Grøn omstilling af energisektoren

Elektricitet og varme udgør nogle af de store poster i energiforbruget, og her er ambitionen, at vedvarende energikilder skal erstatte fossile brændsler. Den grønne omstilling er allerede nået langt på området, og derfor står energisektoren i dag kun for knapt en tredjedel af den samlede CO2-udledning. Oveni kommer udledninger fra boliger uden for fjernvarmenettet og fra virksomheder, der selv producerer energi som led i produktionen.

Den almindelige danskers elforbrug vil være CO2-neutralt i 2030 med den allerede vedtagne energipolitik. Udfordringen ligger ikke i de private husholdningers elforbrug, men i erhvervslivet, der stadig i 2030 vil udlede seks til syv millioner ton CO2 om året.

Desværre kan en stor del af udledningen ikke fjernes, da alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet har givet tilladelse til udvinding af olie- og gas fra Nordsøen i de næste årtier. Der er lavet en dårlig aftale, hvor olieselskaberne skal kompenseres for tabte indtægter som følge af politiske indgreb. CO2-udledningerne fra den danske olie- og gasproduktion er så høj, at resten af energisektoren næsten skal være CO2-neutral i 2030, hvis vi skal nå vores klimamål.

Samtidig er der andre hensyn, som skal tages: I dag er Danmark meget afhængig af import af biomasse fra udlandet, altså import af træ til afbrænding. Det leder til skovrydning i mange lande, hvilket både er ødelæggende for livet i skovene og dårligt for klimaet, da træerne ville have optaget CO2. Det skal vi ikke bidrage til.

Derudover vil Danmark, på grund af de planlagte datacentre, øge importen af el fra udlandet. Der er ingen garanti for, at den importerede strøm vil være produceret via vedvarende energi. Derfor er det Enhedslistens mål, at vi i 2030 ikke importerer mere el, end vi gør i dag, hvilket kræver flere havvindmøller end hidtil planlagt.

Mere energi fra vind og sol

Der er brug for mere vedvarende energi, hvis vi både skal mindske brugen af biomasse, sikre strøm nok til de mange elbiler og samtidig forhindre, at importen af tysk strøm fra brunkul stiger.

Vedvarende energi er i dag blevet så billig, at meget vil komme helt af sig selv. Vindmøller kan konkurrere med alle former for fossile brændsler, og solceller er godt på vej. For de penge, som allerede er afsat til vedvarende energi på land gennem energiaftalen fra 2018, kan vi formentlig få tre gange så meget energi, som man troede for bare et år siden.

Der opføres flere havvindmøller frem mod 2030 end aftalt i Energiaftalen, nemlig to ekstra havmølleparker svarende til strømforbruget fra 1,7 millioner husstande.
I dag skal en kommune oprette et separat selskab for hver bygning, hvor den vil etablere solceller. Den barriere fjernes. Samtidig undtages kommunale energieffektiviseringer og udbygning af vedvarende energi fra budgetlovens begrænsning af kommunernes årlige anlægsudgifter.
Private hjem må i dag abonnere på varmepumper, men ikke på solceller, som en virksomhed ejer og for et månedligt beløb driver og vedligeholder. Det ændres, så solceller sidestilles med varmepumper.
For at sætte fart på omstillingen af varmeproduktionen fra afbrænding til geotermi og varmepumper undtages store varmepumper for elafgiftsstigningen til 1 øre/kWh, og varmepumper til geotermi fritages helt for elafgift. Derudover øges garantiordningen for geotermi til 250 millioner kr. og forlænges til 2030.

Plast skal ikke brændes som affald

Plast er kilden til over halvdelen af de fossile brændsler i varmeproduktionen, når affald brændes. Vi skal både genanvende mere plast og nedbringe forbruget og affaldsmængderne. Tallene for det danske plastikforbrug er usikre, men plastindustrien estimerer, at vi hvert år producerer ca. 340.000 ton plastaffald. Ud af disse bliver kun ca. 36 pct. genanvendt, mens 63 pct. bliver brændt. Enhedslisten vil reducere afbrændingen af plast med mindst 80 pct. i 2030.

Danmark skal arbejde for et forbud mod at eksportere plast ud af EU, så Danmark og de øvrige europæiske lande selv må håndtere eget affald og på den måde bliver presset til at udvikle genanvendelsesløsninger.
Fra 2030 skal det være forbudt at importere plastaffald, så man ikke kan tjene penge på at brænde det af og producere energi.
Der stilles krav om fuld sortering af plast i erhverv inden 2030. Samtidig får virksomhederne mulighed for at komme billigt af med sorteret plast i den kommunale affaldsindsamling.
En række tiltag skal gøre det nemmere at sortere og genanvende plast. Det skal bl.a. være et krav, at plastemballage kun laves af én plasttype. Afgiften på emballage skal også tilpasses efter, hvor meget plast emballagen indeholder, og om den kan genanvendes.
Brugen af pantsystemer udvides til at omfatte plastflasker og Tetrapak.
En målrettet indsats skal reducere plastaffald i husholdninger bl.a. gennem forlængelse af reklamationsretten.

