Delprogram: Feminisme er kampen for Frigørelse

I Enhedslisten er vi feminister, fordi vi ønsker frihed og lige muligheder for alle. Vi vil et samfund, hvor der er frihed til at træffe egne valg og skabe sin egen fremtid. Et samfund, hvor vi alle på lige fod kan deltage i alle dele af samfundet og demokratiet. Et samfund med frihed til at være den du vil være. I dag begrænses vores muligheder for at realisere drømme og få indflydelse på demokratiet af vores køn, økonomi, hudfarve, seksualitet og de omstændigheder, vi fødes ind i og lever under. Uligheden skaber ufrihed for os alle og begrænser vores muligheder.

Vi lever i et kapitalistisk samfund, der profiterer på at skabe splid mellem mennesker. Og vi lever i et samfund der stadig er præget af kønsroller og ulighed mellem køn. I Enhedslisten er vi feminister, fordi vi vil bygge et samfund baseret på stærke fællesskaber, lighed, solidaritet og bæredygtighed.

Feminisme er lige muligheder og frigørelse for alle

I dag er der hverken ligestilling i Danmark eller globalt. Kvinder får fortsat mindre løn end mænd, har mindre politisk indflydelse, og rammes økonomisk hårdere af ulighed og velfærdsforringelser. Kvinder udsættes i massiv grad for vold fra mandlige partnere, og lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner udsættes for overgreb og chikane. Mænd besidder stadig langt størstedelen af samfundets topposter i politik, erhvervsliv og samfundsinstitutioner, og optræder mere i medier, kultur og den offentlige debat. På andre områder er der mænd der rammes skævt fx af dårligere sundhedstilstand, kortere levetid og manglende ligestilling, fx når det gælder barsel. Og alle mennesker begrænses af kønsroller. At kæmpe for feminisme og ligestilling er derfor at kæmpe for alle.

Både i Danmark og globalt ligner de dominerende grupper i samfundets top hinanden alt for meget. Det er en meget lille gruppe af mennesker, der i dag har væsentlig mere økonomisk, social og kulturel magt end andre. Det har de både i kraft af økonomi og adgang til ressourcer, men også i forhold til arv, uddannelse, etnicitet, seksualitet og køn. Den magtubalance præger vores samfund, og betyder, at nogen har færre muligheder end andre. Det betyder ulighed i adgangen til indflydelse, deltagelse og den måde vi kan leve vores liv. Den ulighed rammer i særlig grad kvinder og andre der ikke ligner samfundets top.

Det kræver et opgør med det borgerlige kapitalistiske samfunds normer om, hvad kvinder og mænd kan og skal.

Feminisme handler ikke kun om lige rettigheder, men også om lige muligheder og ligeværd. Feminisme er ikke kønnenes kamp mod hinanden, men derimod en fælles frigørelseskamp for alle.

Feminisme er et opgør med tanken om, at mennesker kan kategoriseres ud fra deres køn og et opgør med de strukturer og den kultur, der reserverer førersædet til ét køn, én klasse og én hudfarve.

Feminisme handler om frihed for alle.

Velfærd øger ligestillingen

Kvinde- og arbejderbevægelsen lagde grundstenene til billige daginstitutioner, plejehjem, gratis uddannelse og et offentligt sundhedsvæsen, og tilkæmpede sig retten til barsel, børnepenge og kontanthjælp. Vores fælles velfærd har været altafgørende for at skabe mere tryghed, lighed og frihed for os alle, men har spillet en særlig rolle for kvinder, fordi det har gjort det lettere for kvinder at være økonomisk uafhængige, og fordi det har løftet mange byrder delvist væk fra kvinders skuldre i familierne.

