Fremtidens landbrug

I dag står landbruget for 22 pct. af Danmarks udledning af drivhusgasser. Det svarer til over ti millioner ton CO2 om året. Hvis vi skal nå vores klimamål, skal landbruget nedbringe udledningerne med mindst en tredjedel i 2030. Det skal ske samtidig med, at landbruget gøres bæredygtigt og økologisk. I samarbejde med landmændene skal vores landbrug ændres, så det bidrager positivt til klima, natur, miljø samt lokal forarbejdning og skabelsen af arbejdspladser.

Landbrugets store klimaaftryk skyldes især, at Danmark er det land i verden, som producerer mest kød pr. indbygger. Derfor er det nødvendigt at mindske husdyrproduktionen her i landet.  80 pct. af vores landbrugsareal går til produktion af kød eller af foder til dyr. Dertil kommer soyaimport til foder fra enorme arealer i udlandet, i alt på størrelse med hele Sjælland og Falster. De foreslåede tiltag frem mod 2030 vil på sigt give færre husdyr. En udvikling, som også skal fortsætte efter 2030.

Tiltaget for at reducere klimabelastningen er en afgift på landbrugsproduktionens CO2-udledninger, hvor hele provenuet geninvesteres i den grønne omstilling af landbruget. Samtidig udtages store landbrugsarealer og omdannes til skov og natur.

Landbruget har nemlig også en anden hovedrolle at spille i at nedbringe Danmarks klimabelastning. Sammen med skovbrug er landbrug det eneste erhverv, som ligefrem kan optage CO2 fra atmosfæren og binde det som kulstof i planter og jord. At udnytte denne egenskab kræver, at vi omdanner store arealer fra dyrket jord til skov og natur.

 

CO2-afgift på landbrugsproduktion

Landbruget belaster klimaet for meget og er ikke omfattet af kvoter eller på anden vis reguleret. Udledningen kommer primært fra malkekvæg, i mindre grad fra slagtekvæg og desuden fra den meget store svineproduktion. Den mest klimabelastende produktion skal nedbringes gennem en afgift på CO2, som også Det Miljøøkonomiske Råd har foreslået.

  • Der indføres en afgift, hvor hver landbrugsbedrift skal betale 700 kr. pr. udledt ton CO2 fra 2027. I praksis betyder det afgift på husdyr, afgrødedyrkning samt kunstgødning. I takt med, at bedrifterne reducerer CO2-udledningen ved f.eks. at omlægge til mindre klimabelastende produktion, vil landbruget blive mindre belastet af afgiften.
  • Provenuet fra afgiften føres tilbage til landmanden med det formål at fremme bæredygtighed i produktionen. Det sker ud fra en fordelingsnøgle beregnet på baggrund af, hvor meget den enkelte bedrift udledte før indførelsen af afgiften. Jo mere man har mindsket, desto større kompensation. Provenuet fra afgiften vil falde i takt med omstillingen og nedgangen i udledningen af CO2. I takt med, at der kommer færre penge ind fra afgiften, bliver kompensationen også sænket.
  • Afgiftens formål er at nedbringe CO2-udledningen ved at mindske produktionen af de mest klimabelastende varer som oksekød og ost. Det kan føre til et tab af arbejdspladser i landbrugsklyngen, selvom provenuet fra afgiften geninvesteres i landbruget og dermed afbøder en del af virkningen. Der vil dog samlet set blive skabt rigeligt med nye job i andre sektorer som følge af de store investeringer skitseret i denne plan. En pulje på 100 millioner kr. skal gå til at omskole og videreuddanne dem, der skal finde et andet erhverv.
  • Der tilbydes et årligt klimatjek til landmanden, der kortlægger bedriftens nuværende udledninger og hjælper med at lave en klimahandlingsplan for, hvordan landmanden kan gøre sit landbrug mere klimavenligt. Den grønne omstilling er et fælles ansvar, som den enkelte landmand ikke skal stå alene med. Det vil sammen med andre indsatser fremme klimavenlig markdrift og landbrugsudvikling, såsom biokul, permakultur og flere træer på landbrugsarealerne.
  • Der skal arbejdes for, at EU’s landbrugsstøtte, indtil den er afviklet, understøtter omlægningen til et klimavenligt, bæredygtigt landbrug.

 

KØDAFGIFT ELLER CO2-AFGIFT PÅ PRODUKTIONEN?

Husdyrhold udleder meget CO2. Derfor skal det begrænses, hvis vi vil mindske klimabelastningen. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det bedst?
Enhedslisten er i tråd med Det Miljøøkonomiske Råd, når vi foreslår at indføre CO2-afgift på al landbrugsproduktion. Hvis landmanden mindsker udledningen, f.eks. ved at omlægge fra kød- til planteproduktion, bliver afgiften også mindre. Provenuet fra afgiften vil vi sende tilbage til landbrugssektoren som støtte til grøn omstilling, mere lokal produktion og forædling af råvarer. Det sker gennem en fordelingsnøgle, hvor den enkelte bedrift får tildelt midler på baggrund af reduktionen ift. basisåret ved afgiftens indførelse i 2027.

