Indledning

Den økonomiske plan – overordnede nøgletal

”100 dage med Enhedslisten” har samlede udgifter for 50 mia. kr. og samlede indtægter for 58,6 mia. kr. Dermed er den samlede plan ikke blot fuldt finansieret, men faktisk overfinansieret med 8,6 mia. kr. Dette giver planen en solid overdækning på områder, hvor der potentielt kan komme større udgifter end dem, det har været muligt at bestemme præcist.

Indtægterne for 58,6 mia. kr. kommer for en stor dels vedkommende ved at hæve skatter og afgifter særligt for toppen af samfundet. Men det vil ikke være korrekt at udlægge det som, at skatterne så bare øges med små 60 mia. kr. En betragtelig del af de 58,6 mia. kr. anvendes nemlig til at sænke andre skatter og afgifter, der især vil komme den brede befolkning til gode. Samlet anvendes 9,6 mia. kr. til at sænke skatter og afgifter i form af et øget personfradrag for lav- og mellemindkomstgrupper, moms på økologi fjernes samt lavere skat til demokratiske virksomheder. Derudover anvendes yderligere 9,6 mia. kr. til at nedsætte brugerbetalingen på kollektiv trafik og til at indføre gratis tandlæge. Samlet anvendes 19,2 mia. kr. til at lempe skatter og afgifter og øge befolkningens forbrugsmuligheder gennem mindre brugerbetaling.

Generelle principper

Planen er fuldt finansieret, fordi det er et selvstændigt formål at vise, at der er råd til at vælge en vej med mere tryghed og velfærd, hvis vi omfordeler lidt af de enorme rigdomme i samfundet.

Det er vigtigt at understrege, at de udgifter, der opgøres i denne plan, ikke skal afholdes på 100 dage. De 100 dage er den periode, hvor initiativerne sættes i gang, men der vil være en indfasningsperiode, der i praksis vil betyde, at man i denne indfasningsperiode vil have lavere udgifter. Det er her valgt at angive virkningen i det første år, hvor initiativet er fuldt indfaset.

Det er også afgørende, at der er høj troværdighed omkring de tal, som anvendes i 100-dagesplanen. Derfor er der stillet en lang række spørgsmål til de forskellige fagministerier for at bestemme de forskellige tiltags udgifts- eller indtægtsvirkning. I nogle tilfælde har det ikke været muligt at få vurderet den økonomiske virkning af et tiltag, hvorfor der er foretaget egne beregninger på baggrund af de informationer, som har været tilgængelige. Når der er foretaget egne beregninger, vil dette klart fremgå i gennemgangen. Disse kan være behæftet med større usikkerhed, da Enhedslisten ikke har adgang til det omfangsrige datagrundlag, som ministerierne har. Det skal dog nævnes, at også de ministerielle svar i varierende grad kan være behæftet med større eller mindre usikkerhed alt efter, hvor komplicerede beregninger, der er tale om.

I nogle tilfælde har ministerierne ikke kunnet svare på, hvad et udgiftsdrivende tiltag vil koste. Dette gælder især på Beskæftigelsesministeriets resort, hvor man ikke mener sig i stand til at vurdere, hvad det vil koste at fjerne f.eks. dagpengereformen, kontanthjælpsreformen mv. I disse, og andre, tilfælde, er det forsøgt at skønne udgifterne ud fra de oplysninger, der er tilgængelige med den dertilhørende usikkerhed, som knytter sig til disse beregninger.

I andre tilfælde er det fravalgt at spørge ministerierne, når vurderingen har været, at de ikke har haft grundlag for at vurdere udgiften, f.eks. ved helt nye forslag, hvor der ikke er et klart fortilfælde. Her er udgiftstrækket igen forsøgt beregnet efter de tilgængelige informationer. Og også her er tallene mere usikre.

Derudover er der også afsat puljer til en række tiltag, hvorved udgiftens omfang bliver bestemt på forhånd. Dette er således en politisk bestemt udgift og ikke afhængigt af trækket på ordningen. Dog kan der være et større (eller mindre) behov end den pulje, der afsættes. Derfor kan man i kommende år være nødt til at justere en pulje både op eller ned.

Generelt er de enkelte områder overfinansieret i større eller mindre grad, hvorfor den samlede plan også er overfinansieret med i alt 8,6 mia. kr. Der vil være mulighed for inden for denne ramme at flytte overfinansiering fra et område til et andet, såfremt der skulle vise sig et særligt behov.

Den økonomiske holdbarhed på kort, mellemlangt og langt sigte

Det er valgt at opgøre den økonomiske virkning af planen i 1.årsvirkning, dvs. for 2018.

Det ligger ikke inden for planens ambition at opgøre den eksakte virkning på mellemlangt – og langt sigte, altså frem mod 2025 og efter. De langsigtede udgifter er følsomme over for konjunkturelle, strukturelle og demografiske udviklingstendenser. Enhedslisten har ikke adgang til de dataressourcer, som ministerierne har i f.eks. DREAM-modellen, der muliggør mere langsigtede beregninger, og kan derfor ikke som udgangspunkt lave langsigtede prognoser for den finanspolitiske holdbarhed.

De tiltag, der sættes i gang med 100-dagesplanen, er for langt de flestes tilfælde opprioriteringer af forskellige områder, som ønskes fortsat også efter det første år. Det er uden for rammerne af denne plan at kortlægge det præcise fremadrettede forløb på alle vores tiltag samt finansieringen af dem. Dog er næsten alle indtægterne i 100-dagesplanen årlige indtægter, som fortsætter i de kommende år. Når langt de fleste af indtægterne er permanente, årlige indtægter, er den finansieringsmæssige rygrad til længerevarende investeringer i velfærd, miljø og klima, uddannelse og en række andre politisk prioriterede områder også lagt med 100-dagesplanen.

Der anvendes så vidt muligt tal uden adfærdsvirkninger

Når ministeriet sender svar til Folketinget angående forskellige politiske initiativers provenuvirkning, sendes svarene, hvis muligt, opdelt på hhv. umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Det er gængs praksis for Enhedslisten at anvende provenuet efter tilbageløb, men før adfærd. Tilbageløb refererer til, at f.eks. en skattestigning trækker penge ud af forbruget. Forbruget er belagt med moms og en række afgifter, som ellers ville være endt i statskassen. Dette trækkes fra det umiddelbare provenu og er typisk på ca. 24,5 pct. Dette accepteres som et fornuftigt regneprincip.

Udover tilbageløb er der også adfærdsvirkningerne, eller de dynamiske effekter, som de også ofte kaldes. De er langt mere problematiske at anvende, og det forsøges så vidt muligt undgået i denne plan, med mindre der er gode argumenter for at gøre det. Helt grundlæggende er de positive dynamiske effekter af f.eks. velfærdsinvesteringer ikke opgjort og derfor ikke mulige at medregne. F.eks. de dynamiske effekter af at investere i uddannelse eller social forebyggelse. Og derfor vil det give et skævt billede, hvis man kun medregner den type af dynamiske effekter, som i dag indgår i Finansministeriets modeller. Det er en pointe, som også Det økonomiske råd – populært de økonomiske vismænd – har påpeget.

Der er også en indbygget skævhed i de adfærdsvirkninger, som anvendes i de økonomiske modeller i dag. Typisk betyder adfærdsvirkningerne, at lavere skatte og afgifter bliver billigere at gennemføre, mens højere skatter og afgifter oftest giver markant mindre bidrag til statskassen, end hvis man ikke medtog adfærden. Dette skyldes, at det er helt grundlæggende i Finansministeriets regnemaskine, at skatter og afgifter er forvridende. Indkomstskatter mindsker incitamentet til merarbejde, som dermed mindsker provenuet ved at øge skatten, da folk nedsætter deres arbejdstid, og omvendt så mindsker det regningen ved en skattelettelse, fordi adfærden betyder øget arbejdstid, der indbringer flere penge i statskassen. Lignende forhold ses ved f.eks. selskabsskatter, som man antager mindsker investeringerne, mens lavere selskabsskatter til gengæld antages at øge investeringerne.

Ligeledes antages sociale overførsler mv. at mindske personers tilbøjelighed til at være i beskæftigelse. Derfor er det forbundet med store positive dynamiske effekter at forringe f.eks. dagpenge, kontanthjælp og SU, mens det er meget dyrt at forbedre dem, fordi det antages at give negative dynamiske. Finansministeriet og skatteministeriet udregner på baggrund af den empiri, de kan finde på det enkelte område (skatter, afgifter, selskabsbeskatning etc.) en adfærdsvirkning.

Enhedslisten er stærkt kritiske over for antagelserne om adfærdsvirkningerne. Dette skyldes også, at adfærdsvirkningerne er meget usikre. Som illustrativt eksempel, så bygger ministeriets antagelser om adfærd ved ændringer i indkomstskatten på kun ét empirisk studie, hvor data i dag er over 20 år gamle. Vores gennemgang af den anvendte litteratur om f.eks. skat, virkninger ved at nedsætte kompensationsgraden for personer uden for arbejdsmarkedet, selskabsskat etc. viser, at empirien ofte er meget gammel og/eller af tvivlsom kvalitet.

I få tilfælde er et tiltag kun opgjort i umiddelbar virkning, fordi ministeriet ikke har vurderet, at man kunne udregne et mere præcist skøn. Her anvendes den umiddelbare virkning som det bedst mulige skøn. I andre tilfælde har ministeriet kun oversendt estimater efter tilbageløb og adfærd. I visse tilfælde kan adfærden renses ud ved beregning, så provenuet efter tilbageløb står tilbage. Metoden er den simple at tage den kendte umiddelbare indtægt eller udgift og udregne det tilbageløb, der er. Der anvendes et standardtilbageløb på 24,5 pct.[1]

Strukturen i gennemgangen af 100-dagesplanens økonomi

I det følgende vil de økonomiske konsekvenser blive gennemgået kapitel for kapitel. Det skal gøres klart, at gennemgangen kun forholder sig til de forslag, der har direkte finanspolitiske konsekvenser. En lang række forslag i 100-dagesplanen vurderes ikke at have finanspolitiske konsekvenser og vil ikke blive nævnt i de efterfølgende afsnit. I visse tilfælde er der tiltag, som vurderes til ikke at have finanspolitiske konsekvenser, men hvor der kan være behov for at uddybe hvorfor. Her ekspliciteres antagelserne og valgene i de indledninger, der er til hvert kapitel. Alle kapitelgennemgange er forsynet med en tabel, der anskueliggør udgifter og indtægter for det relevante kapitel som nævnt i 1. årsvirkning med tal for 2018. I nogle tilfælde findes tilgang til provenu udregnet specifikt for 2018, mens der i andre tilfælde kun findes tal for den varige virkning ved et tiltag. I videst muligt omfang bruges tal for 2018, men hvis dette ikke er oplyst, anvendes den varige virkning.

 

Indtægter og udgifter i Kapitel 1 – Et trygt og sikkert arbejdsliv

 

Tabel 1 – Et trygt og sikkert arbejdsliv

Udgifter	1.årsvirkning
Fjerne forringelser af kontanthjælpen for unge under 30 år	0,4
Fjerne 225-timersregel, kontanthjælpsloft og integrationsydelse	0,8
Afskaffelse af mindrereguleringen på overførselsindkomsterne	1,2
Job- og uddannelsesgaranti for personer, der ryger ud af dagpengesystemet	1,7
Ret til seniorløn	1,4
200 ekstra ansatte til Arbejdstilsynet	0,1
Udgifter i alt	5,6
Indtægter	1.årsvirkning
Arbejdsmarkedsbidraget skal ikke kunne fradrages i grundlaget for topskat	3,6
Genindførelse af formueskatten	2,2
Målrette jobfradraget til de lavestlønnede	0,5
Indtægter i alt	6,1
Samlet balance	0,7

 

Et generelt problem ved at afdække udgifterne ved at tilbagerulle en række arbejdsmarkedsreformer af f.eks. kontanthjælp, dagpengene mv. er, at regeringen ikke selv har et ordentligt overblik over situationen. Direkte adspurgt kan Beskæftigelsesministeriet således ikke svare på, hvad det koster at tilbagerulle dagpengereformen[2], kontanthjælpsreformen 2013[3], kontanthjælpsreformen 2015[4] samt en række andre arbejdsmarkedsreformer. Det giver usikkerhed om tallene.

