Spørgsmål og svar om Enhedslisten og EU-parlamentsvalget

Hvad er Enhedslistens mærkesager til EU-Parlamentsvalget?

Enhedslisten tre mærkesager til EU-valget er kampen for klima, bekæmpelse af skattely og grådighed, og stop for social dumping.

Klimaet kræver handling nu. Med EU’s nuværende klimakurs vil de børn, der render rundt på legepladsen i dag, vokse op til en forandret verden. Store oversvømmelser, tørke og millioner af klimaflygtninge. Derfor skal vi hæve EU’s klimaambitioner, og der skal sættes handling bag ordene.

Hvert år bliver landene i EU snydt for 7.500 milliarder kroner pga. skattesvindel. Pengene kunne løfte vores skoler, sygehuse og plejehjem. Vi skal sortliste skattelylandene og straffe økonomisk kriminalitet, så det kan mærkes.

Kyniske arbejdsgivere udnytter udenlandsk arbejdskraft med hjælp fra EU-reglerne. Det undergraver danske løn- og arbejdsvilkår. Problemet er ikke de udenlandske kollegaer, men EU’s regler, der betyder unfair konkurrence. Fagbevægelsen skal sikres bedre redskaber i kampen mod social dumping.

I EU-Parlamentet vil Enhedslisten hver dag arbejde for at trække EU i en mere solidarisk og bæredygtig retning. Samtidig mener vi, at når EU’s regler står i vejen for en ambitiøs klimapolitik, bedre forbrugerbeskyttelse og investeringer i velfærd, skal Danmark være et foregangsland. Vi skal sammen med den europæiske venstrefløj gå foran og vise vejen til et Europa for de mange – ikke kun de rige.

Enhedslisten har ikke før stillet op til EU-Parlamentsvalget. Hvorfor stiller i op nu?

Enhedslisten søger altid indflydelse der, hvor det er muligt. Vi stiller op, fordi vi ønsker at trække EU i en grøn, solidarisk og demokratisk retning. Det har vi gjort i Folketinget de sidste 25 år og det vil vi nu også gerne gøre i EU-Parlamentet.

EU er desværre både udemokratisk og udtryk for en globalisering af markedskræfterne, som er løbet løbsk. Gang på gang ser vi, hvordan EU sætter hensynet til de multinationale selskaber over klima, natur og sociale rettigheder. For at modgå dette er der brug for en stærk europæiske venstrefløj – også i EU-Parlamentet – og det vil vi i Enhedslisten gerne bidrage yderligere til. Enhedslisten vil i EU-Parlamentet kæmpe for enhver forbedring for den almindelige befolkning, klimaet og naturen – og imod enhver forringelse. Ligesom vi i dag gør det i Folketinget, kommuner, regioner og folkelige bevægelser.

Jeg stemmer på Enhedslisten til Folketingsvalget, men jeg er i tvivl om jeg skal stemme på jer til EU-Parlamentsvalget. Har i nogle gode argumenter?

I de sidste 25 år har Enhedslisten i Folketinget kæmpet for at trække EU-politikken mest mulig i en progressiv og demokratisk retning. Hvis Enhedslisten får plads i EU-Parlamentet vil vi kæmpe for præcist den samme rød-grønne politik i tæt samarbejde med vores venner på den europæiske venstrefløj. Vi kommer altså til at fører den samme politik i EU-Parlamentet, som vi fører i Folketinget, så du kan roligt stemme på Enhedslisten ved begge valg.

Hvilken gruppe i EU-Parlamentet vil Enhedslisten være med i?

Enhedslisten vil være en del af Den Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre. Bedre kendt som GUE/NGL. En konføderal politisk gruppe dannet i 1994 af en samling af venstreorienterede europæiske partier. Gruppen er den femtestørste i EU-Parlamentet, men står til at få en fremgang ved EU-parlamentsvalget 2019. I gruppen deltager alle de nordiske venstrefløjspartier med undtagelse af SF, som sidder i den grønne gruppe, hvor også borgerlige partier deltager.

