Nej til EU´s handelsaftale med Mercosur – ja til handel, som gavner mennesker og klima

Notat udarbejdet af international rådgiver Leila Stockmarr og EU-rådgiver Christian Schmidt Jacobsen

Enhedslisten er imod EU´s handelsaftale med Mercosur-blokken.

Vi mener, at den danske regering skal sige nej til aftalen, fordi:

Aftalen vægter handelsliberalisering over hensyn til klima og menneskerettigheder
Aftalen vil lede til markante forøgelser af CO2-udledninger
Aftalen vil lede til markant forøgelse af afskovningen i Amazonas
Der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til oprindelige folks rettigheder i aftalen
Fagbevægelsen har kritiseret manglende arbejdstagerrettigheder i aftalen
Regeringen forhandler på et forældet og udemokratisk mandat
Handelspolitik er også klimapolitik – og det er på tide, at vi handler derefter

Hvad er Mercosur-aftalen?

EU-Mercosur er en handelsaftale mellem EU og handelsunionen Mercosur, som består af Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay.

Aftalen blev efter 20 års forhandlinger færdiggjort i juni 2019. Aftalen vil, hvis den ikke bliver stoppet, omfatte 780 millioner mennesker. Det er den største handelsaftale i EU’s historie.

Målet med EU-Mercosur er at øge samhandlen – det samme som med EU’s andre handelsaftaler. Det gøres ved at sænke toldsatser på varer, så de bliver billigere, ved at øge størrelsen på kvoter eller helt at afskaffe dem og ved at fjerne såkaldte ’tekniske handelshindringer’.

Aftalen vil afskaffe 91-92 % af tolden på varehandel mellem EU og Mercosur og samtidig øge kvoter for, hvor meget landene må handle med hinanden. Mens EU’s primære eksportvarer til Mercosur er industriprodukter som biler, kemikalier og medicin, eksporterer Mercosur hovedsageligt landbrugsprodukter som kød, soja, kaffe og tobak til EU. Målet med at fjerne told og kvoter er at maksimere handlen med disse produkter. Det sidste årti har EU forhandlet og indgået en række sorte handelsaftaler med tredjelande herunder Canada (CETA), Japan og Sydkorea. Aftalerne gavner ikke klima og miljø og tager ikke hensyn til basale arbejdstagerrettigheder. Fra dansk side tegner der sig et mønster, hvor Danmark gennem EU bakker op om aftaler, der ikke bruger den kæmpe muskel, handelspolitik er, til at tage klimakrisen alvorligt og sikre basale rettigheder.

En trussel mod klimaet

Mercosur-aftalen modarbejder den grønne omstilling ved at øge handlen af nogle af de mest klima- og miljøskadelige varer som kød, soja, bioethanol, pesticider og fossile biler. EU-Mercosur vil betyde øget eksport på oksekød og andre landbrugsprodukter fra Mercosur-landene til EU. Samtidig er det netop produktionen af disse varer, der er den primære årsag til afskovning og skovbrande i Amazonas, idet produktionen kræver, at store virksomheder rydder skovområder for at opdyrke jorden og lade kvæget græsse.

En grøn tænketank har på baggrund af data fra en uafhængig fransk ekspertkommission vurderet, at aftalen kan føre til 25 procent øget skovrydning og øget chance for flere skovbrænde i de kommende seks år. NGO’en GRAIN har udregnet, at alene den øgede handel med otte af de landbrugsprodukter, som liberaliseres i aftalen, vil øge CO2-udledningerne forbundet med disse produkter med 34 %. Det er lig med en øget udledning af drivhusgasser svarende til 8,7 millioner tons CO2. Da dette estimat ikke indbefatter den øgede handel med biler, andre industrielle produkter eller soja, som EU-Mercosur også medfører, kan aftalen forventes at belaste klimaet med endnu mere CO2.

EU vil også svine mere

Selvom EU-Mercosurs største klimabelastning kommer fra den øgede eksport fra Sydamerika til Europa, er eksporten den modsatte vej heller ikke uproblematisk. Aftalen indebærer, at Mercosur øger markedsadgangen for industrielle produkter, herunder biler, bildele, maskineri, kemikalier og lægemidler, og for landbrugsprodukter som ost, mælkepulver, smør og modermælkserstatning.