En række tiltag er vurderet til ikke at betyde stigende udgifter eller indtægter:

• Myndighedsindsatsen imod social dumping skal øges. Det betyder øgede bevillinger til Arbejdstilsynet, SKAT og politiet. Al erfaring viser, at denne indsats hurtigt tjener sig selv ind. Et konservativt skøn peger således på, at nettoprovenuet fra at ansætte 60 ekstra personer i SKAT til at kontrollere social dumping, ud fra en antagelse af, at de nyansatte kun laver et nettoprovenu på 50 pct. af det de nuværende ansatte laver, vil give næsten 50 mio. kr. ekstra i statskassen. Derfor vurderes det, at dette som minimum går op økonomisk med den øgede myndighedsindsats, og højest sandsynligt vil det på sigt give et merprovenu til statskassen i 100-millioner kroners klassen. Indtil videre er det valgt ikke at medtage det i tabel 1, da det ud fra en minimumsbetragtning skønnes at gå i nul[5].
• Hvad angår ændringerne vedrørende førtidspension, som gør det lettere at få førtidspension, hvis ens arbejdsevne er på syv timer eller mindre om ugen, mener Enhedslisten ikke, at dette vil føre til større udgifter. Tværtimod vil der være en potentiel besparelse ved at give folk den førtidspension, de har behov for, da man samtidigt kan spare mange penge på den omfattende brug af ressourceforløb, som er en udgift, der på sigt vil være i størrelsesordenen 1 mia. kr.[6]
• Ligeledes mener vi heller ikke, at en bedre sikring af personers mulighed for at blive på sygedagpenge indtil de er kommet i beskæftigelse, eller er visiteret til en anden ydelse, medfører større udgifter. Det handler om, at få sat tempo på afklaringen for de personer, der er på sygedagpenge, således at de kan blive visiteret til et arbejde, de kan bestride og holde til, eller at få placeret dem på den rigtige permanente ydelse.
• Oprettelsen af en statslig fleksjobvirksomhed antages ligeledes at være provenuneutral, fordi man ved at give folk job, de kan holde til, sparer betragtelige beløb på kontanthjælp og lignende offentlige ydelser.

 

Udgifter

Fjernelse af forringelserne i kontanthjælpen for unge under 30 år

Enhedslisten har estimeret den årlige udgift ved at tilbagerulle forringelserne fra Kontanthjælpsreformen 2013 til 400 mio. kr. Dette er betydeligt lavere end de ca. 1 mia. kr., som fremgik af lovforslag og aftaletekst. Afvigelsen skyldes, at empirien ikke understøtter de antagelser, som blev lagt til grund for lovforslaget.

 

Afskaffelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen            

Med kontanthjælpsreformen 2015 indførtes et kontanthjælpsloft, 225-timersreglen samt integrationsydelsen. Alle disse fattigdomsskabende dele af kontanthjælpssystemet fjernes. Beskæftigelsesministeriet oplyser, at det koster ca. 0,5 mia. kr. at fjerne kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det er inkl. adfærd, som dog ikke er mulig at rense ud af tallet, hvorfor det i realiteten må vurderes at koste mindre at fjerne de to regler. Integrationsydelsen koster uden adfærd ca. 0,3 mia. kr.

 

Afskaffelse af mindrereguleringen af overførselsindkomster

Med skattereformen i 2012 blev en mindreregulering af overførselsindkomsterne vedtaget for at finansiere bl.a. højere topskattegrænse. Det var en asocial og urimelig skattereform. Derfor sikres det, at mennesker på overførselsindkomster ikke over de kommende år fattiggøres relativt til resten af befolkningen. I første omgang afsættes 1,2 mia. kr. til at fjerne mindrereguleringen det næste par år.

 

Job- og uddannelsesgaranti for personer, der ryger ud af dagpengesystemet

Det sikres, at mennesker, der er på vej til at falde ud af dagpengesystemet, har mulighed for at komme i uddannelse eller job frem for at hænge fast i kontanthjælpssystemet eller endnu værre at ende helt uden forsørgelsesgrundlag. Derfor indføres en job- og uddannelsesgaranti for de personer, der har opbrugt dagpengeretten. Det skønnes årligt at dreje sig om 6.000 personer, der enten skal fortsætte på dagpenge, have uddannelse eller en særlig jobindsats. Omkostningerne er forbundet med stor usikkerhed, men der afsættes 1,7 mia. kr., hvilket er mere, end der oprindeligt blev ventet at spare, da dagpengeperioden blev halveret til to år.

 

Ret til seniorløn

Der indføres en ret til, at man kan gå ned i tid for seniorer. Dette gøres via et tilskud, som giver mulighed for fleksibel tilbagetrækning, hvor nedsat arbejdstid til f.eks. 30 timer kompenseres med dagpengesatsen for de timer, der ikke arbejdes. Kravet for at modtage senior-tilskud er 35 år på arbejdsmarkedet og 30 års medlemskab af A-kassen. Det vurderes at koste 1,4 mia. kr.

 

200 ekstra ansatte til arbejdstilsynet

Der er store problemer med arbejdsmiljøet, og evindelige nedskæringer har svækket Arbejdstilsynet. Derfor ansættes 200 ekstra til Arbejdstilsynet. På baggrund af den prognosticerede årsløn på afrundet 502.000 kr. i 2017, taget fra Arbejdstilsynets årsrapport fra 2016[7], vil en sådan opnormering koste ca. 100 mio. kr. i øgede lønudgifter.

 

Indtægter

Arbejdsmarkedsbidraget skal ikke kunne fradrages i grundlaget for topskat

Som det danske skattesystem er nu, får personer, der skal betale topskat, fradrag for det arbejdsmarkedsbidrag, man også betaler i skat. Dette sker teknisk ved, at de penge, man betaler i arbejdsmarkedsbidrag, fradrages i det grundlag, man betaler topskat af. Det er en begunstigelse af de højtlønnede, som Enhedslisten ikke er enig i. En fjernelse af fradraget for arbejdsmarkedsbidraget i topskatten vil indbringe statskassen 3,6 mia. kr. i 2018[8].

Genindførsel af formueskatten

Formueskatten, der blev afskaffet i 1997, genindføres. Det sker i en form, hvor man beskattes med en sats på 1 pct. af formuer over 3 mio. kr. Som det fremgår af svar fra skatteministeren, vil dette give et umiddelbart provenu på 2,9 mia. kr. i 2018 og et provenu på 1,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd[9]. Da vi ikke anerkender de af ministeriet anvendte adfærdseffekter, er provenuet udregnet efter tilbageløb på baggrund af det umiddelbare provenu fratrukket det normale tilbageløb, som Skatteministeriet opererer med, nemlig 24,5 pct.[10] På baggrund af dette regnestykke giver en formueskat på 1 pct. for formuer over 3 mio. kr. 2,2 mia. kr. efter tilbageløb.

Målrette jobfradraget de lavestlønnede

Med skattereformen 2018 indførtes et jobfradrag, der skulle være en målrettet skattelettelse for de laveste indkomster. Fradraget blev dog ikke aftrappet, hvilket betød at millionæren ligeledes fik den fulde skatteværdi af jobfradraget. Faktisk var det kun 11 pct. af udgiften til jobfradraget, der gik til personer med en indkomst under 300.000 kr. (eller 25.000 kr. om måneden)[11]. Enhedslisten vil ikke tage pengene fra de lavestlønnede på arbejdsmarkedet, men for de højest lønnede, konkret personer med en indkomst over 300.000 kr., er jobfradraget en lille og unødvendig skattelettelse (skatteværdien er på maksimalt 650 kr. om året). Derfor skal den kun gives til personer med indkomster under 300.000 kr. Dette betyder, at der spares 500 mio. kr. i 2018 ved at målrette jobfradraget til de laveste indkomster.[12]

---

TIL TOPPEN ⇑

 

Indtægter og udgifter i Kapitel 2 – Et samfund der er bæredygtigt

 

Tabel 2 – Et samfund der er bæredygtigt

Udgifter	1.årsvirkning
Moms på økologi	2,3
Forbud mod sprøjtemidler	0,0
Etablering af kommunale genbrugsbutikker	0,1
Pulje til geotermiske anlæg	0,2
Indførsel af naturzoner	0,1
Oprettelse af grøn omstillingsfond	0,1
Delebilsordning for El-biler	0,1
Deleøkonomiske biblioteker	0,1
Genopret ildsjælepuljen	0,1
Bedre mulighed for at installere solceller	0,1
Etablering af jordbrugerfond	0,1
Udgifter i alt	3,3
Indtægter	1.årsvirkning
Fjerne el-afgiftsfritagelse for biobrændsel	3,6
Genindføre NOx-afgiftens gamle satser	0,4
Indtægter i alt	4,0
Samlet balance	0,7

 

En række tiltag vurderes ikke at påvirke provenuet:

• Forslaget om stop for farlige kemikalier figurerer ikke i tabel 2. Dette skyldes, at der er tale om et provenuneutralt forslag, hvor de indtægter, der tilvejebringes ved nye afgifter på farlige kemikalier, omlægges direkte til produktudvikling uden disse kemikalier. Dermed påvirkes statsfinanserne ikke af dette forslag.
• Det har ikke præcist kunnet estimeres, hvad provenuet ville være, hvis afgiften på plastikemballage, som indeholder mere end en type plast, fordobles. Der er med stor sandsynlighed et merprovenu fra denne afgiftsstigning, men da det ikke har været muligt at estimere den, er den ikke ført til indtægt i tabel 2.
• Forslaget om, at skadelige sprøjtegifte skal udfases er udgiftsneutralt i 2018, men bliver en udgift på sigt. Dette skyldes, at planen vil udfase neonikotinoider inden for et år, Roundup udfases inden for to år og alle sprøjtegifte udfases inden for fem år. Det ses af finansloven for 2018, at afgiftsindtægterne for bekæmpelsesmidler har været mellem 500-600 mio. kr. i de foregående år og er skønnet til at udgøre 550 mio. kr. i 2018[13]. Dvs. at der inden for fem år skal afholdes en udgift på 550 mio. kr.[14] Dette er der dog også rum for, da aftalen er overfinansieret. Slutteligt figurerer tiltaget til at investere i havvindmøller heller ikke i finansieringslisten. Dette skyldes, at disse midler allerede er afsat til den grønne omstilling i forbindelse med seneste PSO-aftale.

 

Udgifter

Moms på økologi

For at sætte endnu mere fart på omstillingen til økologisk produktion fjernes momsen på økologiske varer. Udgiften i form af manglende momsindtægter fra de økologiske varer er udregnet som 20 pct. af detailomsætningen af økologiske varer, som Danmarks Statistik opgør, idet 25 pct. moms svarer til 20 pct. af salgsprisen.  I 2017 var den samlede omsætning af økologiske varer på knap 11,3 mia. kr. Dette er inklusiv moms[15]. 20 pct. moms svarer således til knap 2,3 mia. kr.

