30 timers arbejdsuge

Tid til mere – job til flere

Tid til det gode liv

Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale sportsklub eller bare tid til at arrangere en vejfest sammen med naboerne.

Men arbejdslivet bliver mere og mere krævende. De fleste af os kender mennesker, der arbejder på alle tider af døgnet, året rundt. Det slider ikke kun på den arbejdende. Det slider også på familien – og i sidste ende på samfundet.

Samtidig er 170.000 raske mennesker arbejdsløse. Andre arbejder på deltid eller i løse ansættelser og drømmer om et fast arbejde på fuld tid. I de kommende år vil ny teknologi og robotter gøre hundrede af tusinder overflødige.

Enhedslistens løsning er enkel: Vi skal nedsætte arbejdstiden og dele arbejdet. På den måde kan dem af os, der arbejder for meget, få mere tid til livet uden for arbejdet. Samtidig giver vi plads på arbejdsmarkedet til dem af os, der holdes udenfor i dag.

Vi foreslår konkret, at der over en årrække indføres 30 timers arbejdsuge. Nedsættelsen af arbejdstiden skal være med fuld lønkompensation, og der skal være fuld personalekompensation.

Det er ikke gratis at indføre 30 timers arbejdsuge, hvis det sker med fuld løn- og personalekompensation. Og det skal det, så vi ikke går ned i løn og bare skal løbe stærkere. Men vi kan finde penge til kortere arbejdstid i de offentlige institutioner og på de private de arbejdspladser, hvis der omfordeles i virksomhederne, og det offentlige planlægger langsigtet og prioriterer velfærd.

Hvordan kan det lade sig gøre? herunder giver vi vores bud og argumenter, som du kan bruge, når du diskuterer arbejdsliv med venner og kolleger. Og det håber vi, du vil være med til. For en 30 timers arbejdsuge kræver nemlig, at vi er mange, der står sammen.

Til forsiden

Erfaringer med 30 timers arbejdsuge

  1. Norge har taget førertrøjen

Ønsket om kortere arbejdstid er sat på dagsordenen i en række lande. Længst fremme er den norske fagbevægelse, men også i Sverige og Tyskland begynder kravet at vinde frem.

I Norge har det største fagforbund, Fagforbundet, sat kampen for 6 timers arbejdsdag på dagsordenen til overenskomstforhandlinger i 2018[1]. I dag er en norsk arbejdsdag på 7,5 time.

Det er viktig å løfte 6-timersdagen nå, fordi vi må drøfte hvordan vi skal balansere sysselsetting, forbruk og fordelingspolitikk”, sier Mette Nord, Fagforbundsleder[2]

De har et mål om, at der indføres en sekstimers arbejdsdag fra 2020-2022. De forlanger fuld lønkompensation, men vil til gengæld moderere deres krav til lønstigninger. De fremfører seks argumenter for sekstimersdagen

  1. Hensyn til miljøet – fortsat forbrugsstigning er ikke bæredygtigt
  2. Stigende arbejdsløshed som følge af olieomstillingen
  3. Fra deltid til fuldtids stillinger
  4. Kortere arbejdstid, når pensionsalderen hæves
  5. Mere plads til indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet
  6. Hensynet til familien og ligestillingen

Kravet om 6 timers arbejdsdag har opbakning fra store dele af den norske fagbevægelse. Det er skrevet ind som et af LO’s mål, og har konkret opbakning fra Handel og Kontor, Fellesorganisationen, El- og IT Forbundet og Tjenestemændene (NTL). Kortere arbejdstid er også sat på dagsordenen af tænketanken Manifest, som bl.a. har udgivet en lille bog med mange glimrende argumenter og eksempler fra den virkelige verden[3]

Der er også enkelte virksomheder, der allerede har indført 6 timers arbejdsdag med stor succes. Det fx ostefabrikken Tine Heimdal, hvor der har været 6 timers arbejdsdag siden et forsøg begyndte i 2007.

Sverige er gået i gang

I Sverige, som i dag har en 40 timers arbejdsuge, har diskussionen om kortere arbejdstid stået på i nogen tid, og er ved at tage fart nu. Tænketanken Katalys har sat 35 timers arbejdsuge til debat i et forsigtigt oplæg, hvor der bl.a. argumenteres for at det samfundsmæssigt og økonomisk er gennemførlig[4].

