Stop for kriminel adfærd og straffrihed i finanssektoren

Det er afgørende at både virksomheder og enkeltpersoner i den finansielle sektor kan stilles til ansvar for uansvarlighed og kriminelle handlinger. Enhedslisten foreslår en række lovændringer og strafskærpelser, bedre beskyttelse af whistleblowers og mulighed for at blackliste virksomheder, som har deltaget i økonomisk kriminalitet. Endelig skal banker, som dømmes for grov kriminalitet, kunne overtages af det offentlige.

De seneste år har været præget af en række skandaler i finanssektoren. Op til finanskrisen oplevede vi, hvordan en række banker, som f.eks. Roskilde Bank, misbrugte kundernes tillid til at få dem til at investere i tvivlsomme produkter. Siden har vi flere gange set, hvordan en række storbanker har medvirket til at rådgive om skattely i den store skandale om udbytteskat.

Senest har vi været vidner til, hvordan Danske Bank har været involveret i hvidvask af et historisk omfang. Og en række banker og finansielle rådgivere har taget del i at snyde de europæiske skatteydere for milliarder af kroner.

Straffrihed
På tværs af flere lande har det retslige efterspil til finanskrisen været udfordret af, at det har været svært at stille medlemmerne af bankernes direktioner og bestyrelser til ansvar for den adfærd, der ledte til, at flere banker krakkede.[i] Herhjemme er ledelsen i både Roskilde Bank og Amagerbanken indtil videre blevet frifundet og gået fri af de erstatningskrav, Finansiel Stabilitet havde anlagt mod dem. [ii] Finanstilsynet har kritiseret Bagmandspolitiet for ikke at varetage banksagerne med tilstrækkelig kvalitet, omgå de svære principielle sager og fokusere for meget på interne ressourcer i stedet for at afprøve nye bestemmelser i retten.[iii] Bagmandspolitiet var ifølge eget udsagn nødt til at prioritere de lavt hængende frugter på grund af begrænsede ressourcer – i praksis sager om mandatsvig eller kursmanipulation.[iv]

Pr. april 2018 var der kun rejst 8 erstatningssager, hvoraf der var afsagt dom i tre sager, mens to sager blev anket.[v] Hårdeste straf er tre måneders betinget fængsel.[vi] Det svækker tilliden til banksektoren og retsvæsenet, når bankdirektører og bestyrelsesmedlemmer, der tog meget store risici, påførte investorer og indskydere store tab og risikoudsatte samfundsøkonomien, ikke har forbrudt sig mod loven om finansiel virksomhed. Det er uholdbart, hvis lovgivningen er indrettet sådan, at ledelsen i en for samfundet så vigtig sektor er fritaget for ansvar.

Samtidigt oplever befolkningen, at den lange række af skandaler i finanssektoren ikke får strafferetlige konsekvenser for de magtfulde finansbosser. F.eks. gik der over et år efter de første afsløringer i Danske Banks hvidvasksag før bagmandspolitiet (SØIK) indledte en efterforskning. Om der overhovedet rejses en sag ved domstolene er stadigt uklart. Det kan måske hænge sammen med, at der i SØIK kun er afsat 5 årsværk til at behandle hele Danske Bank-sagen.[vii] Dette skal ses i lyset af, at 70 personer har arbejdet fuldtid på Danske Banks interne undersøgelse af sagen, der omfatter 15.000 kunder, 9,5 millioner betalinger, 12.000 dokumenter og mere end 8 millioner e-mails.[viii]

Enhedslisten foreslår
Enhedslisten vil sætte en stopper for, at virksomheder og deres ledelse kan involvere sig i grov økonomisk kriminalitet og skatteunddragelse uden at blive straffet for det. Det skal ske ved at stramme lovgivningen, øge strafniveauet, styrke bagmandspolitiet, og give beskyttelse til såkaldte whistleblowers. Desuden skal virksomheder der medvirker til økonomiske kriminalitet eller skattesnyd kunne udelukkes fra offentlige kontrakter.