 

Kommunale genbrugsbutikker

Der afsættes en samlet pulje på 300 mio. kr. over tre år, dvs. 100 mio. kr. hvert år i 2018, 2019 og 2020, som kommunerne kan søge for at komme i gang med at lave kommunale genbrugsbutikker i sammenhæng med de kommunale genbrugsstationer. Også her vises kun virkningen for 2018.

 

Pulje til geotermiske anlæg

Den nuværende garantiordning for geotermi skal udvides, og der skal mere skub i udviklingen i geotermi til opvarmning. Derfor afsættes en pulje, hvor der tilføres 200 mio. kr. til at sikre en udvidelse af garantiordningen for geotermi.

 

Indførsel af naturzoner

Der afsættes 100 mio. kr. til at sikre, at mere dansk natur skal være uberørt. Dette gælder både til lands og til vands. Midlerne skal bruges til dels at opkøbe områder for at binde mindre naturområder sammen, områder, og hvor der skal ske en kompensation til staten f.eks. ved skovbrug.

 

Oprettelse af en Grøn omstillingsfond

Der etableres en Grøn omstillingsfond, som understøtter, at produktionsvirksomheder i stigende grad kan genanvende materialer i produktionen. Omstillingsfonden fungerer som Danmarks grønne investeringsfond (se gennemgang af kapitel 12), hvilket vil sige, at staten lægger en grundkapital samt giver en statsgaranti for rentable lån og investeringer. Der indskydes 100 mio. kr. i omstillingsfonden, hvilket vil give mulighed for investeringer for knap fem mia. kr., når principperne fra den grønne investeringsfond anvendes.

Delebilsordning for el-biler

Der oprettes en pulje på 100 mio. kr., der giver tilskud til etablering, drift og vedligehold af dele-el-bilsordninger i tilknytning til de almene boligområder og i områder med gennemsnitlig lav indkomst.

 

Deleøkonomiske biblioteker

Der er i omegnen af 500 biblioteker i Danmark pt.[16] Derfor vil man i løbet af 2-3 år kunne dække stort set alle biblioteker, med en årlig pulje på 100 mio. kr. til oprettelse af deleøkonomisk biblioteker.

 

Genoprettelse af Ildsjælepuljen

Der laves en ny og større ildsjælepulje med en pulje på 100 mio. kr., der skal booste bæredygtige initiativer og grønne iværksættere. Dermed får den nye ildsjælepulje en langt større volumen end den pulje, der eksisterede indtil 2015, og kan dermed stille kapital til rådighed for de mange kvalificerede ansøgere.

 

Bedre mulighed for at installere solceller

Tiltaget vil forenkle reglerne, så det bliver nemmere at montere solcelleanlæg på sit hus. Det er i sig selv ikke forbundet med udgifter for statskassen. Men solceller genererer energi, som ikke afgiftspålægges med elafgift. Derfor indebærer en udrulning af solceller et gradvist fald i elafgiftsindtægter for det offentlige. Der afsættes derfor første år en pulje af på 100 mio. kr. til at dække dette tab. Tabet vil fremkomme, hvis ca. 34.000 villaer får et solcelleanlæg som følge af de forenklede regler[17].

 

Etablering af jordbrugerfond

For at understøtte omlægningen af det danske landbrug til økologi etableres en statslig økologisk jordbrugerfond, der skal opkøbe konkursramte landbrug og indskrive økologisk omlægning i aftalerne med nye forpagtere. Der afsættes en pulje på 100 mio. kr. til fonden.

 

Indtægter               

Fjern elafgiftsfritagelse for biobrændsel

Biobrændsler er pt. fritaget for elafgifter. Biobrændsel bliver tit fremført som et miljømæssigt godt alternativ. Dette er dog en sandhed med modifikationer. Biobrændsler er langt fra det bedste alternativ til sort energi, Her er reel vedvarende energi som f.eks. sol- og vindenergi langt at foretrække. Meget tyder på, at begunstigelsen af biobrændsel søger at tilgodese de industrielle landbrug, der producerer meget biobrændsel. Fjerner man elafgiftsfritagelsen for biobrændsel, vil der blive sat hele 3,6 mia. kr. fri[18], som kan finansiere en lang række initiativer, der ud fra et miljøhensyn giver langt bedre mening. Derfor finansieres grønne initiativer ved at fjerne fritagelsen for elafgift for biobrændsler.

 

Genindførelse af NOx-afgiftens gamle satser

NOx eller kvælstofoxid er et giftigt og miljøskadeligt stof, der udledes ved forskellige forbrændingsprocesser. Det skal begrænses, da det blandt andet er skadeligt for ozonlaget og producerer syreregn. NOx-afgiften blev indført i 2010 med en afgiftssats på 5 kr. pr. kg udledt NOx. Den blev senere forhøjet i 2012 til 25 kr. pr. kg udledt NOx[19]. Desværre valgte det borgerlige flertal, at man i 2016 igen nedsatte NOx-afgiften til 5 kr. pr. kg udledt NOx. Den gamle sats på 25 kr. pr. kg udledt NOx genindføres. Dette vil være godt for miljøet og tillige tilvejebringe 400 mio. kr.[20], der kan bruges på grønne initiativer.

---

TIL TOPPEN ⇑

 

Indtægter og udgifter i Kapitel 3 – Uddannelse for livet

 

Tabel 3 – Uddannelse for livet

Udgifter	1.årsvirkning
Flere ressourcer til Folkeskolen	0,9
Særlig pulje til at genoprette uddannelsessektoren efter besparelser	1,7
Det offentlige skal sikre flere praktikpladser	0,8
Fjerne nedreguleringen af SU’en	0,5
Saltvandsindsprøjtning til velfærdsuddannelserne	0,5
Løft af AMU-centrene	0,5
Fjern uddannelsesloftet	0,2
Bedre rammer og materialer i erhvervsskolerne	0,2
Bedre støtte til studerende med sygdom	0,01
Udgifter i alt	5,3
Indtægter	1.årsvirkning
Tilbagerulle selskabsskattelettelserne fra 2013	5,3
Fjerne forhøjelse af beskæftigelsesfradraget	0,3
Indtægter i alt	5,6
Samlet balance	0,3

 

Udgifter

Flere ressourcer til folkeskolen

Der indføres gradvist et loft over klassestørrelserne på max. 24 elever samt mere undervisende personale. Der afsættes indledningsvist 900 mio. kr. i 2018 for akut at sikre mere undervisende personale, således at denne målsætning kan opfyldes på sigt. En fuld opfyldelse at dette tiltag, vil kræve flere investeringer i efterfølgende år, som dog ligger udenfor rammen af denne plan.

 

Særlig pulje til at genoprette uddannelsessektoren efter besparelser

De destruktive milliardbesparelser i uddannelsessystemet skal stoppes. Fremover fjernes de milliardstore grønthøsterbesparelser på uddannelse. Dette gælder for perioden 2019 og frem. Dette er ikke forbundet med en udgift, da disse penge blot tages bort fra den samlede økonomiske pulje, som der forhandles finanslove om i de kommende år og fra det fremadrettede finanspolitiske råderum, som følgelig bliver mindre, men der kræves altså ikke ekstern finansiering. Det gør der til gengæld for de historiske nedskæringer i 2015-2018, hvor regeringen har sparet samlet 5,1 mia. kr. på uddannelsessektoren[21]. Disse nedskæringer annulleres ved årligt at hæve bevillingen med 1,7 mia. kr. Dette løft indeholder også ansættelsen af 1.000 ekstra lærere til gymnasier og erhvervsgymnasier.

Det offentlige skal sikre flere praktikpladser

Der skal være langt bedre praktikmuligheder for unge mennesker. Derfor lanceres en række initiativer. De dele, der omhandler skabelsen af flere praktikpladser i det private, pådrager ikke statskassen yderligere omkostninger. I det omfang den offentlige sektor også skal sikre flere praktikpladser, vil dette dog give flere offentlige udgifter. Her kalkuleres med, at det offentlige skal sikre 5.000 ekstra praktikpladser. Med en omkostning på ca. 13.000 kr. pr. praktikant vurderer vi, at det koster 800 mio. kr. at lave yderligere 5.000 ekstra praktikpladser i det offentlige.

 

Annullering af mindrereguleringen af SU’en

Med SU-reformen 2013 blev der vedtaget en mindreregulering af SU’en i perioden 2014-2021. Med reformen blev SU’en i stedet reguleret således, at den i 2014-2021 i stedet reguleres med satsreguleringsprocenten, fratrukket en fast procentsats på 0,3 pct.-point for 2014, 0,4 pct.-point for 2015 og 0,75 pct.-point for årene 2016-2021[22]. Ordningen koster SU-modtagere mange penge over en årrække. Fremadrettet fjernes mindrereguleringen af SU fra og med 2018. Samlet koster det knap 500 mio. kr. at fjerne den fremadrettede mindreregulering af SU’en.

 

Saltvandsindsprøjtning til velfærdsuddannelserne

Vi har brug for, at velfærdens helte, som f.eks. lærere, socialrådgivere, sygeplejersker m.m. er godt klædt på til at varetage deres job efter endt uddannelse. For at sikre flere ugentlige undervisningstimer tilføres området en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 500 mio. kr.

 

Løft af AMU-centrene

Massive nedskæringer på arbejdsmarkedsuddannelserne har mere end halveret antallet af kursister. Denne udvikling skal vendes. Derfor tilføres AMU-systemet 500 mio. kr.

 

Fjernelse af uddannelsesloftet

Det destruktive uddannelsesloft fjernes. Ifølge aftale om begrænsning af dobbeltuddannelse, tilvejebragte aftalen ca. 200 mio. kr. i 2018[23].

 

Bedre rammer og materialer i erhvervsskolerne

Alle er enige om, at flere skal tage en erhvervsuddannelse. Derfor tilføres området 200 mio. kr. til at lave faciliteterne bedre og sørge for, at de materialer, redskaber m.v., der anvendes i undervisningen, har højeste kvalitet.

 

Bedre støtte til studerende med sygdomme

Der oprettes en særlig enhed, der skal hjælpe unge studerende, der er ramt af alvorlige sygdomme, så disse kan gennemføre deres uddannelser. Der afsættes 10 mio. kr. årligt til at oprette en sådan enhed.

 

Indtægter

Tilbagerulle selskabsskattelettelserne fra 2013

Selskabsskattelettelserne fra Vækstplan DK i 2013 tilbagerulles. Det betyder, at selskabsskattesatsen hæves fra 22 pct. til 25 pct. Ved at tilbagerulle denne skattelettelse vil statskassen få et provenu på 5,3 mia. kr. i 2018[24]. En sats på 25 pct. placerer fortsat Danmark midt i feltet af europæiske lande, hvad angår niveauet for selskabsskat. En tilbagerulning betyder således ikke, at Danmark ligger markant over de fleste andre lande i EU[25].