Men vi er slet ikke i mål. Fattigdom og ulighed rammer mennesker forskelligt. Udsatte grupper, der kæmper med diskrimination og undertrykkelse, rammes ekstra hårdt. Det gælder uanset om du er kvinde, har en anden hudfarve end hvid, eller er LGBT+-person. EU er motor for den nyliberalisme, der giver markedet større råderum. Med sin finanspagt, som Folketinget har tilsluttet sig, er landene forpligtet til en stram økonomisk politik, mindre offentlig sektor og flere privatiseringer. Det betyder benhård styring af kommuner og regioner med deraf følgende forringelser i den sociale service og velfærden. Det rammer især kvinder, der er afhængige af en god offentlig sektor som ansatte og som brugere, og det har betydet flere lavtlønnede jobs, usikre arbejdsforhold og arbejdsløshed. Når velfærdssamfundet forringes og lave sociale ydelser betyder, at arbejdsløshed eller sygdom kan føre til fattigdom, så rammer det ofte kvinder særligt hårdt. Mange kvinder er i forvejen sat bagud, fordi de oftere har deltidsjobs og lavtlønsjob, eller er enlige forsørgere. Og når det offentlige svigter, vuggestuen indfører ekstra lukkedage og hjemmeplejen ikke har tid, så er det oftest kvinder, der tager over. Derfor hænger feminisme uløseligt sammen med kampen mod mod privatiseringer, nedskæringer og nyliberalisme, der angriber vores velfærd og forhindrer omfordeling. Derfor arbejder Enhedslisten for at det offentlige hjemtager de opgaver, der er blevet udliciteret og privatiseret. Og vi arbejder for at udvide de kollektive velfærdsordninger, så de kommer til at dække flere områder end de gør i dag og har gjort tidligere.

Hovedparten af de ansatte indenfor den offentlige velfærd er kvinder, der skal løfte stadig flere opgaver med færre hænder. Nedskæringer, udliciteringer, samt bureaukrati og kontrol skaber dårligere arbejdsforhold og arbejdsmiljø for de ansatte. I Enhedslisten arbejder vi for at der ansættes flere i den offentlige velfærd, og at de ansatte og brugerne i fællesskab kan bestemme, hvordan ordningerne skal indrettes lokalt.

Den kapitalistiske økonomi har ikke skabt kønsrollerne og uligheden mellem kønnene, men arbejdsgiverne kan drage fordel af uligheden, eksempelvis gennem en økonomisk gevinst ved at kvinder arbejder til en lavere løn og samtidig løfter størstedelen af opgaverne i hjemmet. Samtidig er det sværere at gøre op med ulighed og diskrimination, hvis vi splittes ad over vores forskellige livsvilkår. Derfor handler feminisme også om solidaritet og sammenhold. Det er langt mere effektivt at bekæmpe uretfærdigheder sammen end at slås hver for sig. Derfor er Au-pair pigers arbejdsvilkår, transpersoners sundhedsbehandling, et stærkt velfærdssamfund og kampen mod hverdagssexisme også én og samme sag.

Økonomisk omfordeling og bekæmpelse af ulighed hænger uløseligt sammen med feminisme. Feminisme og socialisme går for Enhedslisten hånd i hånd.

Feminisme er et mangfoldigt arbejdsmarked

Alle skal have lige adgang til og lige vilkår på arbejdsmarkedet. Muligheden for at forsørge sig selv og være økonomisk uafhængig er fundamentalt for at kunne træffe egne valg.

Mange mennesker falder helt uden for arbejdsmarkedet. Det kunne man ændre på, hvis vores arbejdsmarked i højere grad indrettes med plads til mangfoldighed. Mennesker med mentale og fysiske funktionsnedsættelser, og mennesker som slås med sygdom eller sociale problemer, har ofte brug for mere fleksible vilkår på uddannelser og arbejdspladser. Men selv for dem, der er i arbejde, er det danske arbejdsmarked socialt og økonomisk opdelt. Det rammer ofte kvinder.

Uligeløn er kilde til ulighed, og et enormt problem i Danmark fortsat. Når sygeplejersker, SOSU’er og butiksassistenter får lavere løn end andre fag med tilsvarende uddannelseslængde, så skyldes det blandt andet, at vi som samfund værdisætter arbejde, der traditionelt udføres af kvinder, lavt. Det gør vi på trods af, at de erhverv er akkurat lige så samfundsbærende og værdiskabende, som de klassiske ”mandefag”.

I Enhedslisten arbejder vi for et opgør med det kønsopdelte arbejdsmarked. Det skal blandt andet ske gennem et uddannelsessystem der modvirker at børn og unge føler, at de skal vælge karrierevej på baggrund af køn, og som modvirker ideen om at der er forskel på hvad man er ”god til” baseret på ens køn. Det skal også ske gennem en kulturændring i vores samfund, hvor vi i højere grad anerkender alle de vigtige arbejdsopgaver der bærer vores samfund. En anerkendelse der også skal kunne mærkes på lønnen, der som minimum bør være lige for fag med samme uddannelseslængde. I praksis betyder dette at mange af de fag hvor der arbejder flest kvinder i dag, skal have et ekstra løft i både løn og anerkendelse. Dette vil også være et skridt på vejen til at opnå ligeløn.

