Sammen mod digitalvold og kvindehad på nettet

Digital vold og chikane rammer hårdt. Og det rammer særligt kvinder. Hadet på internettet har udover enorme personlige omkostninger for dem, det rammer, også alvorlige konsekvenser for ytringsfriheden og den offentligt samtale.  I anledning af 8. marts foreslår Enhedslisten en omfattende indsats, der skal styrke borgeres digitale sikkerhed og bekæmpe vold og kvindehad på nettet.

Cyberchikane leder til selvcensur
Det er vigtigt for vores demokrati, at vi alle har fri og lige adgang til at deltage i den offentlige debat, som i stort omfang foregår på sociale medier i dag. Desværre er internettet og de sociale medier samtidig blevet et sted, hvor især kvinder og minoriteter i stigende grad udsætte for had, chikane og trusler. Det skaber problemer for ytringsfriheden, når cyberchikane leder til en form for selvcensur, hvor folk afholder sig fra at deltage i debatten på grund af trusler og frygt.

Had på nettet antager mange former: Fra koordinerede angreb mod enkeltpersoner, til cybercikane der fylder indbakken med hadefulde e-mails til direkte trusler om vold og voldtægt. I dag er offentliggørelse af private informationer som eksempelvis adresse eller telefonnummer – også kaldet doxxing – efterfulgt af direkte eller indirekte opfordring til chikane er et våben, der anvendes i ekstreme miljøer mod politiske modstandere. Det betyder, at personer chikaneres eller trues til tavshed.

En hurtig tur rundt på internettets debatsider afslører, at det især er emner som ligestilling og integration der trigger hadefulde angreb fra internettets troldehære og at det især er kvinder der udsættes for digital vold på baggrund af deres køn, etnicitet, religion og seksualitet. Det har som konsekvens, at samtaler om disse emner polariseres eller forstummer og begrænser ytringsfriheden for os, der gerne vil diskutere kvinders rettigheder.

Selvom digital vold og chikane har alvorlige konsekvenser for både mennesker og ytringsfrihed, har had på nettet frit spil. Enhedslisten mener, at der udover en styrkelse af borgeres digitale rettigheder skal pålægges sociale medieplatforme en langt større ansvar for at stoppe had på nettet og digital vold.

Internettet som infrastruktur for spredning af had
Had og vold mod kvinder er ikke nye fænomener. Men digitale redskaber har givet volden nye former og med internettet som infrastruktur, er der skabt nye kanaler til spredning af krænkende materiale og mobilisering til hadefulde ideologier. Ekstreme tilfælde som ’hurtcore’ viser, hvordan udnyttelse og overgreb mod kvinder og piger efterspørges i hadefulde fællesskaber, som spreder materialet til andre, mere tilgængelige, dele af nettet. Stadig flere piger og kvinder udsættes for andre digitale krænkelser, hvor intimt billedmateriale deles eller hverdagsbilleder manipuleres til pornografisk materiale og uploades på porno- eller datingsider.

Enhedslistens retsordfører Rosa Lund siger:

  • Vi er simpelthen for dårlige til at håndtere og straffe hadforbrydelser og krænkelser der foregår på nettet i Danmark. Fx er det ikke ulovligt, at udsætte en person for gentagende og grov chikane. Men digital vold kan være ligeså ødelæggende, som overgreb begået i virkeligheden. Derfor foreslår Enhedslisten en modernisering af vores lovgivning, så den svarer til den digitale virkelighed vi lever i og bedre beskytter borgere mod digital vold.
  • Had, chikane og trusler på nettet har enorme konsekvenser for ytringsfriheden. Når kvinder og minoriteter trues til tavshed eller chikaneres, når de ytre sig om eksempelvis ligestillingsspørgsmål, er det et alvorligt demokratisk problem.
  • Jeg mener ikke, at de store medieplatforme lever op til deres del af ansvaret. Vil de operere i Danmark, må de som minimum sikre, at dansk lov overholdes. Når andre virksomheder slår sig ned her i landet, pålægger vi dem regler om arbejdsmiljø, sikkerhed, lærlinge og alt mulig andet. Men når det gælder Tech-giganter, tillader vi, at dansk lov brydes igen og igen. Det stopper nu!