 

Fjerne forhøjelse af beskæftigelsesfradraget:

Som et led i indførslen af pensionsfradraget med skattereformen i 2018 (se kapitel 5), blev beskæftigelsesfradraget forhøjet. Aftalen hæver beskæftigelsesfradraget med 1.000 kr. Både pensionsfradraget og det forhøjede beskæftigelsesfradrag fjernes, da de fordelingsmæssigt primært kommer højtlønnede til gode[26]. Dette indbringer ifølge skatteaftalen et provenu på 300 mio. kr.[27]

---

TIL TOPPEN ⇑

Indtægter og udgifter i 100-dagesplanens kapitel 4 – Sundhed for alle

 

Tabel 4 – Sundhed for alle

Udgifter	1.årsvirkning
Gratis tandlæge	7,4
Investeringer i sygehuse	1,4
Løft af psykiatrien	1,0
Rettigheder til fødende	0,2
Udgifter i alt	10,0
Indtægter	1.årsvirkning
Skat på overnormal profit	4,6
Fjerne fradrag i topskat for pensionsindbetalinger	4,5
Opstramning af Nordsøbeskatningen	1,5
Annuller køb af kampfly	2,0
Indtægter i alt	12,6
Samlet balance	2,6

 

Udgifter

Gratis tandlæge

Gratis tandlæge vurderes at koste 7,4 mia. kr. Dette bygger på et svar fra sundhedsministeren, hvor egenbetalingen, som er den udgift, de offentlige kasser skal påtage sig, udgør 7,4 mia. kr. Der findes ikke noget empirisk grundlag for at vurdere evt. adfærdseffekter, altså om det vil øge tilbøjeligheden til at gå til tandlæge, når nu ydelsen bliver gratis, simpelthen fordi man aldrig før har haft gratis tandlæge. Man må dog antage at flere vil gå til tandlæge, når det bliver gratis, ligesom incitamentet til at tegne private tandforsikringer må formodes at forsvinde, og derfor vil den egentlige udgift nok være højere end 7,4 mia. kr. I den anden retning trækker, at der vil være besparelser på de sociale tilskud til tandpleje, der findes i dag for f.eks. pensionister og ledige. Der vil også opstå en mulighed for, at det offentlige som stor opdragsgiver vil kunne forhandle nogle langt bedre prisaftaler for tandpleje. Der er en meget stor overfinansiering af sundhedstiltagene, som kan dække et evt. ekstra træk.

 

Investeringer i sygehuse

Der afsættes en pulje på 1,4 mia. kr. årligt. Dette svarer til, at hele det demografiske pres på sundhedsområdet på 2 pct. afdækkes i år 1. Denne pulje skal dels bruges på at håndtere det stigende behov for sygehusbehandlinger, samt sikre at flere medarbejdere bliver ansat, så presset lettes på personalet og der bliver bedre tid til patienterne. I årene der kommer, er intentionen, at puljen skal udvides til at følge det demografiske træk.

 

Løft af psykiatrien

Psykiatrien har længe været underprioriteret og nødlidende. Derfor skal der årligt tilføres området 1 mia. kr., som skal anvendes til flere sengepladser og mere personale. Derudover skal midlerne også bruges på en nytænkning af psykiatrien, der opprioriterer den forebyggende indsats mod mistrivsel og psykisk sygdom.

 

Rettigheder til fødende

Der afsættes 200 mio. kr. til at give fødende rettigheder i sundhedsvæsnet. Der skal være ret til gratis fødselsforberedelse på små hold, den fødende skal have ret til en jordemoder under hele den aktive fødsel, ret til at blive på hospital eller lign. til amning er etableret, ret til efterfødselssamtale og endeligt ret til besøg af sundhedsplejerske i eget hjem.

 

Indtægter

Skat på overnormal profit

Der indføres en skat på overnormal profit. Overnormal profit er den del af en virksomheds indtjening, der ligger over den risikofri rente (svarende til en 10-årig statsobligation) samt en risikopræmie for at foretage investeringen. I den nuværende situation er den risikofrie rente meget tæt på nul, mens risikopræmien kan variere. Det er dog ikke unormalt i markedet at møde afkastkrav på 10 pct. og opefter. Derfor er overnormal profit her defineret ud fra, at egenkapitalen forrentes med over 15 pct. Dette er i lyset af det lavrentemiljø vi pt. er i, en meget højt sat definition af overnormal profit. Vores forslag er, at man for den del af profitten, der er overnormal, skal betale 5 pct. ekstra i selskabsskat. Dette indbringer statskassen 4,6 mia. kr.[28]

 

Fjerne fradrag i topskat for pensionsindbetalinger

Som det er i dag er beregningsgrundlaget for topskatten den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Ved opgørelsen af den personlige indkomst er der bl.a. foretaget fradrag for indbetalinger til pensionsopsparing. Dermed kan man undgå at betale topskat ved at intensivere indbetalinger på pensionsopsparinger. Denne mulighed stoppes for at nedbringe skattebetalingen via pensionssystemet. Brutto vil dette give en indtægt på 5,2 mia. kr.[29] Herfra skal der dog trækkes et beløb, da Enhedslisten ikke ønsker at dobbeltbeskatte. Der sker, hvis man ikke samtidig fratrækker pensionsudbetalingerne fra beregningsgrundlaget for topskatten. Ellers vil man skulle betale topskat to gange af de samme pensionsmidler. Enhedslisten har fået oplyst, at de årlige indtægter fra udbetalingssiden er på ca. 700 mio. kr.[30]  Dermed kommer nettoindtægten til at blive på 4,5 mia. kr.

 

Opstramning af Nordsøbeskatningen

En opstramning af Nordsøbeskatningen indeholder to elementer. For det første så tilbagerulles den seneste Nordsøaftale. Dette betyder, at lempelserne for operatørerne i Nordsøen i form af hhv. et forhøjet kulbrintefradrag samt forhøjelse af saldoafskrivningssats m.m. fjernes.[31] Dette vil bibringe statskassen 500 mio. kr. i 2018. Derudover vil vi også efter norsk forbillede beskatte olieproduktionen hårdere, end den er i dag. Den nuværende danske skattesats på Nordsøolien er på 64 pct., mens den norske sats er på 85 pct. Ved at etablere en sådan merbeskatning, regner vi os frem til en årlig merindtægt, givet de nuværende oliepriser, på 1 mia. kr. om året[32]. Denne indtægtskilde kan være fluktuerende over de kommende år. Ved stigninger i olieprisen vil indtægterne følgelig stige og omvendt falde ved prisfald.

 

Annuller køb af kampfly

I en tid, hvor der skæres ned på velfærden, og hvor sundhedspersonalet skal løbe hurtigere og hurtigere, skal vi ikke bruge et eksorbitant milliardbeløb på at købe kampfly. Derfor annulleres det meget dyre kampfly-projekt. Enhedslisten har fået oplysninger om økonomien i kampfly-aftalen frem til 2027 via et spørgsmål til aftalens aktstykke i Finansudvalget[33]. Her er anvendt den normale P/L-regulering og taget den gennemsnitlige omkostning for årene 2018-2027 inklusiv anlægsudgifter, udgifter til programorganisation og merdriftsudgifter. Gennemsnitligt over årene fra 2018-2027 er den årlige udgift på 2 mia. kr. Det er denne, der bogføres i planen.

---

TIL TOPPEN ⇑

Indtægter og udgifter i Kapitel 5 – En værdig alderdom

 

Tabel 5 – En værdig alderdom

Udgifter	1.årsvirkning
Minimumsrettigheder i ældreplejen	1,1
Bedre bemanding på plejehjem	0,6
Udgifter i alt	1,7
Indtægter	1.årsvirkning
Tilbagerul pensionsfradrag fra skattereform 2018	2,2
Indtægter i alt	2,2
Samlet balance	0,5

 

Udgifter

Minimumsrettigheder i ældreplejen

Ældre mennesker skal have krav på en ordentlig behandling. Det indskrives således i serviceloven, at ældre skal have ret til et bad mindst to gange om ugen, til rengøring mindst hver 14. dag og til at komme regelmæssigt udenfor. Alt sammen forudsat at de selv ønsker det. For at kunne leve op til disse minimumsrettigheder, vurderes det, at der skal ansættes ca. 3.000 ekstra personer til at løfte dette[34]. Beregninger på prisen for at hyre 2.600 ekstra personer til hjemmeplejen er blevet estimeret til 966 mio. kr.[35]  En mindre opnormering til 3.000 ekstra personer er på baggrund af dette beregnet til at koste 1,1 mia. kr.

 

Bedre bemanding på plejehjemmene

Der skal være en bedre bemanding på plejehjemmene, så man ikke oplever, at én nattevagt skal stå alene med ansvaret for en hel afdeling på et plejehjem. Derfor ansættes 1.400 ekstra personer til plejehjemmene ud fra følgende grunde. Hvis halvdelen af plejecentrene tillader, at nattevagten er alene, skal der ansættes ca. 700 ekstra medarbejdere. Derudover er der også behov for en bedre bemanding i dagtimerne, og derfor ansættes yderligere 700 personer – samlet 1.400 personer. Dette vurderes til at koste 560 mio. kr.[36]

 

Indtægter

Tilbagerul pensionsfradrag fra skattereform 2018

Med skattereformen i 2018 blev der indført et nyt ligningsmæssigt pensionsfradrag, som gælder for pensionsindbetalinger med fradrags- eller bortseelsesret op til 70.000 kr. Fradraget er på 12 pct. for personer med mere end 15 år til folkepensionsalderen og 32 pct. for personer med 15 år eller mindre til folkepensionsalderen. Antagelsen bag fradraget er, at det bedre skal kunne betale sig at spare op til pension. Fradraget bliver en ”her og nu” skattelettelse, der fungerer ligesom andre ligningsmæssige fradrag som f.eks. beskæftigelsesfradraget. Det løser dog ikke det såkaldte samspilsproblem, at personer med bare nogenlunde store pensionsopsparinger modregnes i pensionstillægget, når de bliver pensioneret. Derudover er forslaget også en begunstigelse af de personer, der har de bedste og største pensionsordninger. Derfor tilbagerulles dette element, og samspilsproblemet forsøges i stedet løst ved at dæmpe modregningen i pensionstillægget, hvilket skal være en del af en kommende pensionsreform. Tilbagerulningen vil indbringe statskassen 2,2 mia. kr. i 2018[37].

---

TIL TOPPEN ⇑

Indtægter og udgifter i Kapitel 6 – Et godt liv for børn og familier

 

Tabel 6 – Et godt liv for børn og familier

Udgifter	1.årsvirkning
Bedre normeringer i daginstitutioner	3,0
Forsøgsordning med 30 timers arbejdsuge	0,5
Udgifter i alt	3,5
Indtægter	1.årsvirkning
Bedre kontrol i SKAT	4,1
Indtægter i alt	4,1
Samlet balance	0,6

 

Følgende tiltag vurderes umiddelbart ikke at påvirke provenuet, men det vil det gøre, hvis det skal være en ret, som er uafhængig af, om der kan skaffes en vikar på dagpenge:

• Muligheden for at holde forældreorlov for forældre i et år på en ydelse svarende til dagpenge, mens de har børn i 0-6 års-alderen, er vurderet til at være gratis, idet det er et krav, at der kan findes en kvalificeret vikar, der er en dagpengeberettiget ledig. Dermed går udgiften til dagpenge lige op med, at den ledige nu ikke længere skal modtage dagpenge.

 

Udgifter

Bedre normeringer i daginstitutioner

Vores børn skal have ordentlige forhold i daginstitutionerne. En pædagog skal ikke stå alene med mange børn, ligesom der ikke skal være alt for mange børn pr. pædagog. Derfor skal der blandt andet indføres et loft på gruppestørrelserne, således at der max. er 10 vuggestuebørn eller 20 børnehavebørn i en børnegruppe. Beregninger viser, at dette vil kræve ansættelse af 10.600 personer. Derfor vil det også kræve en gradvis indfasning, da det næppe er realistisk at ansætte så mange på én gang.

Det antages, at der i 2018 kan ansættes 7.900 personer, hvilket med en årsløn sat til 380.000 kr. koster 3 mia. kr. i første års virkning.[38]

 

Forsøgsordning med 30 timers arbejdsuge

Nedsat arbejdstid er noget af det, der kan give familierne bedre balance. Derfor oprettes en offentlig forsøgsordning med nedsat arbejdstid. Der afsættes en pulje på 500 mio. kr. til forsøgsordningen. Hvor mange der kan benytte sig af ordningen, afhænger af, hvilke personalegrupper og dermed hvilke lønniveauer der er tale om.

