Victoria Velásquez

Mine mærkesager:

Fuld fart på den grønne omstilling. Det skal være attraktivt for pendlerne at springe motorvejskøerne over og vælge den klimavenlige offentlige transport. Lad os samle Fyn og øerne med investeringer i kollektiv transport.

Lad os passe på hinanden. Vi skal sikre flere kolleger, mere tillid og fair løn til velfærdens helte. 27.000 ekstra ansatte skal kickstarte velfærden. Fattigdomsskabende reformer skal rulles tilbage. Regningen skal sendes til de rigeste, der har fået sænket skatten med over 80.000 kr. om året siden 2002.

Kvaliteten i vores uddannelser skal løftes. Det virker tosset, at elever, som brænder for at komme i gang med deres fag, bliver forhindret, fordi de mangler en praktikplads. Samtidigt skærer regeringen ned, så lærere fyres. Vi skal en anden vej med praktikpladsgaranti og 2000 flere lærere.

Følg mig på Facebook, Instagram eller Twitter.

Generelle informationer

Jeg hedder Victoria Ninosca Risbjerg Velásquez og er 27 år gammel.

Til dagligt arbejder i HK, hvor jeg organiserer kolleger ude på arbejdspladserne og underviser tillidsvalgte bl.a. med afsæt i min kandidat i arbejdslivsstudier og socialvidenskab. Udover at være spidskandidat på Fyn sidder jeg i Enhedslistens Faglige Landsudvalg og i Fagligt Landsudvalgs sekretariat.

Støt op

Jeg håber du har mod på, at vi får væltet den kulsorte regering og sammen kan knokle mod uligheden og for en løsning på klimakrisen.

Du kan være med på flere måder. Til højre er der et link, hvor du kan skrive dig op til at være aktiv.

Du kan også støtte os økonomisk. I Enhedslisten har vi ikke store virksomheder eller banker i ryggen, heldigvis er vi mange mennesker, der ønsker et helt andet og bedre samfund. Så har du en skilling eller måske en plov du kan undvære, så vil vi blive dybt taknemmelige.

Du kan give et bidrag til Enhedslistens mobilepay på 15517, hvor du noterer det som “Victoria”, så går det til den fynske valgkamp. Alle bidrag går ubeskåret til Enhedslistens aktiviteter.

Hvis du har boykottet mobilepay kan du overføre via reg.: 8401 konto: 1084773 til Enhedslistens bankkonto eller på vores hjemmeside.

Enhver en krone tæller. Enhedslisten offentliggør alle bidragsydere, som giver 5000 kr. eller mere. Det gør vi, fordi vi gerne vil gå forrest for at skabe mere åbenhed om, hvem der støtter de politiske partier.

Alle personer