Venstrefløjen i Sverige har længe presset på med kortere arbejdstid, og Vänsterpartiet har gjort kravet om sex timers arbejdsdag til en af sine mærkesager. De har udgivet en rapport, der gennemgår økonomien, erfaringerne, historien og argumenterne bag kravet[5].

Også i Sverige er der konkrete eksempler på, at kortere arbejdstid er til gavn for de ansatte, og ikke ødelægger virksomhedens fortjeneste. Et af de mest kendte eksempler er Toyotaværkstedet i Gøteborg, hvor der er sekstimers skiftehold, og det har fx nedbragt antallet af fejl, og udskiftningen af de ansatte er minimal.

Forsøg med kortere arbejdstid i Danmark

En dansk virksomhed er hoppet med på bølgen fra udlandet og forsøger sig med en arbejdsuge på 30 timer., 6 timer om dagen fra klokken 9.30 til klokken 15.30.  Sådan er hverdagen hos medarbejderne i den danske oversættervirksomhed Translated By Us, skriver Berlingske Business.  Her kan man nemlig se, at færre arbejdstimer gør medarbejderne mere produktive.Tjek indslaget og resten af artiklen på TV2

I marketingsvirksomheden IIH Nordic arbejder man målrettet på, at medarbejdernes arbejdsuge skal gå fra fem til fire tage. Vel at mærke skal de samme arbejdsopgaver klares på den kortere tid, og derfor har virksomheden indført flere værktøjer, der skal effektivisere arbejdstiden. Læs artiklen på Ekstrabladet.dk

  1. Kortere arbejdstid i andre lande

Et af de ældste og alligevel mest ukendte eksempler på kortere arbejdstid er fra USA. Morgenmadsproducenten Kellogs fabrik i Battle Creek indførte i 1930 sekstimers arbejdsdag for de 1500 ansatte. Det fortsatte helt frem til 1985. Direktøren indførte det ikke, fordi han var socialist, men fordi det gav en bedre produktivitet[vi].

I den tyske bilindustri har der været overenskomster med 30-35 timer og fuld lønkompensation. Sænkningen af den ugentlige arbejdstid fra 40 til 35 timer har, ifølge fagforeningen IG Metall ført til, at der er sikret 300.000 arbejdspladser.[vii]

År 2000 var et vigtigt år i Frankrig. Her blev arbejdstiden sænket fra 39 til 35 timer af regeringen, for at skaffe job til de mange arbejdsløse, og det har også skabt 300-500.000 nye job[viii]. Men det er en arbejdstid som aktuelt bliver udhulet igen af regering og arbejdsgivere, og det har udløst massive protester, strejker og militante kampe[ix].

Netop det franske eksempel viser, at lovgivning om arbejdstiden giver problemer, fordi regeringen med et pennestrøg kan rulle forbedringerne tilbage. Det er langt sværere at rulle arbejdstidsregler tilbage, hvis de er aftalt i overenskomsten, hvor kun forhandlinger og konflikt kan ændre på arbejdstiden. Det er bl.a. en af grundene til, at Enhedslisten vil gennemføre kortere arbejdstid via overenskomstforhandlingerne.


[3] I takt med tiden”, Manifest forlag, marts 2016, http://www.manifest.no/ingrid_wergeland-i-takt-med-tiden

[4] Rapport fra Katalys, ”Måste vi jobba 8 timer per dag?”, november 2015, http://www.katalys.org/rapporter/katalys-no-24

[5] Vänsterpartiet ”Striden om tiden”, september 2014, http://www.vansterpartiet.se/assets/Striden-om-tiden.pdf

[vi] Læs mere ”I takt med tiden”, Manifest forlag, marts 2016, http://www.manifest.no/ingrid_wergeland-i-takt-med-tiden

[vii] Vänsterpartiet ”Striden om tiden”, september 2014, http://www.vansterpartiet.se/assets/Striden-om-tiden.pdf

[viii] Vänsterpartiet ”Striden om tiden”, september 2014, http://www.vansterpartiet.se/assets/Striden-om-tiden.pdf

[ix] ”Baggrund: Strejkerne i Frankrig”, Enhedslisten faglige hjemmeside 14. juni 2016, http://faglig.enhedslisten.dk/nyheder/2016/06/baggrund-strejkerne-i-frankrig

Hjælp Enhedslisten i kampen for et mere rummeligt og retfærdigt arbejdsmarked.