 

Indtægter

Bedre kontrol i SKAT

Efter massive nedskæringer i SKAT er kontrollen hullet som en si, og svindlere har kronede dage. Hvis man hyrer flere skattekontrolmedarbejdere og antager, at de blot har et nettoprovenu pr. årsværk, der svarer til 50 pct. af det nettoprovenu, de nuværende medarbejdere laver, så er det en guldrandet forretning. Med ansættelse af ca. 500 ekstra medarbejdere nås en samlet indtægt til statskassen på 4,1 mia. kr.[39]

En øget kontrol kan, forhåbentlig, på sigt øge efterlevelsen af reglerne og dermed mindske snyd. Dette giver mindre provenu til kontrolprojekterne, men må omvendt også forventes at mindske det overordnede skattegab og dermed styrke de offentlige finanser.

---

TIL TOPPEN ⇑

 

Indtægter og udgifter i Kapitel 7 – En social indsats der samler alle op

 

Tabel 7 – En social indsats der samler alle op

Udgifter	1.årsvirkning
Ny social pulje på finansloven	0,6
Pusterum og tryghed til hjemløse og handlede mennesker	0,1
Udvikling af socialøkonomisk investeringsmodel	0,2
Stofmisbrugere afkriminaliseres og får behandlingsgaranti	0,01
Udgifter i alt	0,9
Indtægter	1.årsvirkning
Skat på store arve	1,1
Indtægter i alt	1,1
Samlet balance	0,2

 

Nedenstående tiltag skaber hverken indtægter eller udgifter:

• Retten for borgeren til at have én sagsbehandler vurderes at være provenuneutralt. Tiltaget svarer til et lovforslag, der pt. er i høring, og som fremsættes senere, hvor særligt udsatte får én sagsbehandler. Dette vurderes til at være provenuneutralt. Det antages, at dette også gør sig gældende for andre målgrupper, idet de særligt udsatte er en af de sværeste målgrupper, og hvis det her vurderes provenuneutralt, så må dette også gøre sig gældende for mindre udsatte målgrupper, der modtager sagsbehandling[40].
• Tiltaget til at hjælpe handlede mennesker vurderes ikke at være forbundet med nogle omkostninger, da selve opholdstilladelsen ikke koster noget, og da man ikke skal lave nye tilbud, men blot bruge de eksisterende tilbud bedre.

 

Udgifter

Ny social pulje på finansloven

Siden 1990 er en lang række sociale projekter og initiativer for samfundets mest marginaliserede blevet finansieret gennem den såkaldte satspulje. Midlerne i satspuljen stammer fra en mindreregulering af overførselsindkomsterne relativt til lønudviklingen. Det betyder, at overførselsindkomsterne årligt reguleres med en satsreguleringsprocent, der fastsættes på baggrund af årslønsudviklingen på arbejdsmarkedet. Hvis årslønsudviklingen overstiger 2 pct., overføres op til 0,3 pct. af reguleringen til satspuljen. Det betyder, at personer med de laveste indtægter, eksempelvis kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og andre grupper på overførselsindkomster betaler for projekterne i satspuljen. Det er både uretfærdigt og med til at øge den i forvejen stigende ulighed i Danmark.

I stedet fjernes mindrereguleringen af overførslerne, både den mindreregulering, der blev vedtaget med skattereformen af 2012 (se kapitel 1), og den usolidariske måde man via mindrereguleringen af overførsler finansierer satspuljen. Enhedslisten vil derfor have satspuljen og dets permanente projekter på finansloven, således at pengene findes et andet sted. Prisen for dette er knap 600 mio. kr. årligt.[41]

 

Pusterum og tryghed til hjemløse

I dag mødes hjemløse af et rigidt socialt system der ikke hjælper til at løse problemerne, men tværtimod risikerer at fastholde mennesker i hjemløshed. Mennesker, der lever på gaden uden tag over hovedet, har brug for et pusterum fra de krav og sanktioner, de møder i beskæftigelsessystemet. Det vurderes, at forslaget vil koste 45 mio. kr.

Hjemløse med ikke-dansk statsborgerskab udgør i dag en stor del af gadesoverne. Almindelige herberg har ikke mulighed for at tilbyde overnatning til udenlandske statsborgere, og det skaber store problemer hvert år, især når frosten sætter ind. Derfor bør der oprettes såkaldte særlige transitrum. Der oprettes 30 pladser, og det vurderes at koste 15 mio. kr. Samlet koster de to tiltag altså 60 mio. kr.

 

Udvikling af socialøkonomisk investeringsmodel

Alt for længe har man set sociale indsatser som en udgift frem for en investering med potentielt meget positive virkninger for både udsatte borgeres livskvalitet såvel som for de offentlige kasser. I 2018 fremlagdes den nye socialøkonomiske investeringsmodel SØM-modellen, som ændrer på dette snævre syn på sociale indsatser og viser, at kommunerne ved virkningsfulde sociale indsatser ikke blot kan hjælpe målgruppen til et bedre liv, men også opnå store positive effekter ved et mindre træk på de offentlige kasser[42]. Der er dog store udfordringer fortsat, da hele den datamæssige infrastruktur på lokalt, kommunalt niveau er meget ufærdigt. Derfor sættes der midler af til at lave en stor investering for at opbygge den socialøkonomiske investeringsmodel. Der skal tilføres 200 mio. kr. årligt, således at SØM-modellen kan udbredes i alle kommuner, og der kan skabes et stærkt datagrundlag, som kan give mulighed for at lave nationale vurderinger af sociale indsatser på et solidt grundlag.

 

Stofmisbrugere afkriminaliseres og får behandlingsgaranti

Stofmisbrugere skal tilbydes behandling og hjælp til at lægge stofferne på hylden, ikke straffes for deres misbrug. Derfor afkriminaliseres stofmisbrug, så det bliver lovligt at bruge og besidde ulovlige stoffer, så længe der ikke er tale om salg og distribution. Behandlingssystemet skal forbedres ved, at der indføres en behandlingsgaranti på tre dage, stofmisbrugere sikres retten til at vælge døgnbehandling frem for eksempelvis ambulant- eller dagbehandling og personer med dobbeltdiagnoser skal kunne henvises til et integreret behandlingstilbud, der tager hånd om både misbrug og psykiske problemer. Da der er tale om en relativt lille befolkningsgruppe, vurderes det, at 10 mio. kr. kan skabe det nødvendige kvalitetsløft, som misbrugsbehandlingen i Danmark har brug for.

 

Indtægter

Skat på store arve

At nogle mennesker arver betragtelige formuer er med til at opretholde nedarvede privilegier og en grundlæggende ulighed i muligheder. Derfor skal store arve beskattes hårdere. Boafgiften, som arveafgiften formelt hedder, er pt. på 15 pct. udover et bundfradrag på 289.000 i 2018[43]. Dette fastholdes, men der indføres en ekstra arveafgift på meget store arve på yderligere 15 pct. for den del af arven, der overstiger 750.000 kr. Ifølge skatteministeren vil dette i indbringe statskassen 1,1 mia. kr.[44]

---

TIL TOPPEN ⇑

 

Indtægter og udgifter i kapitel 8 – Et mere lige samfund

 

Tabel 8 – Et mere lige samfund

Udgifter	1.årsvirkning
Ligelønspulje	2,3
Personligt ombud	0,4
Flere ressourcer til skoler og daginstitutioner med særlige sociale udfordringer	0,2
Bedre støtte til voldsramte kvinder og unge udsat for social kontrol	0,2
Udgifter i alt	3,1
Indtægter	1.årsvirkning
Mllionærskat	2,0
Tilbagerul lempelser i øl- og sodavandsafgifter	0,8
Genindfør udligningsskatten	0,4
Indtægter i alt	3,2
Samlet balance	0,1

 

Udgifter

Ligelønspulje

Ved de næstkommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område afsættes fem mia. kroner til en ekstra lønpulje, der skal bruges til at hæve lønnen i kvindedominerede- og lavtlønsfag. Formålet med puljen er at mindske uligelønnen mellem kvinder og mænd, men den konkrete udmøntning af puljen foretages af arbejdsmarkedets parter. Udgiften vil svare til 5 mia. kr. brutto, men er i realiteten mindre. Dette skyldes, at der både skal svares skat og indregnes tilbageløb til de offentlige kasser i form af, at en del af lønstigningen vil blive omsat i forbrug, der er afgiftspålagt. Skattesatsen antages, at skatterne svarer til 40 pct. af bruttoløns-løftet[45]. Dette vil betyde, at 2 mia. kr. i skat skal trækkes fra de 5 mia. kr., og restudgiften er således nede på 3 mia. kr. Af denne disponible lønforhøjelse er afgiftsindholdet på 24,5 pct. jf. skatteministeriets standardtilbageløb[46]. Dermed kan trækkes yderligere 735 mio. kr. fra, og den endelige udgift er på 2,3 mia. kr.

 

Personligt ombud

Personer, der oplever at være dårligt eller forkert behandlet i kommunerne, trænger ofte til støtte og hjælp med at klage, fra en uvildig instans. I Sverige har der siden 2000 været en lov om personligt ombud, der sikrer klageadgang for mennesker, der ikke selv har mentale eller formuleringsmæssige evner til at klage over afgørelse fra kommunerne. Den svenske model for personligt ombud indebærer at et ombud har ansvar for kontakt til 15 klienter, hvilket svarer til ca. 25 personer om året. Baseret på oplysninger fra den svenske ordning estimeres udgifterne til personligt ombud i alle kommuner til en udgift på knap 400 millioner kroner. Der er indregnet udgifter til drift, løn, ledelse, administration og uddannelse.

 

Flere ressourcer til skoler og daginstitutioner med særlige sociale udfordringer

De skoler og daginstitutioner, der ligger i områder med mange sociale udfordringer, har brug for en hjælpende hånd. Kommunerne skal tilføres midler til sociale normeringer i daginstitutioner, der kan sikre mere tid til de enkelte børn og unge, et udvidet forældresamarbejde og en helhedsorienteret indsats over for socialt udsatte familier. Derudover skal der ydes et tilskud til skoler med en overvægt af elever fra uddannelses-fremmede og socialt udsatte hjem. Pengene skal direkte tilfalde de skoler og daginstitutioner, som har størst behov. Til dette afsættes en pulje på 200 mio. kr.

 

Bedre støtte til voldsramte kvinder og unge udsat for social kontrol

Indsatsen over for voldsramte kvinder skal forbedres. Der oprettes flere pladser på de overfyldte krisecentre, voldsramte kvinder fritages fra ægtefælleafhængigheden og alle kvinder tilbydes psykosocialt efterværn, der skal hjælpe kvinderne videre efter et krisecenterophold og til at fastholde et liv uden vold. Ifølge Rambøll[47] gør ca. 1.800 kvinder årligt ophold på et krisecenter. Et efterværnsforløb er af Danner estimeret til 31.000 kroner pr. kvinde. Et efterværnstilbud til alle kvinder vil således betyde omkostninger for 56 mio. kroner.

41 procent af beboerne på krisecentrene, svarende til 738 personer, er på kontanthjælp. Hvis det antages, at denne gruppe modtager satsen på 14.993 kr. for personer, der er forsørgere og fyldt 30 år[48], vil det koste 11 mio. kroner af fritage voldsramte kvinder fra ægtefælleafhængigheden. Der afsættes desuden 90 mio. kr. til oprettelse af nye krisecenterpladser. En krisecenterplads koster i gennemsnit 1.839 kr. pr. døgn, hvilket svarer til 134 nye sengepladser fordelt over hele landet.