DATACENTRENE

Flere multinationale teknologivirksomheder er i gang med at bygge enorme datacentre i Danmark, hvor servere skal drive deres hjemmesider. Centrene vil bruge lige så meget el som 1,8 millioner danske husstande. De vil også danne overskudsvarme, som kunne bruges gratis i titusindvis af danske hjem.

Desværre har regeringen ikke inden kontrakternes indgåelse stillet krav om, at virksomhederne skal betale for at udbygge vedvarende energi, eller at centrene skal placeres steder, hvor varmen kan udnyttes. Flere af de multinationale firmaer har sagt, at de vil bygge vedvarende energi til at dække deres elforbrug, men har indtil videre kun taget initiativ til en brøkdel af, hvad de har brug for.

Enhedslisten vil undersøge, hvorvidt vi kan kræve, at virksomhederne skal betale for, at der kommer mere vedvarende energi i Danmark. Vi vil også undersøge, hvad vi kan gøre for, at overskudsvarmen ikke bare går til spilde.

Grøn omstilling af industrien

Den primære kilde til CO2-udledning fra energiforbrug er industrien, særligt fremstillingsvirksomheder, men også eksempelvis landbruget. De vil i 2030 udlede fire millioner ton CO2, som primært kommer fra forbrænding af naturgas, kul og petrokoks. Petrokoks ligner almindelig koks, men er et restprodukt fra olieraffinering. Resten kommer fra såkaldte F-gasser, der er meget stærke drivhusgasser, og som bruges i køleskabe, frysere og en række andre produkter. Der udledes kun 360 ton F-gasser om året, men de svarer til 780.000 ton CO2.

Virksomhederne får i dag gratis CO2-kvoter og skal derfor ikke betale for deres forurening. I alt har staten uddelt gratis kvoter svarende til 3,3 millioner ton CO2 til 91 virksomheder. Alene Aalborg Portland har fået kvoter svarende til 1,9 millioner ton. Det skal ændres, så også industrien skal betale for at forurene. Langt hovedparten af provenuet sendes tilbage til virksomhederne som støtte til grøn omstilling, så ingen behøver at dreje nøglen om, men får stærk tilskyndelse til at omstille energiproduktionen i fremstillingsvirksomhederne.

De gratis CO2-kvoter gøres gradvist betalingspligtige fra 2021. I 2021 betales for ti pct. af kvoterne, i 2030 for 100 pct. Pengene føres som udgangspunkt tilbage til virksomhederne som støtte til grøn omstilling. Ubrugte midler skal gå til en statslig skovfond til skovrejsning i det globale syd, som kan optage CO2.
Ligesom i landbruget tilbydes et klimatjek, der kortlægger virksomhedens drivhusgasudledninger, og en klimahandlingsplan, der hjælper med at planlægge omstilling til en mere klimavenlig produktion.
Ud over den eksisterende pulje til energibesparelser i erhverv forøges Danmarks Grønne Investeringsfond med 100 millioner kr. pr. år fra 2021-2024, hvilket giver en ekstra låneramme på ti milliarder kr.
Pulje på 100 millioner kr. pr. år fra 2021-2030 til at støtte mindre fremstillingsvirksomheders omlægning til vedvarende energi.
Lovkrav til virksomhederne om at gennemføre energieffektiviseringer, der tjener sig selv hjem over årene.
Umiddelbart anlægsstop for anlæg, der anvender F-gasser, med mindre der ikke er andre tekniske muligheder, og et fuldt stop for brugen i 2030. Der afsættes en pulje på ti millioner kr. pr. år til mindre virksomheder til at udfase brugen, hvis de kan påvise en tilbagebetalingstid på over fem år. Ellers er det muligt at optage lån under Danmarks Grønne Investeringsfond
Øjeblikkeligt anlægsstop for nye fossile anlæg i virksomhederne. Stoppet gælder også større renovationer, der vil forlænge levetiden af fossile anlæg.
Forbud mod brug af kul, koks og petrokoks fra 2025 og krav om deponering af ekstremt forurenende petrokoks.

BIOMASSE

Biomasse udgør i dag omkring 16 pct. af det samlede danske energiforbrug. Hver år importerer Danmark træpiller fra et område på størrelse med Fyn og Sjælland, som brændes af. Selvom biomasse fremstår som CO2-neutralt i Danmarks klimaregnskab, har Klimarådet konkluderet, at biomasse ikke er CO2-neutralt, da det kan tage årtier, før ny skov har optaget den CO2, der udledes ved afbrænding. Hvis der overhovedet plantes ny skov.