Udover det kønsopdelte arbejdsmarked, ser vi også at kvinder langt oftere arbejder på deltid, tager barsel eller andre former for orlov for at varetage omsorgsopgaver overfor børn og andre familiemedlemmer. Det betyder at der opstår en ulighed i pensionsopsparinger og livsindkomst. Og samtidig skaber det ulighed på arbejdsmarkedet, fordi arbejdsgiverne ofte regner med at kvinderne tager barsel, barns sygedage og omsorgsdage. Omvendt betyder den ulige løn, at det i den enkelte familie ofte bedst kan betale sig, at det er kvinden der skruer ned for karrieren og tager sig mest af hjemmet. På den måde fastholdes og forstærkes uligheden mellem køn i både familie- og arbejdsliv.

Enhedslisten arbejder for en generel nedsættelse af arbejdstiden for alle. På den måde kan vi sikre at arbejdet fordeles i stedet for at nogle arbejder meget, mens andre er nødt til at gå på deltid for at få hverdagen til at hænge sammen i hjemmene. Samtidig arbejder vi for at flere omsorgspersoner kan deltage i det daglige omsorgsarbejde med børn f.eks. i forbindelse med sygedage. Vi arbejder for en ligestillet barsel, der både stiller kønnene lige og også udvider muligheden for at være flere end to der deles om barselsorloven. Oprettelsen af en central barselsfond med fuld dækning kan være et skridt på vejen til at nå dette mål. Nedsat arbejdstid og ligestillet barsel vil også give børn bedre mulighed for at være sammen med flere omsorgspersoner end deres mor.

Et særligt problem er forholdene for unge under uddannelse. I dag presser dårlige studievilkår for studerende med børn, dårlige økonomiske vilkår, dårlige boligforhold, fremdriftsreformen mm. unge til at skulle fravælge børn i deres studietid, og får de børn er der større risiko for, at de falder fra deres uddannelser. Enhedslisten kæmper for ligestilling mellem unge under uddannelse og unge på arbejdsmarkedet, så studerende sikres ret til graviditetsorlov og efterfølgende barselsorlov på en ydelse svarende til fuld dagpengesats, så de unge ikke presses til øgede studielån blot fordi de får børn. Da det er vanskeligere at tage studiearbejde for studerende med små børn, skal alle studerende med hjemmeboende små børn igennem deres resterende studietid have ret til dobbelt SU. Alle studerende med børn skal ligeledes være sikret ret til kollegielejligheder med plads til børn, i tilknytning til alle større uddannelsesinstitutioner skal der være daginstitutioner og der skal være mulighed for i perioder at uddanne sig på deltid.

Ulighed på arbejdsmarkedet er ikke en naturlov. Vi kan gøre meget her og nu. Vi kan gøre arbejdsmarkedet langt mere mangfoldigt og inkluderende.

Transpersoner skal ikke sorteres fra ved jobsamtalen. Mandlige vuggestuepædagoger skal ikke mistænkeliggøres. Kvinder skal ikke diskrimineres, fordi arbejdsgivere er bange for, at de går på barsel. Og kvinder med migrantbaggrund skal ikke rammes af sexisme og racisme.

Et opgør med diskrimination kræver sammenhold blandt de ansatte både på de enkelte arbejdspladser og på tværs af arbejdsmarkedet. Det kræver stærke faglige fællesskaber. Fagbevægelsen må kræve at de lavtlønnede og kvinderne får mest ved overenskomstforhandlingerne indtil vi har opnået ligeløn, ligesom der må fokus på at migrantarbejdere garanteres samme løn og arbejdsvilkår som indfødt arbejdskraft. Vi må bekæmpe diskrimination og chikane ved at stå solidarisk sammen i faglige fællesskaber om at kræve lighed og plads til alle.

Feminisme er ligeløn, et lige og inkluderende arbejdsmarked, samt langt mere fritid.

Feminisme er opgør med kønsrollerne

Overalt i samfundet mødes vi med forskellige forventninger til, hvordan vi er som mennesker og hvad vi er gode til, baseret på udseende eller køn. Det starter allerede i barndommen, både i familier, i daginstitutioner og i skolen. De forskellige forventninger er udtryk for normer og kultur der er kendetegnet ved, at vi sjældent tænker over dem eller bemærker dem, da de netop opfattes som det »normale«.