Der oprettes yderligere safehouses for ofre for social kontrol, tvangsægteskaber mv., ligesom der etableres udslusningsboliger, hvor de unge efter et ophold i et særligt sikret safehouse, kan vende tilbage til en mere normal dagligdag. Safehouses med 6 pladser til den samme pris som en plads på et krisecenter, koster altså ca. 4 mio. kr. rådgivning og oplysning koster pr. safehouse ca. 5 mio. kr. Samlet altså 9 mio. kr. pr. safehouse[49].  Ved at etablere to nye safehouses er der således udgifter for 18 mio. kr.

I alt afsættes der 175 mio. kr. årligt til denne styrkelse af sikkerhedsnettet for voldsramte kvinder og personer, som er udsat for social kontrol.

 

Indtægter

Millionærskat

De rigeste i dette samfund skal bidrage mere efter adskillige årtier med sænkede skatter i toppen af samfundet. Der indføres derfor en millionærskat på 5 pct. på indkomster over 1 mio. kr. Beskatningen vil ske af både lønindkomst, såvel som kapital- og aktieindkomster. Af svar fra skatteministeren fremgår det, at en millionærskat i umiddelbart provenu vil give 2,6 mia. kr. til statskassen. Efter tilbageløb og adfærd, vil der være tale om 1,5 mia. kr.[50] Da de af ministeriet anvendte adfærdseffekter er tvivlsomme, er provenuet efter tilbageløb udregnet på baggrund af det umiddelbare provenu fratrukket det normale tilbageløb, som Skatteministeriet opererer med, nemlig 24,5 pct.[51] På den baggrund er provenuet efter tilbageløb på 2 mia. kr.

 

Tilbagerul lempelse af ølafgift og genindfør sodavandsafgiften

I 2013 vedtog et flertal, at der skulle ske ændringer i afgiftssystemet. Dette betød, at man lempede ølafgiften med 15 pct. fra 65,91 kr. til 56,02 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol. Hvis denne afgiftslempelse annulleres, vil det bibringe statskassen 150 mio. kr. efter tilbageløb[52] Derudover blev sodavandsafgiften halveret og siden fjernet helt i 2014. Sodavandsafgiften, der også er til gavn for folkesundheden, genindføres. Dette bibringer statskassen 600 mio. kr. efter tilbageløb[53]. Samlet vil disse omlægninger af afgifterne på usunde produkter give 750 mio. kr. årligt.

 

Genindførelse af udligningsskatten

Den fulde udligningsskat på store pensionsudbetalinger, som blev indført i 2011 med en sats på 6 pct. for pensionsudbetalinger, genindføres. Fra og med 2015 er satsen gradvist blevet sænket, og med Finanslov 2018 er den blevet helt fjernet. Denne skat genindføres for alle pensionsudbetalinger over 300.000 kr. Dette vil medføre et merprovenu på 400 mio. kr. i 2018[54].

---

TIL TOPPEN ⇑

Indtægter og udgifter Kapitel 9 – Et stærkere demokrati og retssamfund

 

Tabel 9 – Et stærkere demokrati og retssamfund

Udgifter	1.årsvirkning
Bedre fængsler og støtte til at opgive kriminalitet	0,3
Udgifter i alt	0,3
Indtægter	1.årsvirkning
Fjerne fradrag for nye typer af lønudgifter	0,4
Indtægter i alt	0,4
Samlet balance	0,1

 

De fleste forslag vedrørende et stærkere demokrati og retssamfund vurderes at være provenuneutrale. Det eneste forslag, der medfører merudgifter, er forslaget til en styrkelse af fængslerne og exitprogrammer, der tilføres 300 mio. kr. Med indtægter for 400 mio. kr. er der en overfinansiering på 100 mio. kr.

 

Udgifter

Bedre fængsler og støtte til at opgive kriminalitet:

Der indføres forbud mod alene-vagter i fængslerne. Derudover skal misbrugsbehandlingen og uddannelsesmulighederne løftes. Betaling af sagsomkostninger afskaffes, så man ikke sidder fast i gæld, ligesom der oprettes bedre exit-programmer til bandemedlemmer, herunder muligheden for at flytte fra én kommune til en anden efter behov. Der afsættes en samlet pulje på 300 mio. kr. til disse tiltag.

 

Indtægter

Fjerne fradrag for nye typer af lønudgifter:

To højesteretsdomme har slået fast, at det kun er driftsmæssige lønudgifter, der er fradragsberettigede. Dermed kan man ikke få fradrag for lønudgifter, der omhandler f.eks. udvidelse af en forretning, dvs. f.eks. arbejdstimer, der bruges på at planlægge overtagelse af en anden virksomhed. Et politisk flertal har dog vedtaget at udvide fradragsretten til disse nye typer af lønudgifter. Derudover skal honorarer til bestyrelsesmedlemmer også kunne trækkes fra i det skattemæssige regnskab. Dette koster ca. 400 mio. kr., som er bedre anvendt til andre formål end at give virksomhederne endnu en skattelettelse.

---

TIL TOPPEN ⇑

Indtægter og udgifter i Kapitel 10 – Boliger, liv og kultur i hele Danmark

 

Tabel 10 – Boliger, liv og kultur i hele Danmark

Udgifter	1.årsvirkning
Nedsættelse af billetpriser i den kollektive trafik med 30 pct.	2,2
Pulje til at nedsætte afgifter på miljørigtige biler og pulje til at afgiftsfritage el-biler	1,6
Pulje til brugerdrevne, lokale butikker	0,1
Bedre bredbånd	0,1
Ansættelse af landsbypedeller	0,1
Demokrati i lokalsamfundene	0,1
Støttepulje til lokal kultur	0,2
Kulturtilbud for unge og ældre	0,1
Udgifter i alt	4,5
Indtægter	1.årsvirkning
Fjerne lempelser i registreringsafgiften	2,0
Hæve grænsen for god benzinøkonomi	1,3
Tilbagerulle lempelse i virksomhedsskat	0,5
Afskaf boligjobordningen	0,5
Genindføre vægtbaseret emballageafgift	0,4
Indtægter i alt	4,7
Samlet balance	0,2

 

Udgifter

Nedsættelse af billetpriserne i den kollektive trafik med 30 pct.

På baggrund af et spørgsmål fra Enhedslisten har Transport, Bygnings og Boligministeren fået DTU til at regne på, hvad en nedsættelse af billetpriserne med 30 pct. ville koste. DTU har udregnet udgiften inklusiv adfærd til at være 1,3 mia. kr. Hvis man tager udgiften eksklusiv tilbageløb men før adfærd er udgiften på 2,2 mia. kr.[55] Da DTU påpeger, at adfærdsvirkningerne først forventes at indtræffe på mellemlangt til langt sigte, og at de er forbundet med usikkerhed, vælges det at benytte udgiften før adfærd på 2,2 mia. kr. Vi vil dog fastholde, at der potentielt er tale om en mindre regning på sigt, fordi flere vil vælge kollektiv trafik frem for bilen med en så markant reduktion af billetpriserne.

 

Pulje til nedsættelse af afgifter på miljørigtige biler og pulje til at afgiftsfritage el-biler

Bilismen skal gøres mere grøn. Derfor afsættes 800 mio. kr. til at nedsætte afgifterne på miljørigtige biler. Den konkrete model for dette udestår. Derudover fritages el-biler for afgifter, primært registreringsafgiften. Dette koster ca. 800 mio. kr. i umiddelbart provenu og ca. 600 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd[56]. Da vi generelt ikke medregner adfærdseffekter, som der ikke er solid dokumentation for, og da adfærden ikke umiddelbart kan renses ud af tallene, anvendes her den højere umiddelbare udgift på 800 mio. kr. Samlet bruges 1,6 mia. kr. på at gøre den danske bilpark markant mere grøn.

 

Pulje til brugerdrevne lokale butikker

Butiksdød er et af de store problemer i landområderne. Derfor afsættes en pulje på 100 mio. kr., der kan søges af lokalsamfund, hvor borgerne selv driver butikkerne.

 

Bedre bredbånd

Der skal være bedre bredbånd i hele landet. Alt for mange steder på landet er bredbåndsforholdene alt for dårlige. Derfor afsættes der en pulje på 100 mio. kr. til at gøre bredbåndsdækningen bedre i de tyndtbefolkede områder af landet.

 

Ansættelse af landsbypedeller

For byer mellem 200 og 2.000 indbyggere afsættes der en pulje på 100 mio. kr. til, at man kan ansætte landsbypedeller, der kan understøtte både aktiviteter, vedligehold og transport.

 

Demokrati i lokalsamfundene

For at styrke det lokale demokrati forpligtes kommunerne til at afsætte en pulje, som lokalrådet selv forvalter. Lokalrådenes indflydelse og økonomi sikres gennem en ændring af den kommunale styrelseslov. Der tilføres 100 mio. kr., som kompenserer kommunerne.

 

Støttepulje til lokal kultur

Der skal være adgang til kulturtilbud i hele landet. Derfor etableres en ny kulturpulje, som kommunerne kan bruge til kulturelle formål. For hver ekstra krone, en kommune selv bruger til kultur, skal den kunne få op til én krone inden for rammen af kulturpuljen. Kulturpuljen til lokal kultur har en ramme på 200 mio. kr.

 

Kulturtilbud for unge og ældre

Der indføres et kulturklippekort for børn og unge under 18 år i fattige familier. Det kan bruges til betaling for sports- og fritidsaktiviteter, musikundervisning, højskolekurser samt entré til f.eks. biografer, teatre, museer, udstillinger og koncerter. Derudover etableres en kunst- og kulturoplevelsesordning for borgere på plejehjem, plejecentre, hospicer, hospitaler og andre behandlingsinstitutioner samt bosteder, der indebærer at de pågældende institutioner kan få dækket en del af honoraret, når de hyrer forfattere, musikere eller andre kunstnere til at optræde. Samlet afsættes 100 mio. kr. til disse ordninger.

Indtægter

Fjerne lempelser i registreringsafgiften

Hele tre gange inden for få år er der sket markante nedsættelser i registreringsafgiften. Det skete med Finansloven 2016, hvor den høje sats på registreringsafgiften blev sat ned fra 180 pct. til 150 pct. Denne lempelse koster 760 mio. kr. årligt. Med Finansloven 2017 blev der foretaget yderligere en lempelse i registreringsafgiften, da skalaknækket (den grænse, hvor man går fra at betale 105 pct. i registreringsafgift til 150 pct.) blev hævet fra 84.600 kr. til 106.600 kr. Denne lempelse koster 550 mio. kr. årligt. Samlet koster de to lempelser ca. 1,3 mia. kr.[57]

Endelig blev der i 2017 indgået en stor aftale om omlægning af registreringsafgifterne. Dette betød en markant lempelse i den direkte registreringsafgift, der dog i store træk blev finansieret af en række saneringer af fradrag i registreringsafgiften. Omlægningen koster dog netto statskassen 700 mio. kr. i 2018[58]. Det skal klargøres, at dette tal er estimeret efter tilbageløb og adfærd, og at vi ikke har provenuet før adfærd. Renset for tvivlsomme adfærdseffekter, kan provenuet således være større provenu end 700 mio. kr. I 2018-virkning når vi således op på en samlet regning på 2 mia. kr.

Disse lempelser rulles tilbage, så pengene kan anvendes pengene på billigere kollektiv trafik og en mere grøn bilpark.