Hvad vil et medlem af EU-Parlamentet fra Enhedslisten få i løn? Og vil Enhedslisten fremlægge regnskab for de 32.000 kr. alle EU-parlamentarikere modtager hver måned skattefrit i såkaldte blyantspenge?

Et medlem af EU-Parlamentet fra Enhedslisten vil blive aflønnet på samme niveau, som Enhedslistens folketingsmedlemmer, dvs. som en faglært metalarbejder i København. Dertil kommer så tillæg for dobbelt husførelse o.l. Når det gælder alle andre tillæg, såsom sekretariatsgodtgørelsen og de såkaldte blyantpenge som alle medlemmer af EU-Parlamentet modtager, vil Enhedslisten aflægge et nøjagtigt regnskab for, hvordan vi bruger midlerne. Regnskabet vil være tilgængeligt for offentligheden – også selvom det ikke kræves i henhold til EU-reglerne.

Enhedslistens EU-parlamentsmedlemmer vil blive underlagt de samme rotationsregler som folketingsmedlemmer og kan derfor højst sidde to sammenhængende perioder i EU-Parlamentet.

Ønsker Enhedslisten at kopiere Brexit?

Nej, vi ønsker på ingen måde at kopiere det kaos, som den konservative regering i Storbritannien med Theresa May i spidsen har skabt. Vi har lært af Brexit, at det er helt afgørende at alternativet til et fuldt medlemskab af EU står klart før en eventuel folkeafstemning.

Men det er vores langsigtede ønske, at Danmark får en løsere tilknytning til EU, så vi får mere frihed til at bestemme vores velfærds- og arbejdsmarkedspolitik og mulighed for at gå foran med miljø- og forbrugerbeskyttelse. Vi ønsker, at Danmark skal være et europæisk foregangsland f.eks. i kampen mod skattely og klimaforandringer. Der er partier i Folketinget, der arbejder for, at Danmark skal give endnu mere magt til EU ved f.eks. at gå med i Euro og EU hær. Vi arbejder i stedet for en løsere tilknytning, så vi får et større lokalt demokratisk råderum.

Hvilken tilknytning ønsker Enhedslisten Danmark skal have til EU?

Der findes i dag mange måder, at være tilknyttet EU. Nogle lande er fuldt og helt med i alle aspekter af unionen fx EU’s bankunion og euroen. Andre lande er med i dele af samarbejdet. En række EU-lande eksempelvis ikke med i euroen og Danmark har fire EU-forbehold.

Andre lande er ikke en del af EU som bl.a. Norge og Island, men har en tæt tilknytning i form af en samarbejds- og handelsaftale, som sikrer, at landene kan handle med EU og samarbejde omkring grænseoverskridende problemer som fx kriminalitet.

Flere partier i Folketinget ønsker, at Danmark skal have en tættere tilknytning end vi har i dag. Det betyder, at EU skal have magten til at bestemme over bl.a. arbejdsmarkeds-, social-, skatte- og udenrigspolitik i Danmark, samt at vi skal deltage i EU’s kapital- og bankunion. Nogle vil sågar have Danmark med i euroen. Det vil betyde, at mere magt overføres til en arena i EU, hvor multinationale selskaber, arbejdsgivere og erhvervslivets lobbyister står langt stærkere.

Enhedslisten ønsker i stedet, at Danmark får en løsere tilknytning til EU fx som den Norge har, så vi er mere frie til at bestemme indretningen af vores velfærds- og arbejdsmarkedspolitik, og kan gå foran med mere ambitiøse regler på miljø, klima, forbrugerbeskyttelse mv. Det vil styrke den demokratiske indflydelse for borgerne. Det er samtidig afgørende, at vi går foran og skaber forandringerne selv. Det er den bedste måde at få andre med. Det har tidligere erfaringer vist.