Det betyder også at vi får ris eller ros for forskellige ting, afhængig af hvad der opfattes som passende for drenge eller piger. Denne form for forskelsbehandling kan ligefrem give sig udslag i mobning, udelukkelse fra fællesskaber, eller vold og overgreb, f.eks. over for kvinder med en aktiv seksualitet. Det kan også påvirke os til at efterstræbe urealistiske skønhedsidealer eller kønsstereotype idealer for, hvordan vi skal være forælder. Disse normer indskrænker individets frihed til at være den man ønsker. På den måde lærer vi at tilpasse os de kønsroller som samfundet forventer af os. Det er med til at fastholde og retfærdiggøre den ulighed mellem køn, som vi ser på arbejdsmarkedet og på magtpositioner i samfundet.

Samtidig fremstilles det heteroseksuelle parforhold og den traditionelle kernefamilie som normen i store dele af det undervisningsmateriale elever og studerende møder. Øvrige seksuelle orienteringer, kønsidentiteter, familieformer- og samlivsformer er enten fraværende eller behandles perifert som afvigelser fra normen. Enhedslisten arbejder for at et ukønnet og normkritisk perspektiv indarbejdes i alle dele af uddannelsessystemet og i daginstitutionerne. Børn, elever og studerende skal fra vuggestue til videregående uddannelse præsenteres for alle former for kønsidentiteter, seksuelle orienteringer og samlivsformer. Ligeledes bør man på arbejdspladser og i andre institutioner arbejde aktivt med at konfrontere og nedbryde stereotype forestillinger om køn og seksualitet, for at sikre at den enkelte kan udfolde sig som den de er.

Frihed fra kønsrollerne handler også om frihed til at vælge noget andet end det ens familie ønsker eller forventer. Mange unge oplever at deres forældre eller andre familiemedlemmer forsøger at kontrollere hvem de må blive kærester eller venner med, hvilket tøj de må have på, hvornår de må gå udenfor hjemmet eller hvilke sociale sammenhænge de må indgå i. Nogle kvinder oplever også at deres partner eller ægtefælle forsøger at kontrollere dem på lignende vis. I Enhedslisten arbejder vi for, at samfundet skal sikre alle muligheden for at komme væk fra familier eller ud af parforhold som begrænser deres frihed. Unge skal have flere rettigheder, herunder økonomisk og de skal sikres muligheden for at flytte væk fra deres forældre. Krisecentre og andre exit-programmer skal udvides og forbedres

Feminisme er retten til at bestemme over egen krop

Den enkeltes ret til at bestemme over sin egen krop er en af de vigtigste frihedsrettigheder. Denne selvbestemmelse er desværre endnu ikke en selvfølge. På verdensplan kæmpes der stadig for retten til abort, retten til seksuel selvbestemmelse, til at klæde sig som man vil, og til at udtrykke sit køn i overensstemmelse med egen opfattelse. Vi er nået langt i Danmark, men der er fortsat vigtige problemstillinger, hvor retten til egen krop ikke er en selvfølge.

I Enhedslisten ønsker vi gratis og fordomsfri adgang til sundhedsvæsenet. Det betyder blandt andet at vi vil sikre retten til fortsat at kunne starte, gennemføre eller afbryde en graviditet. Det betyder også at vi vil sikre mennesker med handikap adgang til de sundhedsteknologiske redskaber de efterspørger for at de kan udfolde deres liv sådan som de selv vælger. Det betyder at vi vil sikre transpersoners ret til selvbestemmelse over egen krop gennem hele livet. Og det betyder at vi arbejder for at der ikke foretages ensrettende operationer på børns kønsdele før de selv kan træffe et valg.

Retten til at bestemme over egen krop omfatter også hvad man vælger at beklæde den med, uanset om det er bh’er, burkini, jakkesæt eller hijab. Vi er modstandere af alle forsøg på kontrollere menneskers påklædning, uanset om det kommer fra familier, religiøse ledere, arbejdsgivere eller politikere.

