Rasmus Vestergaard Madsen

“Jeg arbejder hver dag for at skabe et bæredygtigt samfund, hvor der er plads til alle uanset køn, seksualitet, hudfarve og baggrund. Et samfund hvor lige muligheder skaber plads til forskelligheder, og hvor vi tager ansvar for hinanden.”

Rasmus Vestergaard Madsen, født 7. juni 1991, er opvokset i Århus sammen med en pædagog-mor og ingeniør-far, som begge altid har forholdt sig politisk til verden. Rasmus’ far har bygget vindmøller i Thy i 80’erne, og hans mor har i mange år været tillidsrepræsentant.

Det var derfor heller ikke uvant for Rasmus, da han og en række kammerater fra folkeskolen i Tranbjerg i 8. klasse nedlagde undervisningen og blokerede skolen, fordi et flertal i Aarhus Kommune endnu engang ville skære på deres undervisning. Desværre lykkedes deres protester ikke, men Rasmus valgte senere på året at melde sig ind i Enhedslisten.

Rasmus er uddannet økologisk landmand fra Kalø Økologisk Landbrugsskole og pædagog fra VIA i Århus. Til daglig arbejder Rasmus som landmand og pædagogisk medarbejder på et opholdssted for unge med autisme. Rasmus er aktiv i fagforeningen, medlem af repræsentantskabet i forsikringsselskab Tryg og aktiv i Økologisk Landsforenings ungeråd.

Rasmus opstillede første gang til Folketinget i 2009. Ved det kommende valg er Rasmus at finde øverst på stemmesedlen i Kolding Nord og Vejle Nord, og desuden er han at finde på stemmesedlen til Europa -Parlamentsvalget i 2019, når Enhedslisten for første gang stiller op selv.

 

CV

2006 – 2007 Ledelsesmedlem i Socialistisk Ungdomsfront
2007-2012 Jobpatrulje-aktivist i fagbevægelsen
2008 – 2010 Bestyrelsesmedlem i Jyder Mod Overflødige Motorveje
2008 – 2010 Bestyrelsesmedlem i LO Ungdom Århus
2009 – Folketingskandidat
2010-2011 Bestyrelsesmedlem i Erhvervsskolernes Elevorganisation.
2010-2013 Bestyrelsesmedlem på Kalø Økologiske Landbrugsskole
2013 Økologisk Landmand fra Kalø Økologisk Landbrugsskole
2013 Kommunalpolitisk sekretær i Århus
2012 – 2014 Bestyrelsesmedlem i 3F-Rymarken Grøn Gruppe
2014 Økologisk Produktionsleder fra Kalø Økologisk Landbrugsskole
2015-2018 Medlem af Enhedslistens bestyrelse
2017- Medlem af Økologisk Landsforenings ungeråd
2018- Repræsentantskabsmedlem Tryg Forsikring
2018-2019 Folketingsmedlem (barselsvikar i 5mdr.)
2018- Kandidat til Europa-Parlamentet

 

Alle personer