Vi har under udarbejdelsen af denne plan overvejet en forbrugsafgift på kød fra drøvtyggere, der er de mest klimabelastende husdyr. Det vil gøre kødet dyrere i Danmark og dermed mindske efterspørgslen. Der er dog tre grundlæggende problemer med den model. For det første rammer det socialt skævt, da hakket kød pålægges samme afgift som det fineste importerede kød. Det vil gøre det billigste kød markant dyrere for den enlige forælder, mens det dyreste kød kun bliver marginalt dyrere for direktøren.

For det andet vil en forbrugsafgift ikke påvirke eksporten af kød – og Danmark eksporterer det meste kød til udlandet. For det tredje er det malkekvæget, som står for den største del af udledningen, fordi det jo belaster klimaet i hele dyrets levetid. Det løser en kødafgift ikke. Her bliver det nødvendigt med endnu en afgift på mælk, ost osv.

 

Udtagning af særligt klimabelastende jord

Nogle typer af jord udleder særligt meget CO2, når de dyrkes, f.eks. jorde med højt kulstofindhold. Der er en dobbelt effekt ved at stoppe med at dyrke disse jorde: Dels mindskes udledningen af CO2, når jorden ikke dyrkes, dels bliver jorden i stand til at binde en stor mængde CO2.

  • 108.000 hektar jorde med særligt høj kulstofindhold udtages af drift frem mod 2030. Jordejerne kompenseres økonomisk for den tabte indtægt fra jorden.

 

Omlægning af landbrugsarealer

Der er et stort potentiale for at mindske udledningen af CO2 ved at omlægge landbrugsjord til f.eks. skov. Der kommer mindre udledning, når jorden ikke bliver dyrket. Samtidig kan der lagres meget CO2 i træerne og senere i de møbler, huse og gulve, som træet bliver forarbejdet til. Klimaeffekten af at omlægge til skov er allerede betydelig i 2030 og vokser i årene derefter. Det er et vigtigt skridt hen imod et samfund, der optager ligeså mange klimagasser, som det udleder. Inklusiv de særligt klimabelastende jorde skal der udtages og omlægges 508.000 hektar landbrugsjord. Det svarer til 21 pct. af det danske landbrugsareal eller et område godt halvanden gange større end Fyn.

  • 100.000 hektar landbrugsjord omlægges til skov frem mod 2030. På længere sigt skal en del stå som urørt skov, hvilket vil være med til at styrke biodiversiteten. Jordejerne kompenseres økonomisk for forskellen i indtægter mellem landbrugsjord og skov.
  • 100.000 hektar landbrugsjord omlægges til flerårige energiafgrøder som pil og poppel. Det sker ved at lave en pulje til omlægningsstøtte på 950-1.300 kr. pr. hektar, der omlægges til energiafgrøder. Energiafgrøder binder kulstof, mens det vokser, og kan derfor bruges som CO2-neutral brændsel, der skal fortrænge importeret biomasse (læs mere om biomasse i kapitel 4).
  • 200.000 hektar landbrugsjord udtages til natur. Jordejerne kompenseres økonomisk for den tabte indtægt fra jorden.

 

DANSK ENEGANG MED CO2-AFGIFT?

Enhedslisten vil indføre CO2-afgift på landbrugsproduktion. Jo mere den enkelte bedrift reducerer udledningen, desto mere bliver afgiften sænket. Afgiften  ndføres fra 2027, så bedrifterne har tid til at tage højde for afgiftens indførsel i investeringerne. Det vil stadig give incitament til at begynde den grønne omstilling og reducere udledningerne allerede nu, fordi reduktioner foretaget i årene op til indførelsen vil gøre afgiften mindre, når den træder i kraft.

Som udgangspunkt vurderer Det Miljøøkonomiske Råd, at afgiften ikke vil påvirke priserne i butikkerne, da landbrugsvarer er udsat for international konkurrence. Problemet er dog, at hvis forbruget ikke ændres, vil hylderne blot blive fyldt af udenlandske varer, der ikke er pålagt CO2-afgift. Det vil altså ikke reducere klimabelastningen, men blot fortrænge den til andre lande.

Afgiften indføres derfor i forventning om, at andre industrialiserede lande i tilsvarende grad begrænser udledningen fra deres landbrugsproduktionen og overholder deres reduktionsforpligtelser. I 2024 – tre år inden afgiftens implementering – skal det undersøges, om de lande, vi importerer fødevarer fra, har vedtaget sådanne tiltag eller produktionsbegrænsninger. Hvis de kører på frihjul, så vi står alene med at lave effektive tiltag over for udledninger fra landbruget, skal de andre lande varsles om, at Danmark ikke ensidigt vil afgiftsbelægge vores landbrugsproduktion.

Alternativt kan Danmark indføre en forbrugsafgift på
landbrugsvarer, hvorfra en produktionsafgift – betalt i Danmark eller i andre lande – kan fratrækkes. Det skal værne landbrugsprodukter, der betaler klimaafgift i produktionsleddet, mod unfair konkurrence, og det skal være med til at lægge pres på andre lande, så de også laver håndfast politik på området. Provenuet fra en sådan forbrugsafgift, der vil gøre fødevarer i butikkerne dyrere, sendes tilbage til folk med lav- og mellemindkomster gennem en forøgelse af den grønne check. Folk med lave indkomster skal ikke miste penge på en afgift på landbrugets klimabelastning.

Tilbage til forsiden