1. Nemmere ansvarsplacering, hårdere straffe og højere bøder
   Det skal gøres nemmere at stille de enkelte ansatte til ansvar for økonomisk kriminalitet og skatteunddragelse. Derudover skal det være langt mere kostbart for finansielle virksomheder at medvirke i økonomisk kriminalitet og skatteunddragelse, ligesom det også skal straffes hårdere, når man tilbageholder oplysninger fra myndighederne.

• Indførelse af senior manager regime:
  I Storbritannien har det ligesom i Danmark været vanskeligt at føre sager mod banker og deres ledelser efter finanskrisen. På baggrund af disse erfaringer har man indført et såkaldt senior manager regime, som trådte i kraft i januar 2016. Reglerne kræver, at de omfattede pengeinstitutter udarbejder en samlet oversigt over de enkelte senior managers’ individuelle ansvarsområder med tilhørende statement of responsibilities. De ansvarlige har efterfølgende et objektivt ansvar, hvis der er foregået ulovligheder inden for deres ansvarsområde.[ix]
  Det er Erhvervsministeriets vurdering, at indførelsen af et sådan senior management regime i Danmark vil skabe større gennemsigtighed i ansvarsfordelingen i især store pengeinstitutter.[x] Derfor vil Enhedslisten indføre en lignende lovgivning i Danmark.

 

• Rådgivning om skatteunddragelse og hvidvask skal selvstændigt kriminaliseres.

Der oprettes to nye bestemmelser i straffeloven, hvor henholdsvis rådgivning til grov skatteunddragelse og rådgivning til grov hvidvask kriminaliseres med en strafferamme på op til 8 år. Det betyder konkret at forsæt til at yde rådgivning, der kan anvendes til hvidvask eller grov skatteunddragelse bliver strafbart, uagtet om der kan identificeres en egentlig modtager af rådgivningen eller om modtageren af rådgivning har haft intentioner om at handle på det. Dette vil eksempelvis gøre det strafbart, hvis en bank udvikler modeller for skatteunddragelse eller hvidvask, selv om der aldrig handles på det, og det vil gøre det nemmere at rejse sager, og også at vinde dem i tilfælde, hvor der er tale om medvirken. Samtidig vil medvirken til rådgivning også blive kriminaliseret, jf. straffelovens almindelige medvirkensbestemmelse. Det vil betyde, at flere personer i finanssektoren kommer i risiko for straf, hvis banken bryder loven og dermed forhåbentlig betyde en kulturændring i sektoren, hvor flere tager ansvar.

 

• Hårdere straffe for samfundsundergravende hvidvask og skatteunddragelse og højere bøder

De skandaler, vi har været vidne til de seneste år, er af så ekstremt omfang, at man næsten ikke begriber det. Det står klart, at vi her har at gøre med reelt samfundsundergravende aktiviteter, som kan få alvorlige konsekvenser for hele den finansielle stabilitet, og som derfor bør straffes hårdere end man pt. bliver straffet for grov skatteunddragelse eller grove overtrædelser af hvidvaskloven. Enhedslisten vil indføre et nyt stk. 3 i straffelovens § 289, § 289a og § 290a således, at man ved henholdsvis hvidvask og skattesvig af særlig samfundsundergravende karakter, skal kunne idømmes op til 12 års fængsel. Forældelsesfristerne forøges i disse tilfælde til 15 år.

Også i andre sager, som er grove, men dog ikke samfundsundergravende, vil Enhedslisten give muligheder for, at man kan idømmes større bøder. Enhedslisten noterer sig med tilfredshed, at bødeniveauet bliver hævet voldsomt for hvidvask. Enhedslisten vil dog også stramme på bødeniveauerne i forhold til skatteunddragelse. Enhedslistens forslag fremgår af nedenstående tabel. Både den højere strafferamme og de højere bøder vil kunne anvendes over for de direkte svindlere, men også for dem der medvirker til svindlen.

 

• Hårdere straffe for at misinformere myndighederne i spørgsmål der kan have konsekvenser for den finansielle stabilitet.

