Delprogram: Det mener Enhedslisten om kulturpolitik

Ret til kulturelle oplevelser og aktiviteter

 

Socialister er bevidste om betydningen af kultur. Kultur er en del af livet og kampen for det demokratiske, lige og bæredygtige samfund. Kulturpolitikken skal understøtte lige muligheder og deltagelse i fællesskaber.

 

Kultur er et omfattende begreb. Vi bruger ordet, når vi snakker om f.eks. kunst, medier eller idræt. Men kultur handler først og fremmest om de mange måder, vi som mennesker forholder os til hinanden og vores omverden som f.eks. vaner, normer og værdier. Denne kultur er til dels bestemt af samfundets konkrete udviklingshistorie, hvor produktionsmåden er afgørende for, hvordan samfundets institutioner indrettet, ligesom klimatiske forhold, ressourcemanglen og fremherskende religion spiller en rolle. Men kultur ikke statisk, og ændres i et samspil mellem samfundsmæssige udviklinger, magtforhold og menneskelig agens og levet liv, ligesom man heller ikke kan tale om f.eks. én national kultur, men mange indbyrdes forbundne kulturer.

 

Enhedslisten ønsker kulturelle aktiviteter der debatterer de store spørgsmål i livet og fremmer frihed, lighed, solidaritet, bæredygtighed, feminisme og glæden ved livet. En socialistisk kulturpolitik modvirker det borgerlige samfund, dets forbrugerisme, magtbegær, ”den kloge snyder den mindre kloge”-mentalitet.

 

Kulturpolitikken skal åbne muligheder for det undersøgende, det forunderlige og overraskende, som udfordrer vores opfattelser af verden, af os selv og hinanden. Kultur er vigtig for at udvikle vores sociale bevidsthed. Kunsten taler direkte til vores sanser, følelser og intellekt. Kunst styrker empati og indsigt. Kunsten er et værktøj for radikal forandring. Kunst kan fremme den solidaritet, som er nødvendig i den daglige kamp for et økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt samfund.

 

Enhedslisten støtter fællesskab og humanisme. Vi bekæmper fremmedgørelse og menneskelig isolation. Økonomiske interesser begrænser mangfoldigheden og fornyelsen. Det kræver en særlig indsats at sikre tilgængelig kultur og ytringsfrihed for mennesker med særlige behov. Alle skal have adgang til at nyde og deltage i mange forskellige slags kulturelle aktiviteter. Vi ønsker fri og lige adgang til kunst, kultur og idræt overalt. Og kunstnerne skal have ordentlige leve- og arbejdsvilkår.

 

Enhedslisten arbejder i et globalt perspektiv på, at kulturer og sprog kan modstå den kulturimperialisme der kommer fra dominerende lande. Internationale kulturelle relationer skal gennemsyres af solidaritet med de underprivilegerede.

 

Enhedslisten støtter foreningers og netværks betydning for demokratisk dannelse og deres arbejde med kunst, kultur og idræt, samt kooperativer, kunstner- og samfundsejede virksomheder. Den kulturelle mangfoldighed sikres af mennesker og ikke af kommercielle interesser. Derfor er offentlig støtte nødvendig. Nytænkning skal blomstre. Der skal stilles kritiske spørgsmål og vi skal udfordre vante forestillinger og fordomme og styrke til forandring af vores omgivelser. Kulturen har en vigtig rolle for den enkeltes og fællesskabets udvikling.

 

Der skal være adgang til kulturtilbud over hele landet, også uden for de større byer. Dette skal fremme ved en kulturpulje, som kommuner kan søge medfinansiering fra.

 

Danmark må fremme mellemfolkelig kommunikation og forståelse via kulturmøder, film, litteratur og udstillinger fra hele verden, samt sprogkurser og udvekslings-programmer. Det befordrer mellemfolkelig forståelse, social forandring og fred i verden.

 

Danmark er et multikulturelt samfund, hvor åbenhed, samarbejde, menneskerettigheder og demokrati er vigtigt for mangfoldighed og integreret udvikling. Det er vigtigt, at der er løbende dialog mellem forskellige grupper i samfundet.

 

Folkelig aktivitet

Kulturlivet fremmer møder på tværs af kulturelle og sociale lag. Der skal være rum for almindelige menneskers aktiviteter ved siden af den professionelle kultur. Foreningslivet og idrætten er en væsentlig del af det lokale kulturliv. Derfor skal der sikres gode vilkår for folkelige aktiviteter, f.eks. gadeaktiviteter, fester, byhaver og øget borgerindflydelse.

 

Det er vigtigt for demokratisk udvikling at sikre gratis mødesteder. Medborgerhuse i lokalområdet er ved siden af folkeskolen vigtige lokale kulturcentre. Amatørteater, musik-øvesteder, ungdomsklubber, værkstedsmødesteder og kunst- og musikspillesteder er eksempler på tilbud i lokalområdet.

