Mai Villadsen vender tilbage til Christiansborg fra sin barsel og overtager flere af Enhedslistens ordførerskaber.
Mai Villadsen vender tilbage fra barsel
Mai Villadsen vender tilbage til Christiansborg fra sin barsel og overtager flere af Enhedslistens ordførerskaber.
Den tidligere politiske ordfører bliver partiets nye børne- og ungeordfører, familieordfører, undervisningsordfører samt ordfører for uddannelse og forskning.
– Jeg skal arbejde med noget, der længe har ligget mit hjerte nær. Nemlig børne- og ungeområdet og familiepolitik.
– Vi har en regering, som har stjålet tid fra familierne og talt om, at vi skal arbejde meget mere og være stolte af at hente vores børn sent – samtidig med at de nærmest tigger om, at vi bliver fødemaskiner for staten. Det hænger ikke sammen.
– Os politikere skal huske på, at familierne ikke er til for statens skyld. Det er lige omvendt. Vi skal skabe verdens bedste velfærdssamfund, som giver et trygt og godt børneliv – og skaber balance for familierne. Det vil jeg kæmpe for.
Det betyder samtidig, at Anne Hegelund udtræder fra sin rolle som stedfortræder i Folketinget.