 

Hæve grænsen for god benzinøkonomi

Før den seneste omlægning af registreringsafgiften var der markante fradrag i registreringsafgiften for biler med god benzinøkonomi. Registreringsafgiften nedsattes med 4.000 kr. for hver km/l, bilen tilbagelagde udover 16 km/l for benzinbiler og 18 km/l for dieselbiler. Denne grænse var alt for lav og svarede slet ikke til den moderne vognpark, der kører langt længere på literen. De facto var der således tale om en lempelse for stort set alle nye biler. Med den seneste aftale valgte man at forhøje grænserne for, hvornår der opnåedes et fradrag for god brændstoføkonomi til hhv. 20 km/l for benzinbiler og 22 km/l for dieselbiler. Dette var et skridt i den rigtige retning, og det bidrog med 1,9 mia. kr. til den samlede aftale[59]. De opjusterede grænser er dog stadig for lave ift. den tekniske udvikling, og alt for mange biler får et fradrag, som rettelig kun burde gives til de biler, der har særligt god benzinøkonomi. Derfor hæves grænsen yderligere, så den nye grænser er 24 km/l for benzinbiler og 26 km/l for dieselbiler. Dette er mere retvisende for, hvilke biler, der i dag har en relativt god benzinøkonomi, og det bidrager med 1,3 mia. kr. i statskassen[60].

 

Tilbagerul lempelsen af virksomhedsskatten

Virksomhedsskatten for de erhvervsdrivende under virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen harmoniseres med selskabsskatten, hvor lempelsen fra 2013 tilbagerulles, og dermed hæves de to ordninger også fra 22 pct. til 25 pct. Dette vil give et provenu efter tilbageløb på 500 mio. kr. i 2018[61].

 

Afskaf boligjobordningen

Boligjobordningen som giver et fradrag for boligrenovering og køb af serviceydelser afskaffes, da det primært er vellønnede, der benytter ordningen og får gavn af fradrag for håndværks- og serviceydelser[62]. Ved at afskaffe boligjobordningen vil statskassen blive styrket med 500 mio. kr. årligt[63].

 

Genindfør vægtbaseret emballageafgift

Frem til 2013 var der en såkaldt vægtbaseret emballageafgift, som blev fastlagt på baggrund af et miljøindeks for forskellige emballagetyper. Afgiften af emballager til vægtafgiftspligtige varer beregnedes efter emballagens samlede vægt på grundlag af 12 materialeafhængige afgiftssatser. Denne afgift blev fjernet i 2013[64]. Den vægtbaserede emballageafgift genindføres. Dette vil bibringe statskassen knap 400 mio. kr.[65]

---

TIL TOPPEN ⇑

 

Indtægter og udgifter i Kapitel 11 – Danmark som internationalt foregangsland

 

Tabel 11 – Danmark som internationalt foregangsland[66]

Udgifter	1.årsvirkning
Første skridt mod at hæve udviklingsbistanden til 1 pct. af BNI	3,7
Styrkelse af det civile beredskab	0,4
Institut for fredsforskning og konfliktmægling	0,05
Udgifter i alt	4,2
Indtægter	1.årsvirkning
Balanceskat på den finansielle sektor ekskl. egenkapital	5,7
Nedlæg hjemmeværnet	0,4
Indtægter i alt	6,1
Samlet balance	2,0

 

Udgifter

Udviklingsbistand hæves til 1 pct. af BNI

Pt. er den danske udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI. Dette skal gradvist hæves til 1 pct. af BNI for at kunne hjælpe udviklingslandene endnu mere. Vi afsætter i første omgang 3,7 mia. kr. i 2018[67]. I de følgende år vil vi finde finansiering til en yderligere stigning med det mål at komme op på 1% af BNI i løbet af en valgperiode. Det er muligt, at regningen i de følgende år vil være stigende, fordi BNI stiger. I den situation må økonomiens og statens indtægter også forventes at vokse. Der er dog også taget højde for denne potentielle udfordring med den meget solide overfinansiering af planen.

 

Styrkelse af det civile beredskab

Det civile beredskab skal styrkes, så vi kan håndtere katastrofer både nationalt og internationalt. Der afsættes 400 mio. kr. svarende til de penge, der lige nu tilgår hjemmeværnet (se nedenfor).

 

Institut for fredsforskning og konfliktmægling

Der tilføres 50 mio. kr. til et forskningscenter, som er specialiseret i fredsforskning og konfliktmægling.

 

Indtægter

Balanceskat på den finansielle sektor (eksklusiv egenkapital)

Den finansielle sektor tjener mange penge i disse år. Penge som kommer ind på stigende gebyrer, bidragssatser mv. Det er derfor kun rimeligt, at flere af disse penge tilfalder statskassen. Der indføres en balanceskat på 0,05 pct. på de finansielle virksomheders balancer, dog fratrukket egenkapitalen, således, at de finansielle virksomheder beskattes ud fra deres balances størrelse. En sådan balanceskat vil bibringe statskassen 5,7 mia. kr. i umiddelbart provenu[68].

 

Nedlæg hjemmeværnet

Som nævnt ovenfor overføres midlerne, der lige nu disponeres til hjemmeværnet, og de anvendes på at styrke det civile beredskab. Som det fremgår af Finanslov 2018, så er der budgetteret med en ramme på ca. 400 mio. kr. i årene 2018-2021[69]. Disse 400 mio. kr. fjernes, hjemmeværnet nedlægges og pengene overføres til det civile beredskab.

---

TIL TOPPEN ⇑

Indtægter og udgifter i kapitel 12 – En økonomi for de mange – ikke for de få

 

Tabel 12 – En økonomi for de mange – ikke for de få

Udgifter	1.årsvirkning
Højere personfradrag til lav- og mellemindkomsterne	7,2
Bedre skatteforhold for demokratiske virksomheder	0,1
Oprettelse og administration af offentlig bank	0,2
Udvidelse af grundkapitalen til den grønne investeringsfond	0,1
Udgifter i alt	7,6
Indtægter	1.årsvirkning
Kapital- og aktieindkomst beskattes som lønindkomst	6,4
Fjerne lempelser i bo- og gaveafgift	0,8
Omprioritering af erhvervsfremme	1,1
Indtægter i alt	8,3
Samlet balance	0,7

 

Udgifter

Højere personfradrag til lav- og mellemindkomsterne

Personfradraget forhøjes med 10.000 kr. for indkomster op til 300.000 kr. Det vil sige, at personer, der brutto tjener 25.000 kr. om måneden i indkomst, vil få øget deres personfradrag fra det nugældende 46.000 kr.[70] til 56.000 kr. pr. år. Skatteværdien af at modtage et øget personfradrag på 10.000 kr. er ca. 3.770 kr. årligt givet fradragets skatteværdi på 37,7 pct. ved landsgennemsnittet for kommuneskatten og kirkeskatten[71]. Personfradraget aftrappes gradvist i indkomstintervallet 300.000-350.000 kr., hvor personfradraget er fuldt aftrappet. Der er således tale om en målrettet lempelse til indkomster op til 25.000 kr. om måneden. Når personfradraget øges frem for f.eks. beskæftigelsesfradraget, skyldes det, at formålet er at målrette skattesænkelsen til dem med de laveste indkomster og grupperne uden for arbejdsmarkedet, som er blevet forbigået af de seneste årtiers reformer. I alt vil over to millioner mennesker få gavn af lempelsen. Prisen for denne skattelettelse for lav- og mellemindkomster er 7,2 mia. kr. efter tilbageløb.

 

Bedre skatteforhold for demokratiske virksomheder

Virksomhedsformer, der er demokratiske f.eks. kooperative virksomheder, medarbejderejede virksomheder, socialøkonomiske virksomheder m.m., skal tilgodeses. Samtidigt ønskes en udvikling, hvor traditionelle virksomheder demokratiseres. Derfor fjernes bo- og gaveafgiften helt for virksomheder, der overdrages ved succession til demokratisk drift. Ligeledes vil virksomheder, der gradvist overdrager virksomhedens aktiemajoritet til medarbejderne, blive skattebegunstiget. Slutteligt sænkes skatten for nystartede demokratiske- og socialøkonomiske virksomheder. Denne type skattelempelser er ikke set før i Danmark, og derfor et det meget svært at vurdere, hvor stort trækket vil være på skattelempelserne. Samlet afsættes en pulje på 100 mio. kr.

 

Oprettelse og administration af en offentlig bank

Der afsættes midler til at oprette og drive en offentlig bank, som kan sikre kunderne billige bankforretninger på ordentlig vilkår. De direkte finanspolitiske udgifter omhandler kun selve oprettelsen af den offentlige bank og den efterfølgende drift og administration. Selve opbygningen af kapital i den offentlige bank kan ske gennem nærmest risikofrie statslige lån til banken, der ikke medfører nævneværdige omkostninger. Det vurderes, at selve oprettelsen og driften vil koste ca. 200 mio. kr. Dette er et skøn. Tanken er dog, at den offentlige bank, qua den ikke skal levere store afkast til aktionærer, høje lønninger til ledelseslaget eller have store fysiske filialer på prominente adresser, vil være ganske billig i drift.

 

Tilføre flere midler til den grønne investeringsfond

Danmarks grønne investeringsfond har været en stor succes. Tanken bag fonden er, at staten indskyder en relativ beskeden grundkapital i fonden samt udsteder garantier for lån, hvorved der kan investeres og lånes meget billigt til grønne og bæredygtige virksomheder. Grundkapitalen tilføres 120 mio. kr. og garantirammen øges med yderligere 5 mia. kr.[72]

 

Indtægter

Kapital- og aktieindkomst beskattes som lønindkomst

For nuværende er der særlige satser for beskatningen af hhv. kapitalindkomster og aktieindkomster. For kapitalindkomst, f.eks. indtægter fra renter, udlejning eller salg af virksomhed, er der efter nugældende regler et skatteloft på 42 pct. For aktieindkomst er der to satser på hhv. 27 pct. og 42 pct. Hvis man har aktieindkomst under 52.900 kr., så betaler man 27 pct., og over denne grænse betaler man 42 pct. Til sammenligning kan man af sin lønindkomst betale markant mere i skat. Topskatten er til sammenligning 56 pct. af sidt tjente krone.[73] Derfor harmoniseres beskatningen af de forskellige indkomsttyper, således at de alle beskattes som lønindkomst. Samlet set giver dette en indtægt i 2018 på 6,4 mia. kr.[74]

Fjerne lempelser i bo- og gaveafgift for arvinger til erhvervsvirksomheder

I 2017 vedtog den borgerlige regering sammen med DF en lempelse af bo- og gaveafgiften for arvinger til erhvervsvirksomheder. Før lovforslaget var afgiften på 15 pct. Med aftalen sænkede man gradvist satsen. I 2016-17 blev satsen sænket til 13 pct., i 2018 bliver satsen sænket til 7 pct., i 2019 til 6 pct. og i 2020 til 5 pct. En markant lempelse for de største virksomheders arvinger. Disse lempelser fjernes og afgiften sættes tilbage på 15 pct. Dette indbringer statskassen 800 mio. kr. i 2018[75].

 

Omprioritering af erhvervsfremme

Vi bruger mere end 4 mia. kr. årligt på en lang række forskellige erhvervsprogrammer. Enhedslisten vil gerne sikre, at små nystartede virksomheder samt grønne projekter kan modtage støtte, men en lang række andre erhvervsstøtteprogrammer skal i langt højere grad målrettes grønne og demokratiske initiativer. Derudover har McKinsey i deres analyse af erhvervsfremmen peget på, at der er store effektiviseringspotentialer i den nuværende struktur[76]. Det vurderes, at man kan omprioritere og effektivisere for 1,1 mia. kr. årligt, som kan omdisponeres til de nævnte initiativer i planen.

