Ordførerrokade i Enhedslisten

31. oktober 2024

Leila Stockmarr bliver Enhedslistens nye klima- og miljøordfører. Det sker som en del af en større rokade i forbindelse med at Jette Gottlieb udtræder af Folketinget.

Ordførerrokade i Enhedslisten

Leila Stockmarr bliver Enhedslistens nye klima- og miljøordfører. Det sker som en del af en større rokade i forbindelse med at Jette Gottlieb udtræder af Folketinget.

Enhedslistens folketingsgruppe har i forbindelse med, at Jette Gottlieb udtræder af Folketinget besluttet at lave en ordførerrokade.

Leila Stockmarr indtræder i Folketinget d. 1. november. Hun bliver ny ordfører for klima, miljø, natur og transport. Ordførerskaber som hun overtager fra henholdsvis Søren Egge Rasmusen og Jette Gottlieb.

Mai Villadsen overtager ordførerskabet for kommuner og landdistrikter. Hun beholder desuden sine ordførerskaber for børn, unge, familie, uddannelse, undervisning og forskning.

Derudover bliver gruppeforperson, Trine Pertou Mach, ny ordfører vedr. nordisk samarbejde, Færøerneordfører og Grønlandsordfører. Hun er stadig ordfører for finans, udenrigs, udvikling, kirke og arktisk.

Du kan finde en samlet oversigt over Enhedslistens ordførerskaber her.

Scroll to Top