Feminisme er frihed fra vold og overgreb

Frihed til at forme sit eget liv betyder også, at vi som samfund skal sikre, at ethvert menneske kan deltage i den offentlige debat og færdes frit og trygt i det offentlige rum og på arbejdspladserne. I dag oplever mange at blive udsat for hån, trusler eller direkte vold på baggrund af deres seksualitet, hudfarve eller religion, fordi de er transpersoner, fordi de træffer andre valg end hvad der er normen for deres køn, eller fordi de er kvinder. Det skal der gøres op med. Det gælder også i familier. På trods af oplysningskampagner og rådgivning er partnervolden udbredt. Danske hjem er for kvinder stadig et farligere sted at opholde sig end øde gader og mørke parker. Det er lykkedes at få oprettet krisecentre, men ikke lykkedes at få brudt mønstrene. I retssystemet tages der stadig udgangspunkt i at man først skal sige nej til sex, før der er tale om voldtægt. Det skal vendes på hovedet. Ingen har ret til at røre ved andre mennesker uden at de først har fået et ja. Kvinder, der har været udsat for vold på arbejdspladsen, skal have mulighed for at få erstatning. Desuden skal der fokus på, at mange kvinder er ansat i stillinger i det offentlige med høj risiko for vold og endda død. En kvindelig dræbt SOSU-assistent er et lige så stort tab, som en mandlig soldat eller politimand dræbt i tjeneste.

Familier og fællesskaber

I dag er det ofte kun lønarbejdet i den private sektor der bliver opfattet som arbejde, der skaber værdi. Men der bliver også lagt vigtigt arbejde mange andre steder end på arbejdspladsen. Det gælder for eksempel i hjemmene hvor der blandt andet laves mad, vaskes tøj og passes børn. Det er vigtige omsorgsopgaver som vores samfund ikke kan undvære. Og samlet set er det stadig kvinderne, der står for størstedelen af dette arbejde i hjemmene

Samtidig er vores samfund i høj grad indrettet med udgangspunkt i den traditionelle kernefamilie, som anses som den ”normale” familieform. Man ser på den måde bort fra, at halvdelen af alle børn i dag lever på anden vis. Med én forælder, flere forældre, bedsteforældre, forskellige hjem eller flere omsorgspersoner, der former deres liv og fremtid. Rigtig mange voksne vælger andre slags kærlighedsforhold, at leve alene eller i fællesskaber med andre voksne og børn, og regnbuefamilier trives i alle former.

Når samfundet stadig er indrettet med udgangspunkt i kernefamilien, skaber det ulighed og ufrihed. Den gensidige forsørgerpligt kan gøre det svært at forlade en partner. Regler om sambeskatning, arv, forsikringer og meget andet gør det svært at leve sammen på andre måder end i en kernefamilie. Det er stadig ikke muligt at være flere end to mennesker om at deles om forældremyndighed. Reglerne for familiesammenføring favoriserer kernefamilier. Og også boligmarkedet er i høj grad indrettet til at man bor sammen i kernefamilier, både hvad angå boligernes indretning, priser og reglerne for hvem der kan leje.

Det er nødvendigt at skabe rammerne for langt mere mangfoldige måder at bo og leve sammen på. Det skal vi gøre ved at understøtte kollektive løsninger. Ved at bygge boliger der både kan rumme forskellige familietyper og som kan gøre det lettere at skabe hverdagsfællesskaber, hvor man hjælpes ad med f.eks. madlavning og børnepasning. Ved at sikre gratis madordninger i skolen, børnehaven eller på arbejdspladsen. Ved at understøtte dele- og bytteordninger med biler, værksteder, babytøj og meget andet. Det er løsninger som aflaster og giver langt bedre muligheder for et sundt og bæredygtigt forbrug end når hver familie står for madlavningen selv eller skal købe nyt hver gang. Det er også løsninger som kan understøtte en mere lige fordeling af arbejdet og ansvaret for samfundets omsorgsopgaver.

Skattelovgivning, sociallovgivning og familielovgivning skal også indrettes på, at børn kan have flere omsorgspersoner og flere forældre, at mange vælger at leve anderledes end den klassiske kernefamilie, og at man skal have individuelle økonomiske rettigheder, så man både har økonomisk mulighed for at forlade en partner, og så man ikke stilles økonomisk ringere ved at leve sammen uden at udgøre en kernefamilie.