Enhedslisten mener, at grænseoverskridende problemer skal løses på europæisk og internationalt niveau, men vi er skeptiske overfor, at EU skal bestemme på områder, som ikke omhandler væsentlige grænseoverskridende problemer, og som lige så godt kan besluttes tættere på befolkningen.

Ønsker Enhedslisten en folkeafstemning om Danmarks medlemskab af EU?

Enhedslisten vil altid gerne diskutere Danmarks relation til EU. Er det fx fornuftigt, at Danmark fortsat er fuldt med i en union, som bliver mere og mere centralistisk eller ville det være bedre med en løsere tilknytning som Norge eksempelvis har, hvor vi kan samarbejde og handle med EU, men har et langt større demokratisk råderum til eksempelvis at sætte turbo på den grønne omstilling

I Enhedslisten er vi generelt tilhængere af flere folkeafstemninger, da det giver borgere mere direkte indflydelse. Det gælder især EU-spørgsmål, hvor vi har set, at befolkningen ofte har en markant anden holdning end politikerne på Christiansborg. Men det er vigtigt, at de forskellige alternativer i en folkeafstemning står helt klart for befolkningen. Det var ikke tilfældet i Storbritannien, og vi ønsker på ingen måde, at kopiere det kaos, som den konservative regering i Storbritannien har skabt. Derfor er det for Enhedslisten en forudsætning for en folkeafstemning om Danmarks tilknytning til EU, at der er ordentlig tid til forudgående debat og klare alternativer, som befolkningen kan tage stilling til. Derfor forudsætter en folkeafstemning også, at der er en afklaring på Brexit.

EU-Parlamentsvalget handler imidlertid slet ikke om en folkeafstemning i Danmark, da det alene er det danske folketing, som kan beslutte at udskrive en folkeafstemning. EU-Parlamentsvalget handler om, hvilken politik, der skal føres i EU-Parlamentet. Enhedslisten stiller op, fordi vi sammen med den europæiske venstrefløj vil arbejde for at trække EU’s politik mest mulig i en grøn, solidarisk og demokratisk retning.

Er Enhedslisten del af en europæisk valgplatform?

Ja. Enhedslisten er en del af en fælles europæisk valgplatform frem mod EU-valget. Initiativet kaldes ”Now, The People!” (red. Nu er det folkets tur) og omfatter nogle af de største venstrefløjspartier i Europa. Det gælder La France Insoumise (Frankrig), Podemos (Spanien), Bloco de Esquerda (Portugal), Vänsterpartiet (Sverige) og Venstrealliance (Finland).

Sammen har vi udarbejdet en fælles venstreorienteret og EU-kritisk valgplatform. Initiativet har allerede lavet en række fælles udspil om bl.a. skattely og klima.

Ønsker Enhedslisten et internationalt og forpligtende samarbejde i Europa?

Ja. Enhedslisten støtter internationalt forpligtende samarbejde. Mange grænseoverskridende problemer kræver fælles samarbejde på tværs af grænser.

Danmark kan også gøre meget mere end vi gør i dag for fx at tøjle de multinationale selskaber. Kampen mod Europas største flyselskab RyanAir og verdens største kørselstjeneste Uber, har vist, at hvis den politiske vilje er til stede, kan det faktisk lykkedes, at sige fra og stramme reguleringen af nogle af de største virksomheder i Danmark.

Er Enhedslisten i valgforbund med andre partier?

Enhedslisten indgår i valgforbund med Folkebevægelsen mod EU og flere medlemmer af Enhedslisten opstiller på Folkebevægelsens liste. Med et valgforbund kan vi undgå stemmespild ved at sikre, at vi kan dele overskydende stemmer. På den måde samarbejder vi om at styrke den progressive EU-modstand og sikre denne repræsentation i EU-parlamentet. Vi opfordrer vores medlemmer til at bidrage til valgkampen for såvel Enhedslisten og Folkebevægelsen.

EU-valg 2019