Det er strafbart at afgive urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, hvis man er forpligtet til det efter loven, jf. straffelovens §§ 162-163. Men strafferammen går kun op til 4 måneders fængsel. Den strafferamme vil også gælde i sager, hvor ansatte i finansielle virksomheder giver urigtige oplysninger til brug for en straffesag, eksempelvis mod Danske Bank og Nordea efter hvidvaskskandalerne eller i kølvandet på udbytteskandalen. Den straf står efter Enhedslistens holdning ikke mål med, hvor ødelæggende det er for samfundet, hvis sager af denne karakter ikke opklares, og ej heller hvor indbringende det kan være at overtræde loven. Derfor vil Enhedslisten skærpe straffelovens bestemmelser om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlig myndighed (Straffelovens §§ 162-163), når handlingen og undladelsen kan true samfundets finansielle stabilitet. Der indføres derfor en ny stk. 2 i henholdsvis § 162 og §163, hvor strafferammen sættes op til 2 års fængsel, hvis afgivelse af urigtige oplysninger efter bestemmelsen kan medvirke til at true samfundets finansielle stabilitet.

 

1. Hårdere konsekvenser for virksomhederne
   Men det er ikke kun de ansvarlige personer, der skal kunne stilles til ansvar. Også virksomhederne skal kunne mærke konsekvenserne, hvis de deltager i økonomisk kriminalitet.

• Blacklisting af kriminelle finansvirksomheder

Udbudsloven indebærer, at offentlige myndigheder skal udelukke en ansøger eller tilbudsgiver fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis de ved endelig dom er dømt eller har vedtaget bødeforlæg for hvidvask. Udelukkelsen gælder i 4 år.[xi]
Desværre angiver udbudsloven også, at de offentlige myndigheder ikke kan udelukke en virksomhed, der kan dokumentere, at den atter er pålidelig, hvilket bl.a. vil sige, at virksomheden har betalt sit udestående, og ikke vil begå kriminalitet igen.[xii] F.eks. har vi set, hvordan virksomheden ATEA kan byde ind på offentlige udbud, blot 2 måneder efter at være blev dømt i Danmarkshistoriens største korruptionssag.
Enhedslisten ønsker, denne mulighed for selvfrikendelse begrænset, så det tidligst er muligt 2 år efter dommen. Samtidig vil Enhedslisten udvide bestemmelsen til også at omfatte rådgivning omkring hvidvask og skatteunddragelse.

 

• Samfundsovertagelse af banker som dømmes for omfattende økonomisk kriminalitet
  Med den seneste stramning af lov om finansiel virksomhed, som trådte i kraft i juni 2018, kan grov og gentagen deltagelse i hvidvask eller andre former for grov økonomisk kriminalitet medføre, at den pågældende bank kan erklæres nødlidende og overtages af statens afviklingsselskab Finansiel Stabilitet.[xiii] I efteråret 2018 overtog Finansiel Stabilitet således Københavns Andelskasse på baggrund af blandt andet hvidvask.[xiv] Enhedslisten mener, at loven skal udnyttes i sin fulde udstrækning, hvis vi igen ser storbanker, som groft overtræder reglerne om hvidvask, som i sagen om Danske Bank. Ved opløsningen af den nødlidende bank, skal den Den Nationale Offentlige Bank (jf. kapitel 2) have ret og pligt til at overtage og videredrive de sunde kunderettede dele af banken.

iii. Beskyttelse af whistleblowers
Det er helt afgørende at medarbejdere i f.eks. finanssektoren frit kan orientere myndighederne om eventuelle misforhold eller mistanke om kriminelle forhold, uden at skulle frygte repressalier. Men Danmark er ifølge den internationale organisationen Blueprint for Free Speech et af de lande i den vestlige verden med den ringeste beskyttelse af whistleblowers. I den seneste sag om Danske Banks omfattende hvidvask i bankens estiske filial, er det kommet frem, at Danske Bank ved hjælp af en såkaldt Non Disclosure Agreement (NDA) har forsøgt at give whistebloweren Howard Wilkinson mundkurv på, der angiveligt i en længere periode forhindrede ham i at kontakte relevante myndigheder med sin viden.