[1] Se Skatteministeriets udgivelse – Provenu og metode – http://www.skm.dk/skattetal/analyser-og-rapporter/rapporter/2013/juni/provenu-og-metode-regnemetoder-i-skatteministeriet

[2] Svar til Enhedslisten fra beskæftigelsesministeren – http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/beu/spm/402/svar/1417507/1775601.pdf

[3] Svar til Enhedslisten fra beskæftigelsesministeren – http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/beu/spm/405/svar/1417520/1775621.pdf

[4] Svar til Enhedslisten fra beskæftigelsesministeren – http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/beu/spm/407/svar/1432760/1801191.pdf

[5] Tallene der ligger til baggrund for denne beregning findes her – http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/BEU/bilag/221/1866758.pdf Beregningen er foretaget på baggrund af opgivne nettoprovenu for 2017 på 134 mio. kr. Det opgives tillige, at SKAT har anvendt 58 årsværk. Det er tidligere oplyst, at årsværksprisen i SKAT er på 750.000 kr. (se evt. Højbjerre, Brauer og Schultz analyse af skattekontrollen – https://lo.dk/wp-content/uploads/2017/10/rapport-skat-2017.pdf), hvilket betyder, at 58 årsværk samlet koster 43,5 mio. kr. Nettoprovenuet efter udgifterne er således 90,5 mio. kr. eller 1,6 mio. kr. pr. årsværk efter udgifterne er trukket fra. Antager man at 60 nye medarbejdere ansættes, og at disse tjener 50 pct. i nettoprovenu af de nuværende, vil den samlede indtægt være på ca. 47 mio. kr.

[6] http://bm.dk/da/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Reform%20af%20foertidspension%20og%20fleksjob.aspx

[7] https://arbejdstilsynet.dk/da/nyheder/nyheder/2017/04/aarsrapport_2016

[8] Svar fra skatteministeren til Enhedslisten – http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sau/spm/536/svar/1342716/1664632.pdf

 

[9] Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten –  http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sau/spm/533/svar/1342270/1663853.pdf

[10] Se skatteministeriets publikation ”Provenu og Metode” s. 11f – http://www.skm.dk/media/138783/provenu_og_metode.pdf

[11] Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten –  http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/306/svar/1477666/1874840.pdf

[12] https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2018/02/ny-aftale-lavere-skat-paa-arbejde-og-pensionsindbetaling

[13] http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/doctopic?book=BEVPUBL.FL18&topic=38.24.01&searchtype=3&line=0#firsthit

[14] Det anslås, at ca. 2/3 af afgiftsprovenuet stammer fra Roundup og neonikotinoider, hvoraf Roundup udgør langt den største, mens 1/3 stammer fra øvrige sprøjtegifte. Der er derfor foretaget en lineær nedskrivning af afgiftsprovenuet ved gradvis udfasning på baggrund af de ovennævnte fordelinger. Dvs. en 1/3 af det skønnede provenu for 2018, svarende til 183 mio. kr. nedskrives til nul kr. i afgiftsprovenu i løbet af fem år, mens 2/3 af det skønnede provenu for 2018, svarende til 366,7 mio. kr. nedskrives til nul kr. i løbet af to år. Vi har ikke kunnet udspecificere neonikotinoiders andel af de 2/3, da denne type sprøjtegift skal udfases på et år. Men da den antages at fylde meget lidt, får den ikke væsentlig betydning for nedskrivningsprofilen for de 2/3, således at både Roundup og neonikotinoider nedskrives på to år, selv om sidstnævnte burde nedskrives på kun et år. Derfor skal der finansieres tabte afgifter på bekæmpelsesmidler svarende til 300 mio. kr. i 2019, 500 mio. kr. i 2020 gående mod 600 mio. kr. i 2023, hvor alle sprøjtegifte er udfaset.

[15] Danmarks Statistik tabel OEK03 – http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=2048

[16] https://vip.dbc.dk/lister.php?vis=folk_alle&PHPSESSID=a57450329dafaec619be670e239b38f5

[17] Egne beregninger, der er baseret på et statsligt tab på ca. 1 kr./kWh for den andel, der etableres med egetforbrug af strømmen. Her antages, at det gælder for 10 % af solcellerne, og at 50 % af deres elproduktion på gennemsnitligt 6.000 kWh går til egetforbrug og dermed ikke afgiftspålægges. Hvis vi antager en lineær udvikling, hvor der årligt kommer ca. 24.000 flere husstande, der får solcelleanlæg, svarer dette til en ekstra udgift på godt 70 mio. kr. årligt. Dette bør kunne rummes inden for rammen af den overfinansiering, der er af planen.

[18] Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten –  http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/eru/spm/90/svar/1393168/1736983.pdf

[19] http://www.skm.dk/media/1287214/2-NOx-afgift-5-kr.pdf

[20] Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten – http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sau/spm/228/svar/1391133/1734724.pdf

[21] https://www.ftf.dk/uddannelse/artikel/regeringens-finanslovsforslag-rammer-uddan-nelse-og-forskning-haardt/

[22] http://www.ft.dk/ripdf/samling/20121/lovforslag/l225/20121_l225_som_fremsat.pdf

[23] Svar fra uddannelses – og forskningsministeren på spørgsmål fra SF – http://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L69/spm/18/svar/1368401/1701713.pdf

[24] http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sau/spm/538/svar/1344346/1667293.pdf – her anvendt 2017-niveau

[25] http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/selskabsskattesatser-i-eu-landene

[26] Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten – http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/235/svar/1473570/1869283.pdf

[27] https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2018/02/ny-aftale-lavere-skat-paa-arbejde-og-pensionsindbetaling

[28] Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten – http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/105/svar/1454027/1837073.pdf

[29] Svar til Enhedslisten fra skatteministeren – http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sau/spm/722/svar/1351285/1676911.pdf

[30] Svar til Enhedslisten fra skatteministeren – http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sau/spm/111/svar/1366414/1699060.pdf

[31] Aftale om Nordsø-olien – https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/03/ny-aftale-om-udvikling-af-nordsoen

[32] Skattesatsen fremgår af Serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteindvinding – http://www.skm.dk/media/11933/samlet1.pdf Den nuværende indtægt, der ligger til grund for beregningen findes i Finanslov 2018 – https://www.fm.dk/publikationer/2017/ffl18

[33] Svar på spørgsmål fra Enhedslisten – http://www.ft.dk/samling/20171/aktstykke/Aktstk.31/spm/10/svar/1452397/1834087.pdf

[34] Se tidligere udspil fra Enhedslisten – https://org.enhedslisten.dk/files/aeldreudspil_2013.pdf

[35] Se tidligere udspil fra Enhedslisten – https://enhedslisten.dk/wp-content/uploads/2017/05/Velf%c3%a6rdsudspil-baggrundsnotat.pdf

[36] Se tidligere udspil fra Enhedslisten – https://enhedslisten.dk/wp-content/uploads/2017/05/Velf%c3%a6rdsudspil-baggrundsnotat.pdf

[37] https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2018/02/ny-aftale-lavere-skat-paa-arbejde-og-pensionsindbetaling

[38] Se tidligere udspil fra Enhedslisten – https://enhedslisten.dk/wp-content/uploads/2017/05/Velf%c3%a6rdsudspil-baggrundsnotat.pdf

 

[39] Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten – http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/87/svar/1461781/1850512.pdf & http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/88/svar/1461797/1850539/index.htm

[40] http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SOU/bilag/161/1856519.pdf

[41] Taget som et gennemsnit over alle årene – se opgørelse her http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/fiu/spm/250/svar/1388024/1730878.pdf

[42] https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-viden/som

[43] http://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-og-beloebsgraenser/boafgiftsloven

[44] Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten – http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sau/spm/534/svar/1340022/1660043.pdf

[45] Vi har antaget laveste marginalskat, da det er lavtlønsgrupper, der skal modtage ligelønspuljen se evt. – http://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/marginalskatteprocenter-1993-og-1998-2018

[46] http://www.skm.dk/media/138783/provenu_og_metode.pdf

[47] https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/evaluering-af-krisecentertilbuddene

[48] http://bm.dk/da/Satser%20for%202018.aspx

[49] Tal for sengepladser m.m. kan findes her – http://si-folkesundhed.dk/upload/voldens_pris_2010_web.pdf

[50] Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten – http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sau/spm/532/svar/1345531/1669504.pdf

[51] Se Skatteministeriets publikation ”Provenu og Metode” s. 11f – http://www.skm.dk/media/138783/provenu_og_metode.pdf

[52] Svar fra skatteministeren på Enhedslistens spørgsmål – http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sau/spm/230/svar/1388709/1731722.pdf

[53] Svar fra skatteministeren på Enhedslistens spørgsmål – http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sau/spm/188/svar/1384046/1724725.pdf

[54] Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten – http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sau/spm/189/svar/1383984/1724633.pdf

[55] DTU’s analyse på baggrund af spørgsmål til transport, bygnings og boligministeren fra Enhedslisten – http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/tru/spm/473/svar/1420656/1781434.pdf

[56] Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Alternativet – http://www.ft.dk/samling/20142/almdel/sau/spm/83/svar/1265174/1549282.pdf

[57]Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten –  http://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l93/spm/2/svar/1367234/1700354.pdf

[58] https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/09/ny-aftale-baner-vejen-for-billigere-og-sikrere-biler

[59]Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten –  http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L4/spm/11/svar/1437435/1809654.pdf

[60] Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten –  http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sau/spm/322/svar/1402541/1750114.pdf

[61] Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten – http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sau/spm/539/svar/1344345/1667303.pdf

[62] https://politiken.dk/indland/politik/art6244022/Permanent-boligjobordning-f%C3%A5r-hug-af-%C3%B8konomer

[63] Svar fra finansministeren på spørgsmål fra Enhedslisten –

http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l1/spm/86/svar/1455486/1840007/index.htm

[64] http://www.ft.dk/ripdf/samling/20121/lovforslag/l217/20121_l217_som_fremsat.pdf

[65] Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten – http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sau/spm/231/svar/1392210/1736295.pdf

[66] Difference i samlet balance forholdt til deltotaler skyldes afrunding

[67] Svar fra finansministeren på spørgsmål fra Dansk Folkeparti – http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/fiu/spm/156/svar/1209461/1484874.pdf

[68] Svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten – http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/240/svar/1470791/1864984.pdf

[69] http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/doctopic?book=BEVPUBL.FL18&topic=12.24.01&searchtype=3&line=0#firsthit

[70] Se Skatteministeriets oversigt over satser og beløbsgrænser – http://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/skatteberegning-hovedtraekkene-i-personbeskatningen-2018

[71] Skatteværdien svarer til bundskat (11,15 pct.), kommuneskat, kirkeskat og sundhedsbidrag (1 pct.). Ved gennemsnitlig kommuneskat på 24.9 pct. og gennemsnitlig kirkeskat på 0,68 er regnestykket således: 11,5+24,9+1+0,68=37,7. Se evt. http://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/skattevaerdi-af-fradrag-i-2018 og http://www.skm.dk/skattetal/satser/kommunal-beskatning/kommuneskatter-gennemsnitsprocenter-2007-2018

[72] Se evt. http://gronfond.dk/om-fonden/

[73] Satser og progressionsgrænser kan ses her – http://skat.dk/skat.aspx?oid=2035568

[74] Provenuet findes i svar fra skatteministeren på spørgsmål fra Enhedslisten – http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sau/spm/238/svar/1391912/1735902.pdf

[75] Provenuet findes i lovforslaget – Lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20161/lovforslag/L183/20161_L183_som_fremsat.pdf

[76] Se McKinseys analyse her – http://em.dk/nyheder/2016/16-11-07-erhvervsfremme

---

TIL TOPPEN ⇑