Jette Gottlieb

“Arbejdsmarkedet skal være for alle, ikke kun de højeste, hurtigste og dygtigste – mens resten bliver nedslidt, stresset og kasseret.”

 

Det er ikke i orden, at man skal leve i økonomisk utryghed, hvis man er så uheldig at miste sit arbejde. Det er heller ikke i orden, at al rigdom samles på færre og færre hænder. Eller at dem, der havde held, alder og penge til at købe et hus i rette øjeblik, tjener mere på at bo end på at arbejde. Det er slet ikke i orden, at der svindles med offentlige midler eller hvidvaskes penge i stor skala.

 

Vi er et rigt samfund. Ikke fordi vi har masser af råstoffer, men fordi vi gennem årtier har organiseret vores samfund på en måde, der har ført til lighed og velstand, og hvor den enkelte har stor indflydelse på udviklingen. Vi har et økonomisk – og burde have et mentalt – overskud til at tage os af hinanden.

 

DET VIL JEG ARBEJDE FOR:

• Et åbent demokrati, også på arbejdspladserne, hvor myndigheder kan kigges i kortene.
• Alle skal kunne leve et værdigt liv uden fattigdom. Også når de er syge, arbejdsløse eller gamle.
• Vores produktion skal være bæredygtig med genbrug, økologi og vedvarende energi.
• Velfærd skal bygge på menneskelig omsorg og udvikling. Flere hjerter, hjerner og hænder.
• At vi betaler skat med glæde, så velfærden finansieres, og samfundets rigdom fordeles bedre.

Alle personer