• Forbyd NDA’er der vanskeliggør myndighedernes arbejde
  I USA og en række andre lande er det strafbart at forsøge at forhindre medarbejdere i at samarbejde med myndighederne. En lignende lovgivning bør indføres i Danmark.

 

• Lovmæssig beskyttelse af whistleblowers
  En lang række lande i verden har specifik lovgivning, der beskytter whisteblowers mod repressalier fra deres arbejdsgivere. Et eksempel på en sådan lovgivning er den britiske Public Interest Disclosure Act. Enhedslisten vil, inspireret af blandt andet den britiske lov, indføre en specifik lovmæssig beskyttelse af whistleblowers.

18. Flere ressourcer til efterforskning og tilsyn
    Et afgørende aspekt af det effektive tilsyn med og håndhævelsen af samfundets love i finanssektoren er, at politiet har tilstrækkelige ressourcer, fordi området er meget kompliceret og kræver specialiseret viden og kompetencer. SØIK er allerede nu ved at drukne i bankernes optrappede hvidvaskunderretninger.[xv] I 2016 var der over 18.000 indberetninger til SØIK om hvidvask, og i 2019 regner man med over 40.000 indberetninger.[xvi]Enhedslisten vil sikre, at SØIK har de nødvendige ressourcer til at sikre, at sager om kriminelle forhold i finanssektoren efterforskes så godt og så hurtigt som muligt, og at det løbende tilsyn kan håndtere sagsbunkerne. Samtidigt bør det overvejes efter islandsk forbillede at oprette en særlig specialanklager ved fremtidige bankkriser.

• Flere ressourcer til SØIK (Bagmandspolitiet)
  Der er med Finanslov 2019 tilført 30 årsværk til SØIK. Enhedslisten vil tilføre yderligere 20 årsværk – da behovet er stort i lyset af de store hvidvasksager, der pt. rulles op – fordelt på 10 politiårsværk, 5 jurister og 5 nye specialkonsulenter (økonomer), der bl.a. skal styrke Hvidvasksekretariatet. Det skal sikres, at de ekstra medarbejdere ikke bare bruges på at gennemgå bankernes egne indberetninger om hvidvask, men at de også bruges på de meget tunge sager rettet imod bankerne selv, ikke mindst den verserende sag omkring Danske Banks filial i Estland.

 

• Specialanklager ved fremtidige bankkriser efter islandsk forbillede
  Island er et af de lande, hvor der har været absolut flest retssager. I alt er 36 bankfolk blevet idømt sammenlagt 96 års fængsel i strafferetslige sager.[xvii] Til forskel fra mange andre lande, hyrede Island i 2009 en specialanklager til at kulegrave, om der lå kriminelle forhold bag finanskrisen. På sit højeste beskæftigede specialanklagerens kontor 110 specialister, m.m.[xviii] Erfaringer fra Island demonstrerer tydeligt, hvordan en dedikeret specialanklager med et stærkt sekretariat bag sig kan bidrage til et effektivt retligt efterspil til finansielle kriser[xix], hvor individuel uansvarlighed påfører samfundet eller borgere væsentlige økonomiske omkostninger. Ved fremtidige kriser skal justitsministeriet udnævne en specialanklager, der i tæt samarbejde med SØIK kan rejse eventuelle principielle og konkrete sager, og derved sikre, at ledelser i en så samfundsvigtig sektor ikke er fritaget for personligt ansvar for deres handlinger.

