FAQ om pension

Spørgsmål og svar om tidlig tilbagetrækning og pensionsalderen

Regeringen er kommet med sit forslag til, hvordan man kan give dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, ret til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvad mener Enhedslisten om forslaget, hvordan synes Enhedslisten, reglerne skal være, og hvordan vil Enhedslisten opføre sig i forhandlingerne for at sikre bedre vilkår for lønmodtagerne?

Disse spørgsmål og mange flere kan du læse svarene på her.

Tidlig tilbagetrækning

Hvad synes Enhedslisten om regeringens forslag?

Vi synes helt grundlæggende, at det er fair, at dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, kan gå fra tidligst. Baggrunden er jo, at pensionsalderen er blevet hævet, efterlønnen forringet, arbejdsmiljøet er blevet dårligere, og samtidig er der stor ulighed i, hvem der kan arbejde lang tid, og hvem der må stoppe før tid. Seks ud af ti ufaglærte går fra, når de er 62 år eller før. Det samme gælder for halvdelen af de faglærte og over 40 pct. af dem med en kort eller mellemlang uddannelse. Mens billedet er helt anderledes for dem med en lang videregående uddannelse.[i] Derfor er regeringens forslag også et klart skridt i den retning. Men regeringens forslag er dog alt for snævert i sin målgruppe. Der er simpelthen for mange, der også har arbejdet i mange, mange år, som ikke bliver omfattet. Hvis man f.eks. er kommet ud som 20-årig, eller har haft lidt uddannelse eller en ledighedsperiode, efter dagpengeperioden blev forkortet. For ikke at tale om pædagoger, jordemødre, sosu’er, fængselsbetjente og de mange andre, der også har lange arbejdsliv, men som ikke er kommet på arbejdsmarkedet som 19-årige. Og så nytter det ikke meget i det lange løb at lave en ordning med nogle få års tidligere tilbagetrækning, hvis politikerne samtidig bliver ved at hæve den generelle pensionsalder.

Hvorfor skal man først kunne gå tidligere fra, når man er begyndt at arbejde som 19-årig eller tidligere?

Det mener vi også er for stramt. Enhedslisten mener, at man skal kunne gå fra efter 40 år på arbejdsmarkedet. Med regeringens forslag skal man have haft sin debut på arbejdsmarkedet senest som 19-årig, og hele 47 år inden man kan gå fra. Det betyder også, at vi synes, regeringens forslag hjælper for snæver en gruppe. Der er mange f.eks. pædagoger og sygeplejersker, som også har haft hårde og opslidende arbejdsliv, men som pga. uddannelsens længde ikke får ret til tidlig tilbagetrækning.

Dem, der har arbejdet mange år, og som med forslaget kan trække sig tidligere, får kun folkepension. Er det ikke for lavt?

Jo, det er vigtigt, at dem, der har de lange og opslidende arbejdsliv, også rent faktisk har råd til at udnytte retten til tidlig tilbagetrækning. Ellers bliver det et valg mellem helbred og økonomi. Vi har foreslået, at folk skal have ret til at trække sig tilbage på dagpengeniveau frem til pensionsalderen. Ellers bliver det for den nedslidte en afvejning af, om man har råd til at gå fra, eller om man skal fortsætte med at arbejde på smertestillende medicin eller lignende.

Hvorfor er det antal år på arbejdsmarkedet, der skal bestemme pensionsalderen? Hvorfor skal det ikke være ens for alle?

Enhedslisten mener, at det er retfærdigt, at dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, kan gå fra først. Samtidig er der også klart flere, der har haft hårde og nedslidende job blandt dem, der er kommet tidligst på arbejdsmarkedet. I den ideelle verden skal man have gode muligheder for at blive ved at arbejde så længe, som man har lyst og evne til. Men man må tage hensyn til, at arbejdslivene er meget forskellige, og at der er en klasseforskel, hvor dem med de hårdeste job holder kortest tid, og derfor er der også meget stor forskel på, hvor længe man kan arbejde, og hvor mange gode år man har efter arbejdslivets afslutning. Selv om levealderen også stiger for dem i de hårdeste fysiske job, betyder det ikke, at de så også bare kan arbejde længere.[ii]

Hvad med alle dem, der har nedslidende arbejde, som ikke har været lang tid på arbejdsmarkedet? Bør nedslidning ikke være kriteriet?

For Enhedslisten er det vigtigt, at det bliver en rettighed. At man ikke skal hen til en læge og have en arbejdsprøvning, og hvad man ellers kender fra jobcentrenes bureaukratiske håndtering af syge. Hvis man har arbejdet siden man var helt ung, må det være en god nok grund til at kunne stoppe tidligere, så skal man ikke også stå med hatten i hånden. Samtidig mener vi, at hvis du er nedslidt og ikke kan arbejde mere, så skal du have hjælp. Derfor vil vi også give lettere adgang til både førtidspension og seniorpension.