 

Brugerstyrede kulturhuse med værksteder og øvelokaler er en vigtig del af det lokale kulturmøde. I mange byer er der en skov af folkelig aktivitet. De kan have udgangspunkt i foreninger, grupper, arbejdsløshedsprojekter, sociale netværk, fagforeninger, ungdomsklubber, idrætsklubber eller initiativer, der inddrager multikulturelle elementer. Disse miljøer skal støttes.

 

Idræt

Idræt er en betydningsfuld del af kulturlivet. Idræt er vigtig for sundhed, folkeoplysning, integrationsbestræbelser og samspil med andre mennesker. Nedbringelse af de offentlige sundhedsudgifter er en af flere grunde til, at samfundet bør stille gratis idrætsfaciliteter til rådighed. Kommunerne er i dag kun forpligtet til at stille gratis faciliteter til rådighed for idrætsforeninger. Enhedslisten prioriterer altid bredde-idrætten overfor elite-idrætten.

 

Parker, idræts- og legepladser ved tætte beboelsesområder er vigtige.

 

Folkeoplysning

Folkeoplysningen er en hjørnesten i kulturpolitikken. Enhedslisten vil arbejde for at lette adgangen til deltagelse i folkeoplysende aktiviteter. Højskoler, oplysningsforbund, foreninger, biblioteker og museer spiller en central rolle i lokalt kulturliv. De er vigtige for såvel den enkeltes personlige som forskellige gruppers fælles udvikling og fri udfoldelse og for en demokratisk udvikling.

 

Folkebibliotekerne skal være knyttet til lokalsamfundene for at styrke hele befolkningens lige, frie og gratis adgang til oplysning og kulturel aktivitet. Tidssvarende digitale tilbud som e-bøger og opslagsværker er en central forpligtelse for bibliotekerne og bør findes i alle kommuner. Gratisprincippet for biblioteksbenyttelse og udlån skal sikres.

 

Bibliotekerne skal være åbne når folk har tid. Et veluddannet personale er centralt for god formidling af viden og kultur. Derfor er det helt betjeningsløse bibliotek ikke fremtidens bibliotek. For at styrke det lokale sammenhold bør folkebibliotekerne have mulighed for andre lokale aktiviteter såsom byttecenter og samspil med medborgerhuse.

 

Museernes centrale rolle for forskning i og formidling af kulturarven skal styrkes, herunder digitaliseringen deraf. Der skal være gratis adgang til museer med offentlig støtte.

 

Gennem vandreudstillinger kan man fremme den lige adgang til kultur.

 

Fortidsminder er mange steder under pres fra bl.a. landbrug og anden erhvervsaktivitet. Fortidsminderne skal beskyttes bedre.

 

Formidling til børn og unge

Grundlaget for at blive aktiv i kulturlivet lægges i barndom og ungdom. Forudsætningen er et tidligt møde med kulturen. Kulturinstitutioner med statsstøtte bør derfor forpligtes til at formidle deres kunst og i daginstitutioner og skoler. Børn og unge skal møde kunstnere og formidlere i deres dagligdag. De kunstneriske fag bør styrkes i hele uddannelsessystemet. Vi skal tilbyde et kulturklippekort til børn og unge fra fattige familier.

 

De elektroniske medier

De elektroniske massemedier har en fremtrædende rolle i kulturlivet. Ikke blot radio og tv, men hele IT-udviklingen er afgørende for vores kulturelle udvikling. Den teknologiske udvikling giver mulighed for mere information, viden og global formidling, men den kan også føre til isolation, manipulation og fremmedgørelse.

 

Sociale medier spiller en stor og nogle gange problematisk rolle og især i forhold til børn og unge. Sektoren er i høj grad reguleret af store amerikanske virksomheder og fremmer en pseudo-virkelighed med konkurrencementalitet, stress og psykisk sårbarhed til følge. Det offentlige modspil er kvalitetsbaserede public service-medier.

 

De offentligt ejede medier skal:

  • være uafhængige og omfattet af et politisk armslængde-princip
  • være alsidige med såvel brede som smalle tilbud
  • på en afbalanceret måde formidle kultur fra hele verden
  • bidrage til et folkeligt og demokratisk engagement
  • lægge vægt på nordisk kunst, kultur og sprog
  • imødekomme særlige kulturelle behov og indgå i en gensidig berigelse og inspiration mellem de forskellige kulturer
  • udbygge de lokale og regionale ikke-kommercielle tv- og radiostationer
  • understøtte åbne standarder og Open Source
  • ikke overflødiggøre udbredt udstyr ved fjernelse af f.eks. FM radio
  • sikre kildebeskyttelse og ytringsfrihed
  • udbygge streaming og bedre on-demand tjenester, fx ved længere liggetider hos DR og

en børne-applikation. Programmerne må ikke ligge bag en betalingsmur. DR har et arkivsystem, som er gratis tilgængelig, som kan bruges hertil, og også kan bruges i en nordisk satsning.