[i] Olsen, Jesper & Anders Helmuth Knudsen (2018). Retsforfølgelse af ledende medarbejdere i banker efter finanskrisen. Notat til orientering af Erhvervs-, Vækst- og Ekspertudvalget, Folketinget. 20.04.2018

[ii] Erhardtsen, Birgitte (2017). Spektakulært retsopgør fortsætter: Roskilde Bank-direktører skal igen for retten. Berlingske Business, 04.12.2017. https://www.business.dk/finans/spektakulaert-retsopgoer-fortsaetter-roskilde-bank-direktoerer-skal-igen-for; Sandøe, Niels (2017). Ledelsen i Amagerbanken frifundet – slipper for kæmperegning. Finans, 12.06.2017. https://finans.dk/finans2/ECE9641516/ledelsen-i-amagerbanken-frifundet-slipper-for-kaemperegning/

[iii] Svaneborg, Thomas G. & Mathias Friis Hansen (2014). Finanstilsynet kritiserer bagmandspolitiet: Bankbosser er sluppet for billigt. DR Nyheder – Penge, 27.08.2014. https://www.dr.dk/nyheder/penge/finanstilsynet-kritiserer-bagmandspolitiet-bankbosser-er-sluppet-billigt

[iv] Rossau, Kathrine & Søren Martin Olsen (2014). S åbner for flere bevillinger til opgør efter finanskrisen. Berlingske Business, 27.08.2014. https://www.business.dk/oekonomi/s-aabner-for-flere-bevillinger-til-opgoer-efter-finanskrisen

[v] Olsen, Jesper & Anders Helmuth Knudsen (2018). Retsforfølgelse af ledende medarbejdere i banker efter finanskrisen. Notat til orientering af Erhvervs-, Vækst- og Ekspertudvalget, Folketinget. 20.04.2018

[vi] Berlingske Business 9. September 2018: https://finans.dk/protected/indsigt/ECE10853180/status-efter-finanskrisen-en-vunden-erstatningssag-tre-maaneders-betinget-faengsel-og-samlede-boeder-for-95000-kr?ctxref=ext

[vii] Svar fra justitsministeren til Rune Lund ERU alm del 357 9 oktober 2018 https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/eru/spm/357/svar/1518937/1950745.pdf

[viii] https://danskebank.com/da/om-os/corporate-governance/undersoegelser-om-hvidvask

[ix] House of Commons Library (2017). Banking Services: reform and issues. Briefing paper No. 07234. 22.12.2017.

[x] Svar fra Erhvervsminister Brian Mikkelsen til folketingets Erhvervs, vækst og eksportudvalg 19. juni 2018 https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/eru/spm/164/svar/1498673/1912715.pdf (s 3)

[xi] Udbudslovens § 135 og 138. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1564#idb4a2df9b-e4c8-42ae-a50f-d0dfdd8f5c58

[xii] Udbudslovens § 138. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1564#idb4a2df9b-e4c8-42ae-a50f-d0dfdd8f5c58

[xiii] Svar fra erhvervsministeren til Pelle Dragsted ERU alm. del 339 9.oktober 2018 https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/eru/spm/339/svar/1518681/1950230.pdf

[xiv] Svar fra erhvervsministeren til Pelle Dragsted ERU alm. del 363 26. oktober 2018 https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/eru/spm/363/svar/1523178/1958362.pdf

[xv] Aagaard, Jette, Kristoffer Brahm & Claus Iversen (2018). 15 politifolk skulle undersøge 25.000 hvidvaskalarmer – nu vil regeringen give bagmandspolitiet nye kræfter. Finans, 27.06.2018.

[xvi] Svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen til folketingets Erhvervs, vækst og eksportudvalg 27. august 2018  https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/eru/spm/232/svar/1506760/1930857.pdf

[xvii] Jónsson, Kristinn Ingi (2018). 36 manns í samtals 96 ára fangelsi í hrunmálunum. Fréttablaðið, 07.02.2018. http://www.visir.is/g/2018180209183/36-manns-i-samtals-96-ara-fangelsi-i-hrunmalunum

[xviii] Chor, Jakob (2016). Den islandske lektie. Berlingske Business, 13.02.2016. https://www.business.dk/global/den-islandske-lektie

[xix] Robinson, Edward & Omar Valdimarsson (2016). This Is Where Bad Bankers Go to Prison. Bloomberg, 31.03.2016 https://www.bloomberg.com/news/features/2016-03-31/welcome-to-iceland-where-bad-bankers-go-to-prison