Der findes jo allerede en seniorpension, hvorfor er den ordning ikke nok?

Seniorpensionen er en god ordning for dem, der er helt nedslidte. For at få den tildelt, skal man kunne arbejde mindre end 15 timer om ugen, og så taler vi altså om folk, der kun har en meget lille arbejdsevne tilbage, og som for langt de flestes vedkommende allerede er ude af arbejdsmarkedet.

Hvorfor vil Enhedslisten trække raske mennesker ud af arbejdsmarkedet?

Enhedslisten har intet ønske om at trække nogen ud af arbejdsmarkedet. Men vi har heller intet ønske om, at folk skal være helt slidt ned, før de kan trække sig tilbage – tværtimod. Vi ønsker, at folke stadig har kræfter og godt helbred når de forlader arbejdsmarkedet. Mulighederne for at blive ved at arbejde er ulige fordelt, så for at hjælpe de ufaglærte og kortuddannede med de hårde job og den tidlig debut på arbejdsmarkedet, vil vi indføre en ret til at trække sig før den generelle pensionsalder.

Den tidlige tilbagetrækning skal finansieres med skattestigninger. Det er der da ikke råd til midt i en økonomisk krise pga. corona-virus?

Der er givet store skatterabatter i toppen af samfundet, så der er så rigeligt råd. Vi er enige med det meste af finansieringen i regeringens forslag, og det er bl.a. banker, storaktionærer og topchefer, der skal holde for. Det kommer på ingen måde til at vælte læsset.

Regeringen vil også finde penge ved at beskatte bankerne, der sender regningen videre til kunderne. Ender det ikke med at blive dyrere for alle danskere?

Det er helt rimeligt at bede bankerne om at bidrage mere. Bankerne kommer til samfundet for at få hjælp, når der er krise, og overskuddene i sektoren har været eksorbitante i mange år. Hvis bankerne vælger at omgå afgiften og malke forbrugerne, må vi med lov lægge loft over gebyrer, og hvad bankerne ellers bruger af tricks.

Hvad med os der har været på kontanthjælp i en periode, skal vi ikke også hjælpes?

I Enhedslistens model for tidlig tilbagetrækning kan man godt have været ude i en kortere periode enten på kontanthjælp eller på ingen forsørgelse, hvis man f.eks. faldt ud af dagpengesystemet i 2013 efter den forkortede periode. Men der er også i vores model et krav om 35 års medlemskab af en a-kasse, fordi det handler om tidlig tilbagetrækning for dem, der har været lang tid på arbejdsmarkedet, hvoraf mange er mærket af hårdt fysisk arbejde.

Hvad med os der har været studerende i en periode – synes Enhedslisten ikke også, det er hårdt at studere?

Det er det bestemt, og det er også blevet hårdere. I vores model tæller kortere uddannelser som f.eks. mange faglærte tidligere fik også med. Men der er også i vores model et krav om 35 års medlemskab af en a-kasse, fordi det handler om tidlig tilbagetrækning for dem, der har været lang tid på arbejdsmarkedet, hvoraf mange er mærket af hårdt fysisk arbejde.

I stedet for at give nogle ret til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet, burde man så ikke arbejde for et bedre arbejdsmiljø og mindre nedslidning?

Vi mener ikke, det udelukker hinanden. Tværtimod. Kampen for gode, sikre og ikke-nedslidende job er meget vigtig for Enhedslisten. Derfor foreslår vi også blandt andet, at arbejdsmiljølovgivningen strammes, så den beskytter lønmodtagerne bedre, og at Arbejdstilsynet skal have tilført flere penge til sit arbejde.

Pensionsalder

Et bredt flertal i Folketinget har bestemt, at pensionsalderen skal stige i takt med, at vi lever længere – er det ikke meget rimeligt?

Dem med de hårdeste job kan ikke bare arbejde længere, heller ikke selv om deres gennemsnitslevealder stiger. Det viser forskningen også, hvor størstedelen af dem, der stopper før tid, er ufaglærte eller kortuddannede, og hvor en stor andel af dem, der stopper tidligt på arbejdsmarkedet, gør det, fordi de bliver presset ud pga. f.eks. helbred og arbejdspres. Samtidig kan vi se, at stadigt flere arbejder efter pensionsalderen. Det viser, at folk allerede bliver på arbejdsmarkedet, hvis de ellers har mulighed for det og altså uden at blive tvunget til det.

Enhedslisten er imod, at pensionsalderen skal stige til 69 år for dem, der er født efter 1966. Men er 68 år ikke allerede en alt for høj pensionsalder, hvorfor ikke 65 eller 67?

Enhedslisten er ikke med i aftalen om, at pensionsalderen skal stige med levealderen. For vi mener ikke, at pensionsalderen bare skal stige. Lige nu er pensionsalderen blevet hævet i flere omgange, og derfor siger vi, at 68 år er mere end nok – fordi regeringen aktuelt har et lovforslag i høring om at hæve den til 69 år.

Vil Enhedslisten vælte regeringen, hvis den hæver pensionsalderen til 69 år?

Nej, det er resultatet af en aftale, som et bredt flertal har lavet helt tilbage i 2006. Og det vil ikke ændre noget som helst ved det flertal, hvis Enhedslisten vælter den nuværende regering. Til gengæld vil vi bringe det op i forhandlingerne om retten til tidlig tilbagetrækning, for det er klart, at den ret bliver udhulet, hvis man med den ene hånd indfører en ret til tidlig tilbagetrækning, og med den anden hånd hæver den generelle pensionsalder.

Finansministeriet og vismændene siger, at det vil koste 59 milliarder kr. årligt at standse den stigende pensionsalder. Hvor vil Enhedslisten finde pengene?

Finansministeriets antagelse om, hvor mange flere der vil arbejde længere årtier ude i fremtiden, fordi man øger den formelle pensionsalder, er en ren skrivebordsøvelse. Det er en helt urealistisk antagelse, at dem med de hårdeste job pludselig kan fortsætte mange flere år på arbejdsmarkedet, bare fordi pensionsalderen stiger, når en meget stor del slet ikke kan arbejde helt til pensionsalderen, som den er i dag. Derudover er Finansministeriets forventning faktisk, at finanspolitikken vil være overholdbar, hvis pensionsalderen bliver ved at stige. Så der mangler slet ikke så mange penge, hvis bare finanspolitikken skal være i balance.[iii] Men der vil komme en regning, hvis vi skal have råd til velfærd i en situation med flere børn og ældre og stigende forventninger til den offentlige service i takt med samfundsudviklingen. De penge vil Enhedslisten finde ved at bede toppen af samfundet – millionærer, storaktionærer og rige arvinger f.eks. – om at bidrage mere. Det er de samme grupper, som har fået store skatterabatter de seneste mange år, så det er kun rimeligt.

Forhandlingerne

Er det et ultimativt krav for Enhedslisten, at pensionsalderen skal standses på 68 år, før I kan lave en aftale om tidlig tilbagetrækning?

Enhedslisten kommer ikke med ultimative krav, og det vil være dumt ikke at lave en god aftale om tidlig tilbagetrækning for nogle, fordi vi ikke kan forhindre stigninger i pensionsalderen for alle. Men omvendt er den tidlige tilbagetrækning nært forbundet til den generelle pensionsalder, der jo udgør målestokken for, hvornår man kan trække sig tidligere tilbage. Derfor må og skal forhandlingerne også komme omkring det spørgsmål. Det giver jo ikke meget mening at sige til en, der har været 47 år på arbejdsmarkedet og er begyndt som 18-årig, at vedkommende kan gå fra et år før pensionsalderen. Mens pensionsalderen så samtidig lige stiger et år. Det er jo snyd.

Regeringen, SF og Enhedslisten har ikke selv mandater nok til at indføre en ret til tidligere tilbagetrækning, og Dansk Folkeparti kræver udlændingestramninger for at være med. Kan Enhedslisten leve med det?

Enhedslisten kommer ikke til at lave en aftale, der på den ene eller anden måde forudsætter udlændingestramninger, som vi er imod. Vi kommer heller ikke med forslag, som vi ved, Dansk Folkeparti er imod og beder om deres stemmer. Hvis Dansk Folkeparti vil risikere at sætte forbedringer for de mennesker, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, over styr i forsøget på at få udlændinge stramninger, så må Dansk Folkeparti om det. Det bliver ikke noget, Enhedslisten medvirker til.

Konservative og Nye Borgerlige vil have skattelettelser for at være med, kan Enhedslisten leve med det?

Enhedslisten er altid klar til at kigge på, hvor vi kan lette skatten i bunden, for dem med de laveste indkomster er blevet forbigået i skattereform efter skattereform. Men vi har på fornemmelsen, at det i stedet handler om at sænke skatten for toppen af samfundet. Den er Enhedslisten ikke med på.

Skulle vi ikke hellere bruge de 3 milliarder kr., det koster, på at gøre noget ved klimaet eller de ældre?

Vi skal bestemt gøre noget ved både indsatsen mod klimaforandringer og forholdene for vores børn og ældre. Det står ikke i modsætning til også at gøre noget for dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet og som har oplevet deres efterløn blive slagtet. Det er et politisk valg. Enhedslisten har fremlagt forslag om både ældrerettigheder, klimapolitik og et forslag til et mere retfærdigt pensionssystem. Og vi har fremlagt finansieringsforslag af det alt sammen.

[i] S. 14 https://www.vive.dk/media/pure/12252/2524462

[ii] https://www.avisen.dk/eksperter-om-tidlig-pension-til-toemreren-kroppen-st_535980.aspx

[iii] https://enhedslisten.dk/wp-content/uploads/2017/03/Notat-om-%C3%B8konomiske-konsekvenser-ved-lavere-pensionsalderen_Flayout.pdf