011): Roles, Missions and Bussines Models of Public Financial Institutions in Europe, SUERF Study 2011/5 (s. 22-23) https://www.suerf.org/docx/s_d3630410c51e60941a9001a46871070e_3177_suerf.pdf

[xi] Ibid. s. 33-49. https://www.suerf.org/docx/s_d3630410c51e60941a9001a46871070e_3177_suerf.pdf

[xii] Ibid. s. 44-46 + 57-59. https://www.suerf.org/docx/s_d3630410c51e60941a9001a46871070e_3177_suerf.pdf

[xiii] Ibid. s. 27. https://www.suerf.org/docx/s_d3630410c51e60941a9001a46871070e_3177_suerf.pdf

[xiv] Ibid. s. 39-44. https://www.suerf.org/docx/s_d3630410c51e60941a9001a46871070e_3177_suerf.pdf

[xv] Ibid. s. 35-39. https://www.suerf.org/docx/s_d3630410c51e60941a9001a46871070e_3177_suerf.pdf

[xvi] Schmit, Mathias, Laurent Gheeraert, Thierry Denuit & Cedric Warny (2011): Public Financial Institutions in Europe,  (s. 53) http://www.adfiap.org/wp-content/uploads/2011/06/2011_03_28_Publ-Fin-Inst-in-Europe_Final.pdf

[xvii] Egne beregninger ud fra data for aktiver (assets) for Islandsbanki og Landsbankinn som er henholdsvis 100% og 98% ejet af den islandske stat samt data for de samlet aktiver for hele banksektoren i Island. https://www.islandsbanki.is/library/Skrar/IR/arsskyrsla-2017/Uppgjor_Highlights-2017_Final.pdf, https://www.landsbankinn.is/uploads/documents/arsskyrsluroguppgjor/Consolidated-Financial-Report-2017-EN.pdf. https://www.ebf.eu/iceland/

[xviii] Inside the Savings Banks Finance Group, Deutcher Sparkassen- und Giroverband, November 2016, s 10-11 https://drive.google.com/file/d/1I2RYVgJ_V7rsq0-eQRq_nTZak8dr1eEm/view

[xix] Inside the Savings Banks Finance Group, Deutcher Sparkassen- und Giroverband, November 2016, s 4-7 https://drive.google.com/file/d/1I2RYVgJ_V7rsq0-eQRq_nTZak8dr1eEm/view

[xx] http://bruegel.org/2018/07/germanys-savings-banks-uniquely-intertwined-with-local-politics/

[xxi] Inside the Savings Banks Finance Group, Deutcher Sparkassen- und Giroverband, November 2016, https://drive.google.com/file/d/1I2RYVgJ_V7rsq0-eQRq_nTZak8dr1eEm/view

[xxii] EU-Kommissionen (2002) Understanding about the orientation of legally independent special credit institutions in Germany  https://www.hhl.de/fileadmin/LS/Executive/Download/monti.pdf

[xxiii] https://en.wikipedia.org/wiki/Postal_savings_system

[xxiv] Slate.com 30. juli 2018: Kirsten Gillibrand unveils Her Ambitious plan to turn the Post Office into a Bank, , https://slate.com/business/2018/04/kirsten-gillibrands-ambitious-postal-banking-bill.html

[xxv] Schmit, Mathias, Laurent Gheeraert, Thierry Denuit & Cedric Warny (2011): Roles, Missions and Bussines Models of Public Financial Institutions in Europe, SUERF Study 2011/5 (p 58) https://www.suerf.org/docx/s_d3630410c51e60941a9001a46871070e_3177_suerf.pdf

[xxvi] https://www.labanquepostale.com/en/about-us/presentation.profil.html

[xxvii] https://www.labanquepostale.com/en/publications/corporate-publications/2016-annual-reports/2016-key-figures.infog.html

[xxviii] https://www.labanquepostale.com/en/about-us/governance.html

[xxix] https://da.wikipedia.org/wiki/GiroBank

[xxx] Slate.com 30. juli 2018: Kirsten Gillibrand unveils Her Ambitious plan to turn the Post Office into a Bank, , https://slate.com/business/2018/04/kirsten-gillibrands-ambitious-postal-banking-bill.html  og Huffingtonpost.com 26. April 2018: Kirsten Gillibrand Unveils A Public Option For banking
https://www.huffingtonpost.com/entry/kirsten-gillibrand-postal-banking-bill_us_5ae07f9fe4b07be4d4c6feae?guccounter=1

[xxxi] ATP-loven. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164210#Kap7

[xxxii] En anden mulig organisationsform er at etablere Den Nationale Offentlige Bank som en Selvstændig Offentlig Virksomhed. En SOV er en jurdisk person der varetager en del af den statslige forvaltning og hvor bestyrelsen udpeges af Finansministeren.