Feminisme er for alle

Feminisme er en frigørelseskamp for lighed og mod fordomme, undertrykkelse og diskrimination. Men undertrykkelse sker ikke kun på baggrund af køn. Mange mennesker oplever også at blive diskrimineret på baggrund af deres hudfarve, deres religion, deres seksualitet, farven på deres pas eller fordi de er transpersoner. For nogle bliver der tale om en kombineret undertrykkelse, hvis de f.eks. både er kvinder, har et handikap og er lesbiske. Det skyldes at muligheden for at udtrykke sit køn og udfolde sin seksualitet forbundet. Mange oplever at samfundet begynder at stille spørgsmålstegn ved deres seksualitet, hvis de vælger at udtrykke deres køn på en anden måde – omvendt oplever mange lesbiske, bøsser og biseksuelle, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved deres kønsidentitet på grund af deres seksualitet. Feminisme handler om frihed og lighed for alle og derfor er det nødvendigt at tage højde for de komplekse og kombinerede former for undertrykkelse. Ingen er frie, før alle er frie.

På tværs af kultur og religion er der mange fællestræk ved den måde undertrykkelse på baggrund af køn og seksualitet udfolder sig. Ulighed i familien og på arbejdsmarkedet, krænkelse af retten til selvbestemmelse over egen krop, vold og seksualiseret vold, samt opdragelsen ind i snævre kønsroller, er eksempler på dette. Men det betyder ikke at alle kvinder i verden oplever undertrykkelsen på samme måde. F.eks. kan kampen for adgang til prævention og abort være lige så central for nogle kvinder, som kampen for at undgå tvangsaborter eller tvangssterilisering er for andre. Det er en fælles kamp for retten til egen krop, som tager forskellig form i forskellige kontekster. Ofte er det på grund af global ulighed, racisme eller klasseforhold at kampen antager forskellige former. En fælles feministisk kamp må tage hensyn til hvordan undertrykkelsen opleves af forskellige grupper, uden at gå på kompromis med at vi kæmper for frigørelse for alle.

I Danmark oplever vi i stigende grad racisme og diskriminerende lovgivning der rammer flygtninge og etniske minoriteter hårdt. For nogle kvinder betyder det at de havner i en situation, hvor de bliver endnu mere afhængige af deres partner, end andre kvinder i samfundet. Det kan være fordi de fratages muligheden for at have en selvstændig indkomst, eller fordi muligheden for at sikre tryghed for dem selv og deres børn afhænger af regler for familiesammenføring, som betyder at de er nødt til at blive sammen med deres mand. Det kan også være fordi sprogbarrierer, racisme på arbejdsmarkedet eller boligpolitikken betyder, at de havner i en isoleret situation og har svært ved at skabe sig et netværk der rækker ud over familien eller ægtefællens netværk. På denne måde kan racismen i samfundet betyde at nogle mennesker oplever undertrykkelsen på baggrund af køn endnu stærkere. Derfor er kampen mod samfundets racisme også en feministisk kamp.

Samtidig er højreorienterede kræfter, der tidligere har modarbejdet ethvert fremskridt for kvinders og homoseksuelles rettigheder, nu i stigende grad begyndt at misbruge netop disse fremskridt til at legitimere racistiske angreb på muslimer og andre etniske minoriteter. Det ser vi for eksempel når hadforbrydelser bruges som anledning til at kræve endnu strammere asylregler og til at forværre vilkårene for flygtninge.

Feminisme er international solidaritet

På globalt plan rammer uligheden på baggrund af køn hårdt. Millioner af kvinder verden over har ikke adgang til grundlæggende rettigheder som at vælge sin egen partner, blive skilt eller få en abort. Og endnu flere har ikke adgang til uddannelse, sundhed eller til at forsørge sig selv. Derfor rammes kvinder både hårdere og oftere af fattigdom, marginalisering og vold. Det samme gælder for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. Naturkatastrofer, tørke, oversvømmelser, sult og krig rammer kvinder og børn hårdt, blandt andet fordi kvinder oftere er eneforsørgere, eller efterlades alene med ansvaret for hjemmet. Kvinders og minoritetsgruppers deltagelse i politik og konfliktløsning er derfor altafgørende for at kunne skabe en demokratisk og fredelig udvikling.

Samtidig er millioner af mennesker ofre for forskellige former for tvangsarbejde, gældsslaveri, menneskehandel og seksuel udnyttelse. Der tjenes milliarder af kroner på denne udnyttelse hvert år. Der er brug for massiv støtte til at disse kvinder, børn og andre kan slippe ud af afhængighedsforhold, fattigdom og udnyttelse.