 

De elektroniske medier og internettet giver mulighed for stor folkelig deltagelse i produktion, blogging mv. Dette skal støttes ved at gøre internettet gratis tilgængeligt for alle i god kvalitet i offentligt ejede net, også i tyndt befolkede områder. Der skal etableres et nordisk alternativ til eksisterende kommercielle sociale medier.

 

Reklamer er generelt manipulerende og forbrugsskabende, og dette forhold bliver endnu værre, når reklamevirksomhed er ved at overgå til store udenlandske monopoler, som ikke betaler skat i Danmark. De berøver medier som aviser og radio og TV væsentlige indtægter. Udenlandske reklameagenter skal beskattes. Vi skal støtte lokale medier.

 

Enhedslisten arbejder for udbredelsen af åbne standarder indenfor IT. Disse er med til at sikre, at både det offentlige og private har lige muligheder for at benytte gratis Open Source programmer på dansk. Det modvirker afhængigheden af de multinationale monopolvirksomheder på området. Sproget dansk kan understøttes på verdensplan ved på Internettet og ved internationalt udviklede programmer at støtte standarder og Open Source løsninger.

 

Økonomi

Kunst og kultur skal støttes af offentlige midler. Stat, kommuner, og regioners offentlige kulturmidler udgør for tiden kun få procent af de samlede offentlige udgifter.

 

Fællesråd i form af ungeråd, musikråd, integrationsråd, kulturråd osv. kan sikre armslængde-principperne ved fordeling af midler, finansieret gennem skat. Private fonde skal ikke dominere prioriteringen af de kulturelle aktiviteter. De støtter kulturen med store beløb, men de penge er de i besiddelse af på grund af firmaskattefradrag på 104 % og skattefritagelse. Vi ønsker en øget beskatning af fondene, der skal gå til de ovenfor nævnte brugerstyrede aktiviteter.

 

Vi skal lægge vægt på turisternes behov fremfor erhvervslivets. Turister kan i nogen grad hjælpe til at udbrede lokale grønne og kulturelle løsninger internationalt – og omvendt. Derfor skal der investeres i turisme og kultur. Især skal der gives flersproget adgang til lokal kultur både til gavn for herboende med andet sprog end dansk og turisterne. Ekstra indtægter ved øget turisme inkl. skatter og afgifter skal delvist anvendes til kulturstøtte.

 

Kunsten og kunstnerne

God kunst udvider bevidstheden og frigør fra undertrykkende livs- og tankeformer. Derfor er den betydningsfuld og skal støttes af samfundet. Det 20. århundredes avantgardebevægelser har vist vejen for demokrati og ytringsfrihed. De fleste byggede på et socialistisk grundlag. Der skal være plads til kunst, som yder modstand imod det etablerede og mod alle former for politiske, økonomiske og religiøse autoriteter.

 

Formidlingen af kunst er altafgørende for at bibringe befolkningen en almen dannelse og udvidet æstetisk dømmekraft. Formidlingen af billedkunst bliver ikke praktiseret tilpasset alder. Undervisningsinstitutionerne i kunst fra børnehave til universitet og akademi bør efterses i forhold til mesterlære-princippet. En dygtig lærers indflydelse på individets dannelse er uvurderlig.

 

Kunsten og æstetikken skal integreres i hverdagslivet, i boligarkitekturen, i skoler, uddannelsesinstitutioner, på hospitaler og arbejdspladser, og i den globale verden. Det kan blandt andet ske ved at afsætte et større beløb til såvel den arkitektoniske kvalitet som til kunstnerisk udsmykning.

 

Vi ønsker gode forhold for produktion og salg af kunstnernes værker. Ophavsretten er i dag afgørende for sikring af skabende kunstneres økonomiske grundlag, men kan også misbruges af kommercielle interesser. I perioder hvor kunstnere ikke producerer særlig meget, har få og løse ansættelsesforhold, eller svært ved at afsætte deres værker, skal økonomiske støtteordninger træde til. Dagpenge-systemet skal kunne rumme og sikre kunstnerne mellem deres ofte atypiske ansættelsesforhold. Og kunstnerne skal behandles på lige fod med andre faggrupper, når de udfører arbejde for det offentlige.

 

Vi ønsker bedre skatteforhold for kunstnerne. Udgifter til videreuddannelse, fx master-uddannelse skal være fradragsberettigede. Særligt udsatte på institution, fx på plejehjem, hospitaler og bosteder skal have støtte til at kunstnere kan formidle og optræde.

 

Vi ønsker en almendannende og erkendelsesfremmende kunst- og kulturundervisning. Uddannelse af kunstnere og kulturformidlere skal støttes, også på lokalt niveau med kunstskoler, der også giver bedre muligheder for at komme ind på de videregående kunstneruddannelser.

 

Kunst beriger os. Kunst kan udfordre magthaverne, og viser vej mod et mere retfærdigt samfund, hvor overforbrug er elimineret og respekten for naturen genetableret. Kunsten skal hjælpe os hen til et smukkere sted, hvor skabende virksomhed, kærlighed og fred er kerneværdier.

 

Godkendt af Enhedslistens hovedbestyrelse d. 31. august 2019

Alle programmer