Rune Lund

“Ansæt flere hænder i den offentlige sektor, og opret grønne job ved for eksempel at fremme energirenovering. Stop derimod hetzen mod de arbejdsløse – at chikanere arbejdsløse kommer der ikke flere job af.”

Rune Lund, født 30. oktober 1976, startede sin politiske karriere i Operation Dagsværk og elevorganisationen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Fortsatte efter studentereksamen med at være aktiv i Operation Dagsværk, hvor han var formand i 1995-96. Fra 1998 blev Rune Lund for alvor aktiv i Enhedslisten, hvor han har været medlem af hovedbestyrelsen og været særligt involveret i at formulere Enhedslistens EU-politik.

Rune Lund sad i Folketinget for Enhedslisten fra 2005-07, hvor han især beskæftigede sig med udenrigspolitik, forsvar og trafik. Han blev atter valgt ind for partiet i 2015.

Privat er Rune Lund far til tre børn, som er sat i verden i årene mellem hans perioder i Folketinget. Han er uddannet cand.scient.pol og har arbejdet som økonomisk konsulent både i New York og i en dansk kommune.

CV

Folketinget 2015-
Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse 2015-
Økonomisk konsulent i Gladsaxe Kommune 2013-15
Bosat i New York med job som konsulent, primært i forhold FNs udviklingsprogram UNDP 2011-13
Konsulent i Gladsaxe Kommune 2009-11
Opstart af egen virksomhed 2008
Folketinget 2005-07
Medlem af Enhedslisten hovedbestyrelse og indtil 2005 forretningsudvalg 2002-06
Koordinator af diverse alternative topmødeaktiviteter under det danske EU-formandskab 2002
Medlem af redaktionen i Tidsskriftet SALT 2001-03
Aktiv i diverse græsrodsorganisationer, blandt andet Initiativet for et andet Europa 1998-2002
Statskundskab, Københavns Universitet 1998-2007
Fredsvagt i Guatemala og frivillig i Nicaragua 1997-98
Hjemmehjælper i Holte 1996-97
Formand for Operation Dagsværk 1995-96
Studentereksamen 1995

Alle personer