Et trygt børneliv

Alle børn har ret til en god og tryg barndom. Vuggestuer, børnehaver og folkeskoler skal være trygge steder med tid til omsorg, plads til det enkelte barn og nok kollegaer til pædagoger og lærere. 

Vi ved, at de første år i livet er afgørende for vores børns livsmuligheder. Derfor er det afgørende, at der er daginstitutioner og skoletilbud, hvor der er plads til alle børn. Det skal være en rettighed at have en tryg barndom.  

Trygge vuggestuer, børnehaver og skoler kræver, at der er nok kollegaer til pædagogerne og lærerne, at arbejdsforholdene er gode og at der er tid nok til alle børn. 

Vi ved, at det er nødvendigt at tage politiske beslutninger, der har børn, lærere og pædagoger i fokus.

Derfor vil Enhedslisten:

  • Sikre flere lærere og pædagoger i folkeskoleklasserne.
  • Sænke klasseloftet, så der er færre elever i klasserne
  • Styrke tolærerordningen
  • Sikre minimumsnormeringer i alle børnehaver og vuggestuer- ikke kun på papiret
  • Ansætte flere pædagoger, så der er nok faglighed til vores børn
  • Investere i tidlig indsats og forebyggelse, så alle børn får en god start på livet

Alle børn har ret til en god barndom og en tryg hverdag.

Flere politiske mærkesager

Tag over hovedet bør være menneskeret, men mange steder i landet er boligerne blevet for dyre. De seneste år har boligmarkedet udviklet sig til at være et marked for de få, ikke for de mange. Det er på tide, at der bliver ført en boligpolitik i de danske kommuner, hvor fællesskabet er i fokus. Det kræver et opgør med store kapitalfonde, der udnytter boligmarkedet for profit. Kort sagt – byer skal bygges til mennesker, ikke til spekulanter. 

Derfor vil Enhedslisten:

  • Indføre loft over huslejen
  • Bygge flere almene boliger, som almindelige mennesker har råd til at bo i
  • Understøtte muligheden for flere boformer i landdistrikterne 
  • Sikre, at der er nok studieboliger, der er til at betale på SU
  • Gøre det nemmere for seniorer at bo i bofællesskab og andre boformer med fokus på fællesskab

Trygge vuggestuer og børnehaver.

Vi ved, at de første år i livet er afgørende for børns udvikling og livsmuligheder. Derfor skal dagtilbud være et sted med ro, omsorg og tid til det enkelte barn – ikke stress og skemaer. Trygge vuggestuer og børnehaver kræver nok voksne, god tid og plads til alle børn.

DERFOR VIL ENHEDSLISTEN

  • Sikre minimumsnormeringer i alle institutioner – ikke kun på papiret.
  • Ansætte flere pædagoger, så der er nok faglighed til vores børn.
  • Styrke det pædagogiske arbejde med tid til forberedelse, fordybelse og forældresamarbejde.
  • Investere i tidlig indsats og forebyggelse, så alle børn får en god start på livet.

Alle børn har ret til en god barndom og en tryg hverdag.

Alt for mange børn mistrives i skolen. De føler sig forkerte, alene, og nogle ender helt uden for fællesskabet. Det skal vi lave om. Alle børn har ret til en tryg skolegang.

Det går ud over børnene, når skolen mangler tid og ressourcer. Forældre bekymrer sig om deres børns trivsel, lærere og pædagoger løber for stærkt, og alt for mange børn ender med fravær og nederlag.

Vi skal ikke gentage fejltagelsen fra den tidligere folkeskole- og inklusionsreform. Vi skal styrke folkeskolen, så vi sikrer ordentlig støtte til dem ,der har det svært. For der skal være tid og plads til alle børn.

DERFOR VIL ENHEDSLISTEN

  • Sikre flere lærere og pædagoger i klasserne. 
  • Sænke klasseloftet så der er færre elever i klasserne.
  • Styrke elev- og forældreindragelsen, så vigtig viden om barnet inddrages.
  • Styrke PPR og den tidlige indsats, så børn får hjælp, før problemerne vokser sig store.
  • Investere massivt i både almen- og specialområdet.

Folkeskolen skal være et sted, hvor alle børn føler, de hører til – uanset behov og baggrund.

I Enhedslisten tror vi på, at et retfærdigt samfund er et samfund, hvor vi løfter i fællesskab. Hvor børn, unge og voksne med handicap har samme muligheder som alle andre – i skolen, på jobbet og i fritiden. Det er et fælles ansvar at indrette et samfund, der er tilgængeligt for alle. For os handler handicappolitik om rettigheder, ligestilling og friheden til at bestemme over sit eget liv.

DERFOR VIL ENHEDSLISTEN

  • Sikre den nødvendige hjælp – uden afslag og lange omveje.
  • Gøre uddannelse og arbejdsmarked inkluderende og tilgængelig for alle.
  • Skabe byrum, boliger og transport, som alle kan bruge.
  • Forhindre profit på velfærd – omsorg skal ikke være en forretning.
  • Give hurtig adgang til hjælpemidler og ledsagelse, når behovet er der.

Kommunerne er centrale i den grønne omstilling, og vi skal rykke langt hurtigere på den lokale grønne dagsorden. Det kræver, at der er politisk vilje. Det gælder både i vores offentlige institutioner, i bylivet, på vejene og i vores forsyning. Den grønne omstilling skal ske på fællesskabets præmisser, og derfor skal borgerinddragelse og medejerskab være en central del af kommunernes klimahandlingsplaner. 