 

Konkret foreslår Enhedslisten:

Tech giganter og sociale medier skal stilles til ansvar

1. Danske domstole skal kunne pålægge Tech-giganter, sociale medie platforme og hjemmesider at fjerne ulovligt delt materiale. Det skal desuden være muligt for domstolene at retsforfølge pågældende medie, såfremt denne forpligtigelse ikke efterleves.

2. Tech giganter og sociale medie platforme skal overholde dansk lovgivning og underretningspligt – ikke kun deres egne interne retningslinjer. Sociale medier som Facebook, instagram, snapchat og youtube skal pålægges et ansvar for at sikre, at der ikke sker overtrædelser af dansk lov på deres platforme. Enhedslisten foreslår, at virksomheder pålægges at ansætte et tilstrækkeligt antal moderatorer med juridiske kompetencer og viden om den lokale kontekst i Danmark. Moderatorerne skal meddele politiet ved mistanke om lovovertrædelser som eksempelvis deling af krænkende materiale eller andre lovovertrædelser, men ikke ytringer.

3. Der skal oprettes et digitalt tilsynsorgan der, på sammen måde som arbejdstilsynet i dag holder øje med, om virksomheder overholder danske arbejdsmiljøregler, sikrer, at Tech-giganter og sociale medier sørger for, at dansk lovgivning overholdes på deres platforme.

 

Lovgivning der matcher den digitale virkelighed

4. Digital vold skal kriminaliseres, så det bliver strafbart at udsætte andre for cyberchikane og stalking. Desuden bør det være en strafskærpende omstændighed, hvis der er tale om koordinerede og/eller gentagende angreb.

5. Det skal være strafbart at offentliggøre en persons adresse, telefonnummer eller andre personlige oplysninger uden samtykke, hvis hensigten kan siges at være fjendtlig eller truende. Det skal gælde uanset om oplysningerne er tilgængelige på eksempelvis krak.

6. Straffelovens § 264 D bør udvides til også at omfatte ikke-intimt billedmateriale, der manipuleres til at have pornografisk eller krænkende karakter uden samtykke. Desuden skal deling af ikke-krænkende materiale af mindreårige kunne straffes, hvis det deles i en seksualiseret kontekst.

 

Styrket digitalt fokus i politiets arbejde:

7. Politiets Nationale Center for Cybercrime (NC3), der håndterer sager om digitale forbrydelser skal styrkes. De nylige og planlagte besparelser, der er foretaget i en periode, hvor flere udsættes for digital vold, skal som minimum rulles tilbage. NC3 skal have de nødvendige ressourcer til at udvikle metoder, håndtere sagernes kompleksitet og reagere hurtigt, inden problemerne forværres.

8. Det skal være muligt for politiet at pålægge sociale medie platforme (midlertidigt) at fjerne indhold, der mistænkes at være ulovligt mens efterforskningen pågår. På samme måde som det er muligt for politiet at entreer et privat hjem ved mistanke om forbrydelser hvis øjemed forspildes, og efterfølgende indhente dommerkendelse. Muligheden skal kun gælde alvorligere digitale forbrydelser efter §§§ 232, 235 og 264 D. Tid er en afgørende faktor i eksempelvis sager om ulovlig billeddeling, og derfor er det afgørende, at politiet har mulighed for at reagere hurtigt.

 

Bedre digitale rettigheder og sikkerhed:

9. Folketingets ombudsmand skal sikres tilstrækkelige ressourcer til at styrke borgeres retssikkerhed i sager om digital vold, fx med oprettelse af et digitalt kontor under ombudsmanden, der specifikt arbejder med forbrydelser begået på nettet.

10. Der skal etableres en national enhed der kan give juridisk, teknisk og sikkerhedsmæssig bistand til borgere der udsættes for digitale overgreb.

11. Der skal være et større fokus på digital adfærd og sikkerhed i folkeskolen og ungdomsuddannelsessystemet. Børn og unge skal oplyses om rettigheder og sikkerhedsforanstaltninger, men også etiske aspekter om unges liv på nettet skal adresseres i seksual- såvel som samfundsfagsundervisning i folkeskolen, ungdomsuddannelserne og på læreruddannelsen.

12. Det lokale oplysnings- og forebyggelsesarbejde skal løftes med kommunale handleplaner. Inspiration kan hentes fra Københavns kommunes antidiskriminations indsats Stemplet.

 

Baggrund & undersøgelser:

100 dage med Enhedslisten
Ø
X