Jakob Nerup

“Jeg vælger altid klima over pengene og mennesker over markedet.”

Derfor stiller jeg op til Europa-Parlamentet

Når noget er uretfærdigt, så skal man stå op og forandre det. Det gælder også i EU. Mennesker og kloden er vigtigere end markedet.

Mærkesager

Maksimal indsats for klimaet

Det haster og vi skal gøre meget mere i Danmark og i EU. Skal vi redde klimaet kræver det betydeligt højere mindstemål i EU og Danmark skal gennemføre Enhedslistens klimaplan. Konkret skal EU kun bruge grøn energi i 2030 og være CO2 netral i 2040. Vi skal stoppe salg af benzinbiler i 2025 og bygge jernbaner i stedet for flyvemaskiner.

Stop for social dumping

Lønmodtagernes vilkår er vigtigere end virksomhedernes konkurrence og sociale rettigheder skal komme før EU’s indre marked. Derfor skal EU have en social protokol, og eksisterende regler skærpes. Vi skal kæmpe for bedre vilkår for alle Europas lønmodtagere, også selvom vi så skal udfordre EU’s regler.

Velfærd i stedet for skattesnyd

EU hjælper multinationale virksomheder og de rige med at snyde i skat, fordi de tillader EU-lande at fungere som skattely. Det skal stoppes. Samtidig betyder EUs økonomiske politik mindre velfærd for de mange, fordi de enkelte lande tvinges til at spare. I Danmark er budgetloven den økonomiske EU-regel som er spændetrøje om kommunernes økonomi. Danmark skal derfor ud af EUs finanspagt.

Biografi

Medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse (suppleant), Enhedslistens faglige landsudvalg og fagligt aktiv i HK.

Udlært maskinarbejder, højskolelærer på Oure, driftsassistent Blågårdens medborgerhus, kursusadministration i LFS, faglig sekretær i HK Service og arbejder i dag som rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe med arbejdsmarked og feminisme.

Har altid været organiseret socialist og fagligt tillidsvalgt. Har hang til faglig kamp, feminisme og ikke mindst kritik af de rige. Tager gerne en ærlig og skarp debat.

Jeg er 56 år gammel, gift med Kathrine og vi har sammen to voksne drenge.

Alle personer