Den institutionaliserede vold har sit grimmeste ansigt i de massevoldtægter, der ofte følger med krige og folkemord. Det sker fordi kvinder stadig opfattes som mænds ejendom, hvorved det at voldtage kvinder bliver en måde at ødelægge fjendens ejendom på. Ofte oplever kvinderne bagefter udstødelse fra samfund og familie. Det er i sig selv en tragedie og det udstiller også et brutalt kvindesyn. Dertil kommer at volden ofte fortsætter på flugtruter og under ophold i asyllejre. Samtidig anerkendes undertrykkelse på baggrund af køn eller seksualitet langtfra altid som asylgrund. Kampen for fred og for sikring af alle flygtninges rettigheder er derfor også en feministisk kamp.

Som internationalister arbejder vi for at sikre kvinders rettigheder verden over. Det gælder både i de overnationale og internationale samarbejder vi indgår i og i vores vurderinger af hvilke handelsaftaler og konflikter Danmark skal tage del i. Udviklingsbistanden er her et vigtigt redskab til at sikre en retfærdig udvikling globalt – også for kvinder. Det samme er samarbejder mellem sociale bevægelser på tværs af grænser. I disse år er stærke feministiske bevægelser og bevægelser af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner heldigvis med til at skabe vigtige forandringer lokalt og globalt.

Feminisme er klimakamp

Klimaforandringerne rammer kvinder hårdest. Globalt varetager kvinder langt størstedelen af arbejdet med fødevareproduktion i alle led. Både hvad angår dyrkning, forarbejdning og vandforsyning. Det samme gælder sikring af hygiejniske forhold i hjemmene og omsorg for syge. Disse opgaver er under enormt pres i store dele af verden på grund af klimaforandringer som skaber tørker, oversvømmelser, ekstremt vejr, udpining af jorden og udbredelse af sygdomme. Derfor er kampen for bæredygtighed også er en feministisk kamp for frigørelse.

Trods undertrykkelse, fattigdom og vold, er der dog også sket en markant opblomstring af kvindebevægelser i mange lande i syd. Her forbinder bevægelserne sig med klimabevægelse og kampen for et økologisk bæredygtigt samfund på et ikke-kapitalistisk grundlag. Ofte er kvinder ikke alene en integreret del af bevægelser af fattige bønder og oprindelige folk i Syd, men kvinder kæmper i forreste række. Ikke mindst kampen for demokrati er mange steder i front med kvoter indskrevet i forfatningen.

Pilen peger også indad

I Enhedslisten tror vi på, at samfundsforandringer skabes ved, at mennesker går sammen, organiserer sig og handler sammen. Det gælder også i den feministiske kamp for lige muligheder og frigørelse. Derfor støtter Enhedslisten op om og deltager i initiativer og bevægelser, der vil nedbryde fordomme og ulighed. Vi arbejder for at binde kampene sammen og skabe solidaritet mellem forskellige grupper, der kæmper for lige muligheder, ligesom vi arbejder for, at fagbevægelsen og andre sætter kønsbaseret ulighed højere på dagsordenen.

Men ligesom i samfundet som helhed, gælder det også på venstrefløjen og i mange sociale bevægelser, at det stadig er veluddannede, hvide, heteroseksuelle mænd, der dominerer og indtager de fleste ledende poster – både formelt og uformelt. Som venstrefløj kan vi ikke sige os fri for uligheder eller for sexisme, racisme og homofobi. Derfor har vi også et ansvar for at se kritisk på os selv og vores normer. Det kan være nødvendigt med kvoter eller andre redskaber, der kan bruges til at modarbejde skævheder og bryde dårlige mønstre, men det skal kombineres med et målrettet arbejde for at sikre en langt bredere repræsentation af mennesker, end det vi ser på venstrefløjen i dag. Kun derved kan vi styrke bredde og sikre en mangfoldig repræsentation af mennesker og erfaringer.

Socialisme og feminisme går hånd i hånd

Enhedslisten arbejder for en socialistisk og demokratisk revolution. Vi ønsker en grundlæggende forandring af vores samfund, hvor kapitalisme erstattes af et socialistisk demokrati. Vi ønsker et herredømmefrit samfund fri for alle former for undertrykkelse. Et samfund hvor alle individer regnes for ligeværdige. Et feministisk samfund er et socialistisk samfund. Og feminisme er en nødvendighed for at skabe den samfundsforandring vi tror på. En fremtid hvor vi i fællesskab deler livets goder.

Ingen klassekamp uden kvindekamp og ingen kvindekamp uden klassekamp.

Alle programmer
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer