Finansiering – ret til et mere lige samfund

De sidste årtier har politikere skåret på velfærden og set stort på klimaforandringerne, mens de har brugt milliarder på skattelettelser. Det rammer den unge generations fremtidsmuligheder.

Den udvikling er ikke naturgiven. Det er sket, fordi politiske beslutninger har gavnet et lille mindretal på bekostning af det store flertal. Skatterabatter, skattely og skattehuller har betydet, at de rigeste er blevet markant rigere, og at ressourcerne er blevet koncentreret på stadig færre hænder, imens vores velfærdssamfund og de unge har lidt.

Det er ikke rigtigt, når de siger, at det ikke kan lade sig gøre at gøre noget andet. Der er penge til at tage store og vigtige skridt i retningen af et mere solidarisk og lige samfund. Der er ressourcer nok til at sikre, at alle unge får en grøn fremtid med muligheder, tryghed og frihed. Uanset hvilken baggrund man kommer fra.

Men det kræver, at de rigeste, spekulanterne og de største virksomheder bidrager med en mere fair andel til fællesskabet. Derfor vil Enhedslisten lade de brede skuldre bære det tungeste læs, når fremtidens ungerettigheder skal finansieres og blive til virkelighed.

Enhedslisten vil finansiere forslagene i udspillet på en måde, som også bidrager til et mere lige samfund. Forslagene i udspillet koster i alt 13,8 mia. kr. årligt. Finansieringsforslagene giver i alt merindtægter for 20,7 mia. kr. årligt. Udspillet er således overfinansiereret med 6,9 mia. kr. årligt.

Enhedslisten vil finansiere vores forslag ved:

Styrket skattekontrol

Finansieringsgrundlaget for vores velfærdssamfund undergraves, når der i for høj grad er frit spil for svindlere og bedragere, som ikke betaler den moms og skat, som de burde. Effekterne af øget skattekontrol på de offentlige finanser undersøges på nuværende tidspunkt, fordi Enhedslisten med Finansloven for 2020 fik afsat midler til at foretage en effektanalyse af skattekontrol. Enhedslisten har tidligere dokumenteret – baseret på svar fra Skatteministeriet vedr. kontrolprojekter i Skattestyrelsen – at der er 5 mia. kr. årligt at hente ved at ansætte 1.000 ekstra årsværk i skattekontrollen[1].

Stramning af renteloft for virksomheders renteudgifter

Renteloftet for virksomheders renteudgifter er et værn mod, at multinationale selskaber placerer stor gæld i Danmark for at undgå selskabsbeskatning i Danmark. En stramning af lovgivningen skal forbedre dette værn, så færre virksomheder udnytter de danske skatteregler og flytter skattebetalinger væk fra Danmark til lavskattelande. En stramning af renteloftet, hvor loftet nedsættes til 10 mio. kr., vil give et øget skatteprovenu på 0,9 mia. kr. årligt[2].

Opstramninger ift. skattefrie porteføljeaktier

Enhedslisten vil ligestille beskatningen på aktieområdet, så de nuværende skattefrie porteføljeaktier beskattes som almindelige aktier. Det nærmer sig et regulært skattehul, at fortjenester (avancer) på unoterede porteføljeaktier er fuldstændig skattefrie. I vores optik er det gode forretningsideer, der skal drive investeringerne – ikke skatteplanlægning. Derfor skal beskatningen af skattefri porteføljeaktier ligestilles med almindelige aktier. Ligestillingen af beskatningen vil give et øget skatteprovenu på 1 mia. kr. årligt.[3]

Tilbagerulle selskabsskattelettelse

Med Vækstplan DK fra 2013 gennemførtes markante selskabsskattelettelser som et vækstskabende tiltag. Der er meget dårligt belæg for, at selskabsskattelettelser har en positiv betydning for investeringer og beskæftigelse. Pengene ender hurtigt i aktionærernes lommer frem for til investeringer i grøn omstilling. Enhedslisten vil ikke deltage i skattekonkurrence på selskabsskatten med andre lande – det er et ræs imod bunden. Ved at føre selskabsskatten tilbage til 25 pct. vil Danmark ligge på niveau med, eller endda under, flere nabolande, som eksempelvis Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Danmark er et af de bedste lande at drive virksomhed i, og virksomhederne skal være med til at finansiere det velfærdssamfund, de nyder godt af. Tilbagerulning af selskabsskattelettelsen fra 22 pct. til 25 pct. vil medføre øget skatteprovenu for 7,5 mia. kr. årligt[4].

Arbejdsmarkedsbidrag skal ikke kunne fradrages i topskat

Vi vil lade de brede skuldre bære det tungeste læs, og derfor foreslår Enhedslisten, at personer med høje indkomster skal bidrage mere til fælleskassen. I dag betaler man topskat på baggrund af ens lønindkomst fratrukket arbejdsmarkedsbidraget. Ved at ophæve fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag i topskattegrundlaget vil skatteindtægterne øges med 3,8 mia. kr. årligt[5].

Genindførsel af formueskat på 1 pct. over 3 mio. kr.

Indtil slutningen af 1990’erne havde Danmark en formueskat, som beskattede de mest velhavendes formuer. Formueulighed er med til at drive uligheden i samfundet. I de seneste årtier skyldes indkomstfremgangen hos den rigeste ene procent særligt voksende formueindkomster, som udgør over halvdelen af de rigestes indkomstfremgang. Med andre ord er der en tendens til, at de rigeste kan tjene flere penge på afkastet af deres formuer, end andre kan på at knokle på arbejdet hver dag. Derfor er det kun rimeligt at skabe mere lighed ved at beskatte de største formuer – bare en smule. Enhedslisten vil genindføre formueskatten på 1 pct. af formuer over 3 mio. kr. Forslaget vil medføre øgede indtægter på 2,5 mia. kr. årligt[6].

[1] https://enhedslisten.dk/wp-content/uploads/2019/06/20190530_1000-ekstra-ansatte-i-skat.pdf

[2] SAU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 330: Endeligt svar på SAU alm. del – spm. 330.docx (ft.dk)

[3] SAU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 308: SAU alm. del – svar på spm. 308.docx (ft.dk)

[4] SAU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 325: SAU alm. del – svar på spm. 325.docx (ft.dk)

[5] SAU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 320: SAU alm. del – svar på spm. 320.docx (ft.dk)

[6]Skattegrundlaget for formueskatten er i dette forslag finansiel formue (f.eks. aktier, obligationer og indestående i bank) fratrukket ”andre lån” (herunder f.eks. banklån, SU-lån m.v.) SAU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 318: SAU alm. del – endeligt svar på spm. 318.docx (ft.dk)

Tilbage til forsiden