Aftalen indfører toldfri kvoter for mejeriprodukter fra EU til Mercosur. Den øgede klimabelastning grundet disse tre toldfri kvoter vil ifølge GRAIN svare til udledning af 530.000 tons CO2. Derudover sænkes tolden på en række varer, fx 30% på europæisk smør, hvilket kan forventes at belaste klimaet yderligere.

Ingen sanktionsmuligheder

EU-Mercosur indeholder et bæredygtighedskapitel, hvor det fremføres klart og tydeligt: aftalen vil ikke sænke bæredygtigheds- og arbejdstagerrettigheder, men vil i stedet promovere disse gennem forøget handel og investering. Bæredygtighedskapitlet består af en række forpligtigelser, som binder staterne til at overholde internationale aftaler, såsom Paris-aftalen og International Labour Organizations (ILO) konventioner for arbejdstagerrettigheder. Problemet er bare, at hvis staterne ikke lever op til forpligtelserne, er der ingen sanktionsmuligheder. Såkaldt blød lovgivning kan ikke bruges til at sætte aftaleparterne stolen for døren. Godt nok er der en tvistbilæggelsesmekanisme tilknyttet bæredygtighedsdelen, men det leder udelukkende til nedsættelse af ekspertudvalg og rapportskrivninger, der ikke forpligter parterne til at gøre noget konkret.

Et andet argument for at klima prioriteres højest er, at parterne ikke blot indgår en handelsaftale, men også en associationsaftale, som skal skabe et udgangspunkt for dialog og samarbejde på klimaområdet. Aftalen opfordrer til og støtter frivilligt virksomhedsansvar og klimavenlige investeringer gennem parternes gensidige udveksling af information. Aftalen vil altså garantere bæredygtighed gennem politisk samarbejde med kommercielle initiativer, som altid vil være orienteret imod profitmaksimering, i stedet for at muliggøre sanktioner af klimaskadelige. Klimakrisen er for alvorlig til at købe ind på den naive og fordrejende fortælling.

Forældet mandat

I et svar til Folketinget præciserer regeringen, at man forhandler Danmarks position i forhold til EU-Mercosur-aftalen på baggrund af et mandat, som Europaudvalget gav i 1999. Ganske vist blev forhandlingerne startet dengang, men siden har de været bremset og genoptaget igen. Regeringen mener altså ikke, at man efter 20 år, har forpligtelse til at indhente mandat fra Folketinget til at ratificere EU’s største handelsaftale. Dermed er respekten for demokratiet er sat ud af spil i det danske forhandlingsgrundlag for aftalen.

Samtidig er det en hån mod den klimabevægelse, der i 2019 var med til at give den socialdemokratiske regering magten mod løfter om forbedringer for klimaet. Mandatet, som Europaudvalget gav regeringen i sin tid, nævner nemlig ikke klima eller miljø med ét eneste ord. Det er et stort demokratisk problem, at en så stor aftale, ikke gøres til et anliggende for Folketinget. Det burde være en selvfølge, at vi får en god demokratisk debat om et så afgørende spørgsmål.

Hvad er den danske regerings holdning?

Den danske regering med udenrigsminister Jeppe Kofod i spidsen bakker op om aftalen. Regeringen fokuserer på den økonomiske betydning aftalen vil få for EU og Mercosur. Udenrigsminister Jeppe Kofod har tidligere udtalt at Danmark bør udnytte ”de håndtag, der vil ville i aftalen i forhold til at adressere skovrydning og Brasiliens forpligtelser under Paris-aftalen. ”Problemet er blot, at selvom aftaleteksten nævner Paris-aftalen, er der ingen reel mulighed for sanktioner, hvis Brasilien og andre aftaleparter ikke overholder aftalen. Den kedelige virkelighed er, at aftalen ikke giver landene nogle virkningsfulde håndtag til at adressere skovrydning og menneskerettighedskrænkelser. Og man kan ikke ligefrem sige at Bolsonaros kurs giver anledning til tillid og optimisme. Aftalen indgås endda på det værst tænkelige tidspunkt, hvor skovrydningen i Brasilien stiger, og aftalen uheldigt kan tolkes som en belønning. Alene i 2019 forsvandt der samlet 9700 km2 skovområde – et område større end Sjælland.

Hvad mener Enhedslisten?

Danmark bør arbejde for, at EU som Brasiliens næststørste handelspartner, den næststørste importør af soja og den tredjestørste importør af lamme- og oksekød bruger handelspolitik til at lægge pres på Brasilien. Vi må lade være med at sætte vores iver efter overforbrug over beskyttelse af natur, klima og menneskerettigheder.

