Øjvind Vilsholm

”Naturen i Danmark er presset helt i bund – både til lands og i havet. Vi er det EU-land, der har udpeget absolut mindst beskyttet natur, og Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden.

Vi er nødt til at stille os på naturens side og sikre langt mere både vildere og mere sammenhængende natur. For naturens skyld – og fordi en rig natur er helt central for vores livskvalitet som mennesker. ”

Øjvind Vilsholm, født 3. juni 1967 i Charlottenlund, han er søn af en automekaniker og en ergoterapeut.

Inden Øjvind kom i Folketinget har han i mange år arbejdet som fagforeningskonsulent i Dansk Magisterforening. Tidligere har han været både sprogkonsulent i Topdanmark og Kommunikations- og uddannelsesmedarbejder på DTU. Øjvind har også været selvstændig kommunikationsrådgiver i en kort periode.

Øjvind er gift med konsulent, cand.comm. Charlotte Andresen Vilsholm. De bor i rækkehus i Farum sammen med deres datter Carla, der er født i 2009.

Øjvind er indtrådt i Folketinget i april 2018, da Maria Gjerding blev valg som præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

 

CV

Erhvervserfaring
Forhandlingskonsulent, Dansk Magisterforening, fra 2017 til 2018.
Politisk konsulent, Dansk Magisterforening, fra 2016 til 2017.
Forhandlingskonsulent, Dansk Magisterforening, fra 2003 til 2015.
Selvstændig kommunikationskonsulent, fra 2002 til 2003.
Sprogkonsulent, Topdanmark, fra 2001 til 2002.
Kommunikations- og uddannelseskonsulent, fra 1999 til 2001.

Alle personer