Flertal støtter 30 timers arbejdsuge
Et klar flertal af danskerne ønsker en kortere arbejdsuge. Det viser en meningsmåling som Gallup har lavet for Enhedslisten.
52 pct. af befolkningen er helt eller delvist enige i, at det er en god idé at sænke arbejdsugen til 30 timer. Kun 40 pct. er helt eller delvist uenige. Det viser en rundspørge blandt danskerne, som TNS Gallup har lavet for Enhedslisten.
Målingen følger efter, at Enhedslisten har lavet et debatoplæg, som viser, at der er råd til at indføre en 30 timers arbejdsuge uden at lønmodtagerne mister købekraft og uden at slå bunden ud af statskassen.
De synes bedst om ideen
Støtten er størst blandt de erhvervsaktive grupper fra 18-59 år og lidt større blandt kvinder end mænd.
Blandt partierne er det især Enhedslisten, Alternativet og SF’s vælgere, der synes, det er en god idé, men der er også over 50 pct. opbakning fra Socialdemokratiet og DF’s vælgere.
Støtten kommer fra hele landet, og forslaget er ligeså populært i Syddanmark som i Hovedstaden.
Uanset hvilken gruppe man kigger på – det være sig vælgerne fra de enkelte partier, de forskellige aldersgrupper, blandt de to køn og i landsdelene – er der i ingen grupper over 10 pct. opbakning til at arbejde mere. Den eneste undtagelse er Liberal Alliances vælgere, hvor 23 pct. gerne vil arbejde mere.
Det spurgte vi danskerne om
Det er blevet foreslået at sætte arbejdstiden ned til 30 timer om ugen, for at sikre at lønmodtagerne kan få mere fritid, tid til deres familie og mindre stress og at flere kommer ind på arbejdsmarkedet.
Forslaget er, at medarbejderne går ned i tid, men at de bevarer deres nuværende løn. Kritikerne af forslaget mener, at lavere arbejdstid vil betyde lavere vækst og øgede udgifter til arbejdsgiverne.
Hvor enig eller uenig er du i, at det er en god idé, at sænke arbejdstiden til 30 timer?
ingen vil arbejde mere
Enhedslisten har samtidig spurgt, om folk har lyst til at arbejde mere? Det har været hovedlinjen både for Thorning og Løkke, men der er ikke nogen videre støtte til det, når man spørger danskerne.
Kun fem pct. blandt dem, der er i arbejde, siger, at de vil arbejde mere, så de kan få flere penge til fx at øge deres forbrug.
Erfaringer med 30 timers arbejdsuge
Norge har taget førertrøjen
Ønsket om kortere arbejdstid er sat på dagsordenen i en række lande. Længst fremme er den norske fagbevægelse, men også i Sverige og Tyskland begynder kravet at vinde frem.
I Norge har det største fagforbund, Fagforbundet, sat kampen for 6 timers arbejdsdag på dagsordenen til overenskomstforhandlinger i 2018[1]. I dag er en norsk arbejdsdag på 7,5 time.
” Det er viktig å løfte 6-timersdagen nå, fordi vi må drøfte hvordan vi skal balansere sysselsetting, forbruk og fordelingspolitikk”, sier Mette Nord, Fagforbundsleder[2]
De har et mål om, at der indføres en sekstimers arbejdsdag fra 2020-2022. De forlanger fuld lønkompensation, men vil til gengæld moderere deres krav til lønstigninger. De fremfører seks argumenter for sekstimersdagen
- Hensyn til miljøet – fortsat forbrugsstigning er ikke bæredygtigt
- Stigende arbejdsløshed som følge af olieomstillingen
- Fra deltid til fuldtids stillinger
- Kortere arbejdstid, når pensionsalderen hæves
- Mere plads til indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet
- Hensynet til familien og ligestillingen
Kravet om 6 timers arbejdsdag har opbakning fra store dele af den norske fagbevægelse. Det er skrevet ind som et af LO’s mål, og har konkret opbakning fra Handel og Kontor, Fellesorganisationen, El- og IT Forbundet og Tjenestemændene (NTL). Kortere arbejdstid er også sat på dagsordenen af tænketanken Manifest, som bl.a. har udgivet en lille bog med mange glimrende argumenter og eksempler fra den virkelige verden[3]
Der er også enkelte virksomheder, der allerede har indført 6 timers arbejdsdag med stor succes. Det fx ostefabrikken Tine Heimdal, hvor der har været 6 timers arbejdsdag siden et forsøg begyndte i 2007.
Information om den norske kampagne for seks timers arbejdsdag
I Sverige, som i dag har en 40 timers arbejdsuge, har diskussionen om kortere arbejdstid stået på i nogen tid, og er ved at tage fart nu. Tænketanken Katalys har sat 35 timers arbejdsuge til debat i et forsigtigt oplæg, hvor der bl.a. argumenteres for at det samfundsmæssigt og økonomisk er gennemførlig[4].
Venstrefløjen i Sverige har længe presset på med kortere arbejdstid, og Vänsterpartiet har gjort kravet om sex timers arbejdsdag til en af sine mærkesager. De har udgivet en rapport, der gennemgår økonomien, erfaringerne, historien og argumenterne bag kravet[5].
Også i Sverige er der konkrete eksempler på, at kortere arbejdstid er til gavn for de ansatte, og ikke ødelægger virksomhedens fortjeneste. Et af de mest kendte eksempler er Toyotaværkstedet i Gøteborg, hvor der er sekstimers skiftehold, og det har fx nedbragt antallet af fejl, og udskiftningen af de ansatte er minimal.
Hjemmeplejen i Göteborg har afsluttet et succesrigt toårigt forsøg med 30 timers arbejdsuge, hvor medarbejdernefølte at deres helbred blev bedre, de havde et bedre samarbejde, mindre sygefravær. Samtidig fik de mere tid sammen med de ældre, som havde 80 % flere aktiviteter.
Forsøg med kortere arbejdstid i Danmark
Kortere arbejdstid i andre lande
Et af de ældste og alligevel mest ukendte eksempler på kortere arbejdstid er fra USA. Morgenmadsproducenten Kellogs fabrik i Battle Creek indførte i 1930 sekstimers arbejdsdag for de 1500 ansatte. Det fortsatte helt frem til 1985. Direktøren indførte det ikke, fordi han var socialist, men fordi det gav en bedre produktivitet[vi].
I den tyske bilindustri har der været overenskomster med 30-35 timer og fuld lønkompensation. Sænkningen af den ugentlige arbejdstid fra 40 til 35 timer har, ifølge fagforeningen IG Metall ført til, at der er sikret 300.000 arbejdspladser.[vii]
År 2000 var et vigtigt år i Frankrig. Her blev arbejdstiden sænket fra 39 til 35 timer af regeringen, for at skaffe job til de mange arbejdsløse, og det har også skabt 300-500.000 nye job[viii]. Men det er en arbejdstid som aktuelt bliver udhulet igen af regering og arbejdsgivere, og det har udløst massive protester, strejker og militante kampe[ix].
Netop det franske eksempel viser, at lovgivning om arbejdstiden giver problemer, fordi regeringen med et pennestrøg kan rulle forbedringerne tilbage. Det er langt sværere at rulle arbejdstidsregler tilbage, hvis de er aftalt i overenskomsten, hvor kun forhandlinger og konflikt kan ændre på arbejdstiden. Det er bl.a. en af grundene til, at Enhedslisten vil gennemføre kortere arbejdstid via overenskomstforhandlingerne.