[xxxiii] Finanstilsynet (2014). Vejledning om krav i den finansielle lovgivning til direktørers og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed (fit and proper). Finanstilsynet, 29.10.2014. https://www.finanstilsynet.dk/~/media/Indberetning/2014/Vejledninger/Fit-and-Proper-vejledning_291014.pdf?la=da

[xxxiv] Finanstilsynet (2014). Vejledning om krav i den finansielle lovgivning til direktørers og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed (fit and proper). Finanstilsynet, 29.10.2014. https://www.finanstilsynet.dk/~/media/Indberetning/2014/Vejledninger/Fit-and-Proper-vejledning_291014.pdf?la=da

[xxxv] Sveriges Riksbank (2017). The Riksbank’s e-krona project – Report 1. Sveriges Riksbank, September 2017.
https://www.riksbank.se/globalassets/media/rapporter/e-krona/2017/rapport_ekrona_uppdaterad_170920_eng.pdf

[xxxvi] Norges Bank (2018). Central bank digital currencies. Norges Bank Papers No. 1/2018.
https://static.norges-bank.no/contentassets/166efadb3d73419c8c50f9471be26402/nbpapers-1-2018-centralbankdigitalcurrencies.pdf?v=05/18/2018121950&ft=.pdf

[xxxvii] Meaning, Jack, Ben Dyson, James Barker & Emily Clayton (2018). Broadening narrow money: monetary policy with a central digital bank currency. Bank of England Staff Working Paper No. 724, Maj 2018. https://www.bankofengland.co.uk/-/media/boe/files/working-paper/2018/broadening-narrow-money-monetary-policy-with-a-central-bank-digital-currency.pdf?la=en&hash=26851CF9F5C49C9CDBA95561581EF8B4A8AFFA52

[xxxviii] Sveriges Riksbank (2017). The Riksbank’s e-krona project – Report 2. Sveriges Riksbank, Oktober 2018.
https://www.riksbank.se/globalassets/media/rapporter/e-krona/2018/the-riksbanks-e-krona-project-report-2.pdf

[xxxix] Lønmodtagernes Dyrtidsfond (2017). Politik for ansvarlig investeringspraksis. Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Dokument C.6-POL-LD-17-06 af 20.12.2017. https://www.ld.dk/-/media/Downloadfiler/LD/Download/20122017-Politik-for-ansvarlig-investeringspraksis.ashx?la=da-DK&hash=4E72A865693CE7C417D56E1B1A85B01399186199 ; ATP (2018). ATP’s tilgang til samfundsansvar i investeringer. https://www.atp.dk/samfundsansvar/ansvarlige-investeringer

[xl] LD Fonde. Rapporter. https://www.ld.dk/Om-LD/Rapporter

[xli] ATP årsrapport 2017. https://www.atp.dk/sites/default/files/atp_koncernen_aarsrapport_2017.pdf

[xlii] Svar til Kenneth Kristensen fra uddannelses og forskningsministeren 16 oktober 2017 https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/euu/spm/201/svar/1434681/1804725/index.htm

[xliii] Om Innovationsfonden. https://innovationsfonden.dk/da/om-fonden

[xliv] Innovationsfondens årsrapport 2007: https://innovationsfonden.dk/sites/default/files/2018-08/arsrapport-2017.pdf

[xlv] Vækstfondens hjemmeside. http://www.rapport2016.vf.dk/#5688

[xlvi] Vækstfondens Årsrapport for 2016. https://www.vf.dk/nyheder-og-analyser/nyheder/2017/20170704-aarsrapport.aspx

[xlvii] Vækstfondens hjemmeside. https://www.vf.dk/om-vaekstfonden/medarbejdere.aspx

[xlviii] Danmarks Eksportkredits hjemmeside. https://www.ekf.dk/da/om-ekf/nyheder/Sider/Aarsrapport-2017.aspx

 

 

 

 

Tilbage til forsiden