Derfor vil Enhedslisten:

  • Omstille til fossilfri energi
  • Sikre lokale borgere medbestemmelse og inddragelse i energiprojekter
  • Skabe bedre og billigere busser og toge
  • Lave flere cykelstier
  • Bygge solceller på tagene af offentlige bygninger
  • Spise mere klimavenligt i offentlige institutioner 
  • Stoppe kommunale investeringer i fossile selskaber

Kultur- og idrætslivet er et vigtigt samlingspunkt for fællesskab, bevægelse, kunstnerisk udfoldelse og samtaler. Derfor er det helt afgørende, at alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet. Vi skal udvide rammerne for deltagelse i kulturlivet, så økonomi ikke længere er en hindring for et godt fritidsliv. 

Derfor vil Enhedslisten

  • Sænke priserne på kultur- og idrætstilbud
  • Sikre mere støtte til lokale kultur- og kunstprojekter
  • Bevare og udbygge biblioteker og folkehuse
  • Gøre plads til idrætstilbud i byudviklingen
  • Hæve grænsen for retten til fripas

Mange danskere er afhængige af bus og tog for at kunne komme i skole, på arbejde eller på besøg hos familien. Den offentlige transport er vores fælles garanti for, at vi har frihed til at bevæge os rundt i landet, som vi har brug for. Samtidig er det den offentlige transport, der sikrer en grøn fremtid på transportområdet. 

Desværre er den offentlige transport blevet mindre og mindre tilgængelig – den er blevet dyrere, busruter i landdistrikterne bliver nedlagt og afgangene bliver færre. Det skal vi lave om på – der er brug for, at langt de fleste får muligheden for at træffe det grønne valg. Både for fællesskabet og for klimaet.

Derfor vil Enhedslisten:

  • Sikre flere busruter og flere afgange i landdistrikterne 
  • Gøre billetpriserne langt billigere, så alle har råd til at komme frem
  • Omstille til klimavenlig kørsel gennem elbusser, elektrificering af tognettet og samkørsel
  • Gøre bus og tog til et reelt alternativ, så flere lader bilen stå
  • Give busser, cykler og fodgængere forrang frem for bilerne i de store byer

De fleste af os prøver på et tidspunkt i livet at stå uden indtægt fra et job. Her skal vi kunne regne med, at vores fælles sikkerhedsnet træder til med hjælp og tillid. Når mennesket møder systemet, skal vi ikke mødes af kontrol og mistillid, men i stedet en hjælpende hånd. Det gælder uanset, om man er sygdomsramt, jobsøgende eller ramt af udsathed. 

Enhedslisten vil hjælpe mennesker ud af beskæftigelsessystemet på bedst mulig måde og videre i arbejde, uddannelse, fleksjob eller førtidspension for dem, der er for syge til at kunne arbejde. Samtidig skal ydelserne i beskæftigelsessystemet følge prisudviklingen, så arbejdsløshed og sygdom ikke fører til fattigdom.

Det offentlige sundhedsvæsen er vores fælles sikkerdsnet. Når vi bliver syge, skal vi kunne stole på, at hjælpen er der – hurtigt, tæt på og uden ekstra regninger.

I dag oplever alt for mange, at de må vente længe, rejse langt eller betale i dyre domme for den rigtige hjælp. Samtidig kan de rigeste købe sig til en plads forrest i køen, mens flere og flere tilbud bliver privatiseret, og dermed bliver til en forretning med fokus på profit frem for omsorg. Den udvikling skal vendes.

DERFOR VIL ENHEDSLISTEN

  • Sikre lige adgang og kortere ventetider. Vi vil af med de private sundhedsforsikringer, der skubber de mest syge bagerst i køen
  • Rykke sundhedstilbud tættere på dig. Der skal være nem adgang til den nødvendige hjælp – uanset hvor i landet vi bor.
  • Løfte psykiatrien. Der skal være tid, hænder og plads nok til ordentlig og omsorgsfuld behandling.
  • Gøre op med brugerbetaling. Ingen skal springe tandlæge og nødvendig medicin over, fordi de ikke har råd.
  • Stoppe profit på velfærd. Kapitalfonde og investorer skal ikke tjene penge på vores sygdom.

I Enhedslisten mener vi, at alle har ret til et trygt og værdigt seniorliv – uanset hvor meget man har på kontoen, eller hvor i landet man bor.

Enhedslisten vil skabe et samfund, hvor der er tid og overskud til at leve det liv, man gerne vil – også, når man er gået på pension. Et godt seniorliv handler om tryghed, fællesskab og frihed til selv at leve som man vil.

DERFOR VIL ENHEDSLISTEN

  • Stoppe stigningen i pensionsalderen. Ingen skal slides ned og tvinges til at arbejde til kroppen siger stop.
  • Hæve fagligheden med mere fagpersonale i ældreplejen. Ældre skal mødes af kendte ansigter og personale med tid og kompetencer. Derfor skal vi investere i bedre arbejdsvilkår og uddannelse, så flere får lyst til at arbejde i ældreplejen.
  • Forhindre privatiseringen af velfærden. Når ældreplejen bliver en forretning, går det ud over både kvalitet og retfærdighed. Vi vil have en stærk offentlig pleje, hvor alle får den hjælp, de har brug for – ikke kun dem med flest penge på kontoen.
  • Sikre flere ældreboliger med plads til særlige behov. Ventetiden på boliger for ældre med særlige behov er for lang, og det skal vi gøre noget ved. Boligen skal følge med behovet, så vi ikke går på kompromis med tryghed og sikkerhed.
Scroll to Top