Så sent som i september 2020, bebudede regeringen i sin strategi for den globale klimaindsats, at man arbejder for ”at EU’s handelspolitik får større fokus på klima- og miljøhensyn”. Det hænger ikke sammen med støtte til aftalen.

EU henviser til at parterne vil overholde Paris-aftalen, og at en handelsaftale med Brasilien og præsident Bolsonaro sætter EU i en stærkere position til at presse Bolsonaro til højere klimaambitioner. Det er ganske enkelt ønsketænkning, som ikke har hold i virkeligheden. Bolsonaro har i sin korte tid som præsident allerede svækket miljøministeriet og lovgivning, som beskyttede regnskoven, opfordret til udvidelse af landbrug og minedrift i Amazonasområdet og ignoreret ulovlig regnskovsfældning. Klimaforskere vurderer, at Bolsonaros politikker vil gøre det umuligt for Brasilien at leve op til Parisaftalens. Vi skal lade være med at bilde os selv ind, at Bolsonaro vil bruge aftalen til at føre ansvarlig politik. Så snyder vi både os selv og klimaet.

Danmark bør gør sin stemme gældende og sige nej til aftalen. En selverklæret grøn regering kan ikke lægge navn til en aftale, som vil forværre klimakrisen.

Enhedslisten er ikke imod handelsaftaler, men aftaler skal sætte mennesker, klima og miljø foran profit og forbrug. Tiden er løbet fra at lade handelsaftaler modarbejde vores og naturens interesser – og fra at lade dem blive vedtaget uden demokratisk debat.

Hvad er processen?

Sidste år forhandlede EU og de fire sydamerikanske Mercosur-lande, Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, EU’s største handelsaftale nogensinde på plads. Handelsaftalen gennemgår nu et juridisk eftertjek, hvorefter den skal vedtages i først EU’s ministerråd, og derefter Europa-Parlamentet og medlemslandenes nationale parlamenter. Fordi handelsaftalen er en del af en større såkaldt associeringsaftale, der også vedrører andre politikområder end handel, skal aftalen efterfølgende godkendes i de nationale parlamenter i EU samt i parlamenterne i Mercosur-landene.

Nedlægger blot ét land veto i EU’s ministerråd, kan aftalen ikke ratificeres. Danmark har muligheden for at være det ene land, der ad demokratiets vej får lagt aftalen ned. Derfor er der behov for at vi lægger massivt pres på regeringen for at sige nej til en aftale, som ikke harmonerer med det akutte behov for klimahandling eller at få mobiliseret et flertal i Folketinget mod regeringen.

Hvad kan vi gøre?

Danmark bør trække i nødbremsen og melde klart ud, at vi ikke ratificerer Mercosur-aftalen, fordi den har for store klimamæssige konsekvenser. Frankrig, Østrig, Irland, Belgien og muligvis flere har meldt ud at de ikke kan støtte aftalen i dens nuværende form. Angela Merkel sagde også i september at hun har ”considerable doubts” om aftalen pga. den voksende afskovning.

Vi kan presse vores regering og de øvrige partier i Folketinget til at sætte handling bag alle de fine ord om klima og menneskerettigheder og få et flertal i Folketinget til at stemme imod aftalen. Det alene ville være nok til at bremse aftalen – ikke bare Danmarks deltagelse i den, men hele aftalen. En anden måde at stoppe EU-Mercosur ligger i, at aftalen skal stemmes igennem i EU’s Ministerråd. Her sidder alle EU-landenes udenrigsministre, inklusiv Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod. Derfor handler det om at få udenrigsminister Jeppe Kofod til at stemme imod aftalen på regeringens vegne.

Begge muligheder kræver mobilisering af modstand mod aftalen. Vi skal sprede viden om EU-Mercosur, og vi skal have skabt et folkelig modstand, som regeringen er nødt til at forholde sig til. Så del denne flyer ud, spred ordet på sociale medier, skriv et debatindlæg, fortæl dit netværk om det og organiser demonstrationer mod aftalen.

Tak til Global Aktion for grundig research: https://globalaktion.dk/wp-content/uploads/2020/09/Benzin-p%C3%A5-B%C3%A5let-Global-Aktion-rapport-om-EU-Mercosur-handelsaftalens-milj%C3%B8m%C3%A6ssige-konsekvenser.pdf

Tak til Greenpeace for grundig research: https://www.greenpeace.org/denmark/vi-arbejder-med/land/7-myter-mercosur/