Biomasse er i dag den eneste energikilde, som er undtaget fra afgifter. Det risikerer at ødelægge mulighederne for store varmepumper og geotermi, fordi de bliver mindre rentable sammenholdt med biomasse. Derfor skal biomassen ind i afgiftssystemet. Der skal også indføres et stop for etableringen af nye biomasseanlæg, med mindre de er supplement til varmepumper. Målet er, at der i 2030 kun anvendes biomasse, når den reelt er et affaldsprodukt fra skovdriften, der ikke kan bruges til andet, eller når den kommer fra dansk produceret energiskov.

Udfasning af olie- og gasproduktion i Nordsøen

Olie- og gasproduktionen i Nordsøen udleder en meget stor mængde CO2 sammen med raffinaderierne. I 2030 vil der årligt udledes 1,1 millioner ton CO2 fra Nordsøen og 0,7 millioner ton fra raffinaderierne. I praksis er det nærmest umuligt at gøre noget ved udledningen uden at stoppe produktionen af olie og gas i Nordsøen. Og det er ikke muligt inden 2030 på grund af den dårlige aftale, som et flertal i Folketinget har indgået.

Udvindingstilladelser stoppes i takt med, at de udløber, og der gennemføres ikke flere udbudsrunder. Dermed lukker raffinaderierne på længere sigt.
Indtil dette sker, skal selskaberne fra 2020 betale for deres CO2-kvoter, som de hidtil har fået gratis. Indtægten indgår i en statslig skovfond til skovrejsning i det globale syd, som kan optage CO2.

Individuel opvarmning

Individuel opvarmning drejer sig om boliger, som ikke er tilkoblet fjernvarme- og gasnettet. Cirka 33 pct. af udledningen fra den individuelle opvarmning kommer fra de 100.000 boliger, som i dag stadig opvarmes med oliefyr, resten fra boliger med naturgasfyr. Langt størstedelen af disse boliger ligger i områder, hvor tilkobling til fjernvarmenettet er dyrt og uhensigtsmæssig. Løsningen er derfor at skifte naturgas og særligt oliefyr ud med varmepumper, der drives af el fra vedvarende energi. Incitamentet til at skifte til varmepumpe vil forøges ved at indføre afgift på biomasse.

Støttepuljen til at udskifte oliefyr udvides til også at inkludere gas- og træpillefyr.
Den eksisterende støttepulje forøges til 50 millioner kr. årligt og forlænges til 2027.
Det eksisterende forbud mod installation af oliefyr udvides til hele landet og til at gælde gas- og træpillefyr.

Energibesparelser

Ud over energibesparelser i industrien som følge af betaling for CO2-kvoterne skal vi også have gang i energibesparelser i nybyggeri og i den eksisterende bygningsmasse. Danmark har i mange år haft fokus på, at nybyggeri skal have et lavt energibehov i driftsfasen. I takt med, at vores energi i højere og højere grad bliver vedvarende, bliver det vigtigere også at fokusere på selve anlægsfasen – på at gøre byggeprocesserne og byggematerialer mere bæredygtige. Derudover halter en stor del af private hjem i yderområderne efter med energieffektiviseringer. De skal med på den grønne omstilling både for klimaets skyld og for at sikre, at alle får de økonomiske gevinster ved energibesparelser.

Boligejere i yderområderne skal kunne få favorable statsgaranterede lån under Danmarks Grønne Investeringsfond til energieffektiviseringer. Lånet tilbagebetales via besparelser på energiregningen.
Der oprettes en pulje på 50 millioner kr. til gratis klimatjek af boliger i yderområderne.
Der udarbejdes en plan for, hvordan mængden af træ kan forøges i offentlige byggerier.
Bygningsreglementet opdateres, så bæredygtigt byggeri tilgodeses.
Krav om livscyklusanalyse for alle større byggerier.
Krav om genanvendelse og livscyklusberegninger ved offentlige udbud.
Det skal være muligt at stille krav til materialeanvendelse i kommune- og lokalplaner.
Et centralt register over brugte byggematerialer oprettes.

NORDSØEN

Vi ved, at vi kun må bruge cirka 20-25 pct. af den kul, olie og gas, som vi allerede har fundet på verdensplan. Resten skal blive i undergrunden, hvis vi vil forhindre katastrofale klimaforandringer. Derfor har Enhedslisten, sammen med Alternativet, gang på gang stemt for, at Danmark ikke skulle udvide olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Desværre har resten af Folketingets partier stemt for en katastrofal klimakurs.

Flertallet bag Nordsø-aftalen har oven i købet gjort det økonomisk umuligt at stoppe olieudvindingen, inden de nuværende tilladelser løber ud, da olieselskaberne i så fald har krav på kompensation for hver krone, som de går glip af. Vi må i stedet stoppe med at give nye udvindingstilladelser og lukke for al udvinding af fossile brændsler i Danmark senest i 2040 ved at opkøbe de resterende tilladelser. Købet skal bl.a. finansieres ved at sælge tilladelser til havvind i Nordsøen, når vindmøllerne giver overskud uden støtte.